욥기 10장 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography
Danish OT1871 + NT1907 with original orthography · 덴마크어 · 욥기 (Job) · 22절
- 1 Min Sjæl kedes ved mit Liv; jeg vil løslade min Klage i mig, jeg vil tale i min Sjæls Bitterhed.
- 2 Jeg vil sige til Gud: Døm mig ikke skyldig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig!
- 3 Mon det synes dig godt, at du gør Vold, at du forkaster dine Hænders Værk og lyser over de ugudeliges Raad?
- 4 Mon dine Øjne ere som Kødets? eller ser du, som et Menneske ser?
- 5 Ere dine Dage som et Menneskes Dage, ere dine Aar som en Mands Dage,
- 6 saa at du skulde spørge efter min Misgerning og søge efter min Synd,
- 7 da du dog ved, at jeg er skyldfri, og der er ingen, som kan redde af din Haand?
- 8 Dine Hænder have skabt og dannet mig hel og holden; og nu vil du opsluge mig!
- 9 Kære, kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og nu vil du gøre mig til Støv igen!
- 10 Har du ej udgydt mig som Mælk og ladet mig løbe sammen som Ost?
- 11 Du har klædet mig med Hud og Kød, og sammenføjet mig med Ben og Sener?
- 12 du har skænket mig Liv og Miskundhed, og din Omhu har bevaret min Aand.
- 13 Men disse Ting havde du skjult i dit Hjerte: Jeg ved, at dette var besluttet hos dig:
- 14 Dersom jeg syndede, saa vilde du vare paa mig og vilde ikke kende mig fri for min Misgerning.
- 15 Havde jeg været skyldig, da ve mig! og var jeg retfærdig, da turde jeg dog ikke opløfte mit Hoved; jeg er mæt af Forsmædelse og har set nok af min Elendighed.
- 16 Og hævede mit Hoved sig, da vilde du jage mig som en Løve, og du vilde komme igen og handle underligt imod mig;
- 17 du vilde føre nye Vidner imod mig og lade din Fortørnelse tage til imod mig; der vilde komme nye Skarer, ja, en Hær imod mig.
- 18 Men hvorfor udførte du mig af Moders Liv? jeg havde opgivet Aanden, og intet Øje havde set mig!
- 19 Jeg skulde have været, som om jeg ikke havde været til, været ført til Graven fra Moders Liv.
- 20 Ere mine Dage ikke faa? hold dog op! lad af fra mig, at jeg maa vederkvæge mig lidt,
- 21 før jeg gaar bort og kommer ikke tilbage, hen til Mørkheds og Dødens Skygges Land,
- 22 et skummelt Land som Mørke — Dødens Skygge og ingen Orden — hvor selve Lyset er Mørke.
- 📚 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography 책 목록
- 개역개정판 (1998)로
- 개역한글판 (1961)로
- 표준새번역 (1993)로
- King James Version로
- KJV 와 나란히
- 🌐 다른 언어·판
Danish OT1871 + NT1907 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