로그인

사도행전 20장 Danish New Testament from 1819 with original orthography

Danish New Testament from 1819 with original orthography · 덴마크어 · 사도행전 (Acts) · 38절 · 대역: King James Version

절Danish New Testament from 1819 with original orthographyKing James Version
1 Men efterat denne Larm var stillet, kaldte Paulus Disciplene til sig, og tog Afsked og begav sig derfra, for at reise til Macedonien. And after the uproar was ceased, Paul called unto him the disciples, and embraced them, and departed for to go into Macedonia.
2 Og der han var dragen igjennem disse Egne, og havde formanet dem med megen Tale, kom han til Grækenland. And when he had gone over those parts, and had given them much exhortation, he came into Greece,
3 Der tøvede han i tre Maaneder, og da Jøderne havde et Anslag for imod ham, naar han vilde reise til Syrien, blev han tilsinds at vende tilbage igjennem Macedonien. And there abode three months. And when the Jews laid wait for him, as he was about to sail into Syria, he purposed to return through Macedonia.
4 Da drog med ham indtil Asia Sopater fra Beroea, men af Thessalonikerne Aristarchus og Secundus, og Cajus fra Derbe og Timotheus, men af Asiaterne Tychicus og Trophimus. And there accompanied him into Asia Sopater of Berea; and of the Thessalonians, Aristarchus and Secundus; and Gaius of Derbe, and Timotheus; and of Asia, Tychicus and Trophimus.
5 Disse gik forud og biede paa os i Troas. These going before tarried for us at Troas.
6 Men efter de usyrede Brøds Dage seilede vi ud fra Philippi, og kom paa femte Dag til dem til Troas, hvor vi tøvede syv Dage. And we sailed away from Philippi after the days of unleavened bread, and came unto them to Troas in five days; where we abode seven days.
7 Men paa den første Dag i Ugen, der Disciplene vare forsamlede at bryde Brødet, holdt Paulus en Tale til dem, da han vilde den anden Dag reiste bort, og forlængede Talen indtil Midnat. And upon the first day of the week, when the disciples came together to break bread, Paul preached unto them, ready to depart on the morrow; and continued his speech until midnight.
8 Men der vare mange Lamper paa Salen, hvor de vare forsamlede. And there were many lights in the upper chamber, where they were gathered together.
9 Men der sat en ung Karl, ved Navn Eutychus, udi et Vindue; han var falden i en dyb Søvn, der Paulus talede saa længe, og betagen af Søvnen faldt han ned fra tredie Loft og blev tagen død op. And there sat in a window a certain young man named Eutychus, being fallen into a deep sleep: and as Paul was long preaching, he sunk down with sleep, and fell down from the third loft, and was taken up dead.
10 Men Paulus gik ned og kastede sig over ham og omfavnede ham og sagde: gjører ingen Larm; thi hans Sjæl er i ham. And Paul went down, and fell on him, and embracing him said, Trouble not yourselves; for his life is in him.
11 Men han gik op igjen og brød Brødet og nød deraf, og talede endnu længe med dem indtil Dagningen, og derpaa drog ham bort. When he therefore was come up again, and had broken bread, and eaten, and talked a long while, even till break of day, so he departed.
12 Men de bragte det unge Menneske levende, og vare ikke lidet trøstede. And they brought the young man alive, and were not a little comforted.
13 Men vi, som vare gangne forud tilskibs, fore til Assus og vilde derfra tage Paulus ind; thi saaledes havde han anordnet, da han selv vilde gaae tillands. And we went before to ship, and sailed unto Assos, there intending to take in Paul: for so had he appointed, minding himself to go afoot.
14 Men der han kom til os i Assus, toge vi ham ind og kom til Mytilene. And when he met with us at Assos, we took him in, and came to Mitylene.
15 Og vi sejlede derfra og kom anden Dagen lige overfor Chios; Dagen derpaa lagde vi til Samus, og blev over i Trogilium, og kom næste Dag til Miletus. And we sailed thence, and came the next day over against Chios; and the next day we arrived at Samos, and tarried at Trogyllium; and the next day we came to Miletus.
16 Thi Paulus havde besluttet at sejle Ephesus forbi, at det ikke skulde hændes, at han blev opholdt i Asia; thi han hastede for at være i Jerusalem paa Pintsedagen, om det var ham muligt. For Paul had determined to sail by Ephesus, because he would not spend the time in Asia: for he hasted, if it were possible for him, to be at Jerusalem the day of Pentecost.
17 Men fra Miletus sendte han til Ephesus, og lod kalde til sig Menighedens Ældste. And from Miletus he sent to Ephesus, and called the elders of the church.
18 Men der de kom til ham, sagde ham til dem: I vide, hvorledes jeg haver været hos Eder den ganske Tid igjennem, fra den første Dag jeg kom fra Asia, And when they were come to him, he said unto them, Ye know, from the first day that I came into Asia, after what manner I have been with you at all seasons,
