로그인

사도행전 21장 Danish New Testament from 1819 with original orthography

Danish New Testament from 1819 with original orthography · 덴마크어 · 사도행전 (Acts) · 40절 · 대역: King James Version

절Danish New Testament from 1819 with original orthographyKing James Version
1 Men der det var skeet, at vi havde revet os fra dem og vare komne ud paa Søen, seilede vi lige til Cos, men anden Dag til Rhodus og derfra til Patara. And it came to pass, that after we were gotten from them, and had launched, we came with a straight course unto Coos, and the day following unto Rhodes, and from thence unto Patara:
2 Og der vi fandt et Skib, som vilde gaae til Phoenicien, traadte vi derudi og fore bort. And finding a ship sailing over unto Phenicia, we went aboard, and set forth.
3 Men der vi fik Cypern i Sigte, lode vi den paa venstre Haand, og seilede til Syrien og naaede til Tyrus; thi der skulde Skibet losse sin Ladning. Now when we had discovered Cyprus, we left it on the left hand, and sailed into Syria, and landed at Tyre: for there the ship was to unlade her burden.
4 Og da vi fandt Disciple, bleve vi der syv Dage; disse sagde Paulus ved Aanden, at han ikke skulde drage op til Jerusalem. And finding disciples, we tarried there seven days: who said to Paul through the Spirit, that he should not go up to Jerusalem.
5 Men der vi havde bragt disse Dage til ende, droge vi ud paa vor Reise, og de ledsagede os alle med Hustruer og Børn indtil udenfor Staden; og vi faldt paa Knæ paa Strandbredden og bade. And when we had accomplished those days, we departed and went our way; and they all brought us on our way, with wives and children, till we were out of the city: and we kneeled down on the shore, and prayed.
6 Og der vi havde taget Afsked fra hverandre, traadte vi i Skibet; men de vendte tilbage til Deres. And when we had taken our leave one of another, we took ship; and they returned home again.
7 Men vi fuldendte vor Seilads, og kom fra Tyrus til Ptolemais, og hilsede Brødrene, og bleve een Dag hos dem. And when we had finished our course from Tyre, we came to Ptolemais, and saluted the brethren, and abode with them one day.
8 Anden Dagen drog Paulus og vi med ham ud og kom til Cæsarea, og vi gik ind i Philippus’ den Evangelistes Huus, (som var af de Syv), og bleve hos ham. And the next day we that were of Paul’s company departed, and came unto Cesarea: and we entered into the house of Philip the evangelist, which was one of the seven; and abode with him.
9 Men denne havde fire Døttre, som vare Jomfruer og Prophetinder. And the same man had four daughters, virgins, which did prophesy.
10 Men der vi bleve der flere Dage, kom en Prophet ned fra Judæa, ved Navn Agabus. And as we tarried there many days, there came down from Judea a certain prophet, named Agabus.
11 Og han kom til os og tog Paulus’ Belte, og bandt sine egne Hænder og Fødder og sagde: dette siger den Hellig Aand: den Mand, som dette Belte hører til, skulle Jøderne saaledes binde i Jerusalem, og overantvorde ham i Hedningers Hænder. And when he was come unto us, he took Paul’s girdle, and bound his own hands and feet, and said, Thus saith the Holy Ghost, So shall the Jews at Jerusalem bind the man that owneth this girdle, and shall deliver him into the hands of the Gentiles.
12 Men der vi hørte dette, bade vi og de der paa Stedet ham, at han ikke skulde drage op til Jerusalem. And when we heard these things, both we, and they of that place, besought him not to go up to Jerusalem.
13 Men Paulus svarede: hvad gjøre I, at I græde og plage mit Hjerte? thi jeg er rede, ikke aleneste at bindes, men og at de døe i Jerusalem for den Herres Jesu Navns Skyld. Then Paul answered, What mean ye to weep and to break mine heart? for I am ready not to be bound only, but also to die at Jerusalem for the name of the Lord Jesus.
14 Men der han ikke vilde lade sig overtale, bleve vi stille og sagde: skee Herrens Villie! And when he would not be persuaded, we ceased, saying, The will of the Lord be done.
15 Men efter de Dage, der vi vare færdige, droge vi op til Jerusalem. And after those days we took up our carriages, and went up to Jerusalem.
16 Men der reiste ogsaa nogle med os af Disciplene fra Cæsarea, som bragte os til Mnason fra Cypern, en gammel Discipel, hos hvilken vi skulde have Herberge. There went with us also certain of the disciples of Cesarea, and brought with them one Mnason of Cyprus, an old disciple, with whom we should lodge.
17 Men der vi kom til Jerusalem, annammede Brødrene os med Glæde. And when we were come to Jerusalem, the brethren received us gladly.
18 Men anden Dagen gik Paulus ind med os til Jakob, og alle de Ældste kom derhen. And the day following Paul went in with us unto James; and all the elders were present.
19 Og der han havde hilset dem, fortalte han stykkeviis, hvad Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved hans Tjeneste. And when he had saluted them, he declared particularly what things God had wrought among the Gentiles by his ministry.
20 Men der de hørte, prisede de Herren, og de sagde til ham: Broder! du seer, hvor mange tusinde Jøder der ere, som have antaget Troen, og de ere alle nidkjære for Loven. And when they heard it, they glorified the Lord, and said unto him, Thou seest, brother, how many thousands of Jews there are which believe; and they are all zealous of the law:
21 Men de havde hørt om dig, at du lærer alle Jøder, som ere iblandt Hedningerne, at falde fra Moses, og siger at de ikke skulle omskære Børnene, ei heller vandre efter Skikkene. And they are informed of thee, that thou teachest all the Jews which are among the Gentiles to forsake Moses, saying that they ought not to circumcise their children, neither to walk after the customs.
