욥기 9장 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography
Danish OT1871 + NT1907 with original orthography · 덴마크어 · 욥기 (Job) · 35절
- 1 Men Job svarede og sagde:
- 2 Sandelig, jeg ved, at det er saaledes; og hvorledes skulde et Menneske være retfærdigt for Gud?
- 3 Om det har Lyst til at trætte med ham, kan det ikke svare ham til et af tusinde.
- 4 Han er viis af Hjerte og stærk af Kraft; hvo forhærdede sig imod ham og havde Fred?
- 5 han, som flytter Bjergene, inden de mærke til det, han, som omkaster dem i sin Vrede;
- 6 han, som bevæger Jorden fra dens Sted, og dens Piller bæve;
- 7 han, som taler til Solen, og den gaar ikke op, og som sætter Segl for Stjernerne;
- 8 han er ene den, som udbreder Himmelen, og som træder paa Havets Bølger;
- 9 han, som gjorde Bjørnen, Orion, og Syvstjernen og Stjernekamrene imod Syden;
- 10 han, som gør store Ting, saa de ikke staa til at ransage, og underlige Ting, saa der ikke er Tal derpaa!
- 11 Se, han gaar forbi mig, og jeg ser ham ikke, og han farer frem, og jeg mærker ham ikke.
- 12 Se, han griber, hvo kan faa ham til at give igen? hvo vil sige til ham: Hvad gør du?
- 13 Gud kalder ikke sin Vrede tilbage; de, som ville hjælpe den hovmodige, maatte bøje sig under ham.
- 14 Langt mindre skulde jeg kunne svare ham, vælge mine Ord over for ham.
- 15 Thi om jeg end var retfærdig, kunde jeg ikke svare; jeg maatte bede om Naade hos min Dommer.
- 16 Om jeg end kaldte, og han svarede mig, da kunde jeg dog ikke tro, at han vilde bøje Øren til min Røst.
- 17 Thi han vilde sønderknuse mig med en Storm og gøre mig mange Saar uden Aarsag.
- 18 Han vilde ikke tilstede mig at drage min Aande, men mætte mig med Bitterheder.
- 19 Kom det an paa den stærkes Kraft, siger han: „Se her!‟ og kom det an paa Ret: „Hvo stævner mig?‟
- 20 Var jeg end retfærdig, saa skulde dog min Mund dømme mig at have Uret; var jeg end skyldfri, da skulde han dog forvende min Sag.
- 21 Jeg er skyldfri, men jeg kender ikke mig selv; jeg foragter mit Liv.
- 22 Det kommer ud paa eet! Derfor sagde jeg: Han udrydder den uskyldige med den skyldige.
- 23 Dræber Svøben hastelig, da spotter han de uskyldiges Prøvelse.
- 24 Et Land bliver givet i en ugudeligs Haand; han tilhyller dets Dommers Ansigt; gør han det ikke, hvo gør det da?
- 25 Og mine Dage have været lettere end en Løber; de flyede bort, de have ikke set det gode.
- 26 De ere fremfarne som ilende Skibe, som en Ørn, der flyver efter Spise.
- 27 Naar jeg siger: Jeg vil glemme min Klage, jeg vil lade mit Ansigts sorrigfulde Mine fare og vederkvæge mig,
- 28 da maa jeg frygte for alle mine Smerter; jeg ved, at du lader mig ikke være uskyldig.
- 29 Jeg skal jo være skyldig! hvorfor skulde jeg da forgæves gøre mig Møje?
- 30 Om jeg end toede mig med Snevand og rensede mine Hænder med Sæbe,
- 31 da vilde du dog dyppe mig ned i Pølen, saa mine Klæder vilde væmmes ved mig.
- 32 Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde møde med hinanden for Dommen.
- 33 Der er ingen, som kan skille Trætten ad imellem os, og som kan lægge sin Haand paa os begge.
- 34 Han borttage sit Ris fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke!
- 35 Da vilde jeg tale og ikke frygte for ham; thi jeg er ikke af den Slags, det ved jeg med mig selv.
- 📚 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography 책 목록
- 개역개정판 (1998)로
- 개역한글판 (1961)로
- 표준새번역 (1993)로
- King James Version로
- KJV 와 나란히
- 🌐 다른 언어·판
Danish OT1871 + NT1907 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