19 at jeg haver tjent Herren med al Ydmyghed og under mange Taarer og Fristelser, som mig ere vederfarne ved Jødernes Efterstræbelser; Serving the Lord with all humility of mind, and with many tears, and temptations, which befell me by the lying in wait of the Jews:
20 hvorledes jeg haver Intet forholdet af det, som kunde være nyttigt, at jeg jo forkyndte Eder det og lærte Eder offentligen og i Eders egne Huse, And how I kept back nothing that was profitable unto you, but have shewed you, and have taught you publickly, and from house to house,
21 idet jeg vidnede baade for Jøder og Græker om Omvendelse til Gud og Tro til vor Herre Jesus Christus. Testifying both to the Jews, and also to the Greeks, repentance toward God, and faith toward our Lord Jesus Christ.
22 Og nu see, tvungen af Aanden drager jeg til Jerusalem, og veed ikke, hvad mig der skal vederfares, And now, behold, I go bound in the spirit unto Jerusalem, not knowing the things that shall befall me there:
23 uden at den Hellig Aand vidner i hver Stad og siger, at Baand og Trængsler bie paa mig. Save that the Holy Ghost witnesseth in every city, saying that bonds and afflictions abide me.
24 Men jeg agter Intet, holder og ikke mit Liv selv dyrebart, paa det jeg kan fuldkomme mit Løb med Glæde og den Tjeneste, som jeg haver annammet af den Herre Jesus, at forkynde Guds Naades Evangelium. But none of these things move me, neither count I my life dear unto myself, so that I might finish my course with joy, and the ministry, which I have received of the Lord Jesus, to testify the gospel of the grace of God.
25 Og nu see, jeg veed, at I alle, iblandt hvilke jeg haver vandret og prædiket Guds Rige, ikke mere skulle see mit Ansigt. And now, behold, I know that ye all, among whom I have gone preaching the kingdom of God, shall see my face no more.
26 Derfor vidner jeg for Eder paa denne Dag, at jeg er reen fra Alles Blod; Wherefore I take you to record this day, that I am pure from the blood of all men.
27 thi jeg forholdt ikke, at jeg jo forkyndte Eder alt Guds Raad. For I have not shunned to declare unto you all the counsel of God.
28 Saa giver Agt paa Eder selv og den ganske Hjord, iblandt hvilken den Hellig Aand satte Eder som Tilsynsmænd, at vogte Guds Menighed, hvilken han forhvervede med sit eget Blod. Take heed therefore unto yourselves, and to all the flock, over the which the Holy Ghost hath made you overseers, to feed the church of God, which he hath purchased with his own blood.
29 Thi jeg veed dette, at der skal indkomme svare Ulve iblandt Eder efter min Bortgang, som ikke skulle spare Hjorden. For I know this, that after my departing shall grievous wolves enter in among you, not sparing the flock.
30 Og af Eder selv skulle opstaae Mænd, som skulle tale forvendte Ting at drage Disciplene efter sig. Also of your own selves shall men arise, speaking perverse things, to draw away disciples after them.
31 Derfor vaager og kommer ihu, at jeg haver ikke afladet i tre Aar, Nat og Dag, at paaminde enhver af Eder med Taarer. Therefore watch, and remember, that by the space of three years I ceased not to warn every one night and day with tears.
32 Og nu, Brødre! befaler jeg Eder Gud og hans Naades Ord, som er mægtigt at opbygge Eder, og at give Eder Arv iblandt alle de Helligede. And now, brethren, I commend you to God, and to the word of his grace, which is able to build you up, and to give you an inheritance among all them which are sanctified.
33 Jeg haver ikke begjeret Nogens Sølv, eller Guld eller Klædebon. I have coveted no man’s silver, or gold, or apparel.
34 Men I vide selv, at disse Hænder have tjent for min Nødtørft og for dem, som ere med mig. Yea, ye yourselves know, that these hands have ministered unto my necessities, and to them that were with me.
35 Jeg viste Eder i alle Ting, at det bør os saaledes at arbeide og komme de Skrøbelige til Hjælp, og at ihukomme den Herres Jesu Ord, hvorledes han selv haver sagt: saligt er det at give, hellere end at tage. I have shewed you all things, how that so labouring ye ought to support the weak, and to remember the words of the Lord Jesus, how he said, It is more blessed to give than to receive.
36 Og der han havde sagt dette, faldt han paa sine Knæ og bad med dem alle. And when he had thus spoken, he kneeled down, and prayed with them all.
37 Og de brast alle i heftig Graad, og de faldt om Paulus’ Hals og kyssede ham. And they all wept sore, and fell on Paul’s neck, and kissed him,
38 Og meest smertede dem det Ord, han havde sagt, at de ikke mere skulde see hans Ansigt. Men de ledsagede ham til Skibet. Sorrowing most of all for the words which he spake, that they should see his face no more. And they accompanied him unto the ship.

Danish New Testament from 1819 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗
King James Version — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: GPL