로그인

욥기 10장 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography

Danish OT1871 + NT1907 with original orthography · 덴마크어 · 욥기 (Job) · 22절 · 대역: King James Version

🖍 이 판을 읽기 도구로 읽기 📖 무료성경
절Danish OT1871 + NT1907 with original orthographyKing James Version
1 Min Sjæl kedes ved mit Liv; jeg vil løslade min Klage i mig, jeg vil tale i min Sjæls Bitterhed. My soul is weary of my life; I will leave my complaint upon myself; I will speak in the bitterness of my soul.
2 Jeg vil sige til Gud: Døm mig ikke skyldig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig! I will say unto God, Do not condemn me; shew me wherefore thou contendest with me.
3 Mon det synes dig godt, at du gør Vold, at du forkaster dine Hænders Værk og lyser over de ugudeliges Raad? Is it good unto thee that thou shouldest oppress, that thou shouldest despise the work of thine hands, and shine upon the counsel of the wicked?
4 Mon dine Øjne ere som Kødets? eller ser du, som et Menneske ser? Hast thou eyes of flesh? or seest thou as man seeth?
5 Ere dine Dage som et Menneskes Dage, ere dine Aar som en Mands Dage, Are thy days as the days of man? are thy years as man’s days,
6 saa at du skulde spørge efter min Misgerning og søge efter min Synd, That thou enquirest after mine iniquity, and searchest after my sin?
7 da du dog ved, at jeg er skyldfri, og der er ingen, som kan redde af din Haand? Thou knowest that I am not wicked; and there is none that can deliver out of thine hand.
8 Dine Hænder have skabt og dannet mig hel og holden; og nu vil du opsluge mig! Thine hands have made me and fashioned me together round about; yet thou dost destroy me.
9 Kære, kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og nu vil du gøre mig til Støv igen! Remember, I beseech thee, that thou hast made me as the clay; and wilt thou bring me into dust again?
10 Har du ej udgydt mig som Mælk og ladet mig løbe sammen som Ost? Hast thou not poured me out as milk, and curdled me like cheese?
11 Du har klædet mig med Hud og Kød, og sammenføjet mig med Ben og Sener? Thou hast clothed me with skin and flesh, and hast fenced me with bones and sinews.
12 du har skænket mig Liv og Miskundhed, og din Omhu har bevaret min Aand. Thou hast granted me life and favour, and thy visitation hath preserved my spirit.
13 Men disse Ting havde du skjult i dit Hjerte: Jeg ved, at dette var besluttet hos dig: And these things hast thou hid in thine heart: I know that this is with thee.
14 Dersom jeg syndede, saa vilde du vare paa mig og vilde ikke kende mig fri for min Misgerning. If I sin, then thou markest me, and thou wilt not acquit me from mine iniquity.
15 Havde jeg været skyldig, da ve mig! og var jeg retfærdig, da turde jeg dog ikke opløfte mit Hoved; jeg er mæt af Forsmædelse og har set nok af min Elendighed. If I be wicked, woe unto me; and if I be righteous, yet will I not lift up my head. I am full of confusion; therefore see thou mine affliction;
16 Og hævede mit Hoved sig, da vilde du jage mig som en Løve, og du vilde komme igen og handle underligt imod mig; For it increaseth. Thou huntest me as a fierce lion: and again thou shewest thyself marvellous upon me.
17 du vilde føre nye Vidner imod mig og lade din Fortørnelse tage til imod mig; der vilde komme nye Skarer, ja, en Hær imod mig. Thou renewest thy witnesses against me, and increasest thine indignation upon me; changes and war are against me.
18 Men hvorfor udførte du mig af Moders Liv? jeg havde opgivet Aanden, og intet Øje havde set mig! Wherefore then hast thou brought me forth out of the womb? Oh that I had given up the ghost, and no eye had seen me!
19 Jeg skulde have været, som om jeg ikke havde været til, været ført til Graven fra Moders Liv. I should have been as though I had not been; I should have been carried from the womb to the grave.
20 Ere mine Dage ikke faa? hold dog op! lad af fra mig, at jeg maa vederkvæge mig lidt, Are not my days few? cease then, and let me alone, that I may take comfort a little,
21 før jeg gaar bort og kommer ikke tilbage, hen til Mørkheds og Dødens Skygges Land, Before I go whence I shall not return, even to the land of darkness and the shadow of death;
22 et skummelt Land som Mørke — Dødens Skygge og ingen Orden — hvor selve Lyset er Mørke. A land of darkness, as darkness itself; and of the shadow of death, without any order, and where the light is as darkness.

Danish OT1871 + NT1907 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗
King James Version — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: GPL