22 Hvad er da at gjøre? Mængden vil visseligen komme sammen; thi de ville faae at høre, at du er kommen. What is it therefore? the multitude must needs come together: for they will hear that thou art come.
23 Gjør derfor dette, som vi sige dig: der ere fire Mænd iblandt os, som have et Løfte paa sig. Do therefore this that we say to thee: We have four men which have a vow on them;
24 Tag dem til dig og lad dig rense med dem og gjør Bekostning paa dem, at de rage Hovedet, saa skulle alle vide, at det er intet, som Eder have hørt om dig, men at du og selv vandrer saaledes, at du holder Loven. Them take, and purify thyself with them, and be at charges with them, that they may shave their heads: and all may know that those things, whereof they were informed concerning thee, are nothing; but that thou thyself also walkest orderly, and keepest the law.
25 Men om de Hedninger, som ere blevne troende, have vi udsendt en Skrivelse og besluttet, at de intet saadant skulle holde, men vogte sig for Afguds-Offer, og Blod, og det Kvalte og Horeri. As touching the Gentiles which believe, we have written and concluded that they observe no such thing, save only that they keep themselves from things offered to idols, and from blood, and from strangled, and from fornication.
26 Da tog Paulus Mændene til sig og lod sig næste Dag rense med dem, og gik ind i Templet og gav tilkjende, at de vilde udholde Renselsesdagene, indtil Offeret var fremført for enhver af dem. Then Paul took the men, and the next day purifying himself with them entered into the temple, to signify the accomplishment of the days of purification, until that an offering should be offered for every one of them.
27 Men der de syv Dage vare næsten til Ende, saae Jøderne fra Asia ham i Templet, og oprørte alt Folket, og lagde Haand paa ham, And when the seven days were almost ended, the Jews which were of Asia, when they saw him in the temple, stirred up all the people, and laid hands on him,
28 og skrege: I israelitiske Mænd, hjælper! Dette er det Menneske, som allevegne lærer Alle imod Folket og Loven og dette Sted; og tilmed haver han og ført Græker ind i Templet og gjort dette hellige Sted ureent. Crying out, Men of Israel, help: This is the man, that teacheth all men every where against the people, and the law, and this place: and further brought Greeks also into the temple, and hath polluted this holy place.
29 (Thi de vare tilforn seet Trophimus den Epheser i Staden med ham, og ham meente de, at Paulus havde ført ind i Templet.) (For they had seen before with him in the city Trophimus an Ephesian, whom they supposed that Paul had brought into the temple.)
30 Og de ganske Stad kom i Bevægelse, og der blev et Tilløb af Folk; og de grebe Paulus og droge ham ud af Templet, og strax bleve Dørene lukte. And all the city was moved, and the people ran together: and they took Paul, and drew him out of the temple: and forthwith the doors were shut.
31 Men der de søgte at ihjelslaae ham, kom et Budskab til Øversten for Roden, at hele Jerusalem var i Forvirring. And as they went about to kill him, tidings came unto the chief captain of the band, that all Jerusalem was in an uproar.
32 Han tog strax Stridsfolk og Høvedsmænd til sig og gik ind paa dem. Men der de saae Øversten og Stridsfolket, lode de af at slaae Paulus. Who immediately took soldiers and centurions, and ran down unto them: and when they saw the chief captain and the soldiers, they left beating of Paul.
33 Men der Øversten kom nær til, tog han ham, og befoel ham at bindes med to Lænker, og han udspurgte, hvo han var, og hvad han havde gjort. Then the chief captain came near, and took him, and commanded him to be bound with two chains; and demanded who he was, and what he had done.
34 Da raabte den Ene det, den Anden det iblandt Folket; men der han intet vist kunde forfare for Larmen, befoel han at føre ham til Fæstningen. And some cried one thing, some another, among the multitude: and when he could not know the certainty for the tumult, he commanded him to be carried into the castle.
35 Men der han kom til Trapperne, skete det, at han maatte bæres af Stridsfolket for Trængsel af Mængden; And when he came upon the stairs, so it was, that he was borne of the soldiers for the violence of the people.
36 thi der fulgte meget Folk efter og raabte: bort med ham! For the multitude of the people followed after, crying, Away with him.
37 Og der Paulus skulde føres ind i Fæstningen, siger han til Øversten: er det mig tilladt at tale Noget til dig? Men han sagde: forstaaer du Grækisk? And as Paul was to be led into the castle, he said unto the chief captain, May I speak unto thee? Who said, Canst thou speak Greek?
38 Mon du ikke være den Ægyptier, som for nogen Tid siden gjorde Oprør og førte de fire tusinde Snigmordere ud i Ørken? Art not thou that Egyptian, which before these days madest an uproar, and leddest out into the wilderness four thousand men that were murderers?
39 Men Paulus sagde: jeg er en jødisk Mand fra Tarsus, en Borger af en ikke ubekjendt Stad i Cilicia. Men jeg beder dig, tilsted mig at tale til Folket. But Paul said, I am a man which am a Jew of Tarsus, a city in Cilicia, a citizen of no mean city: and, I beseech thee, suffer me to speak unto the people.
40 Men der han havde tilstedet ham det, stod Paulus frem paa Trapperne, og slog til Lyd med Haanden for Folket. Men der det var blevet meget stille, raabte ham til dem i det hebraiske Sprog og sagde: And when he had given him licence, Paul stood on the stairs, and beckoned with the hand unto the people. And when there was made a great silence, he spake unto them in the Hebrew tongue, saying,

Danish New Testament from 1819 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗
King James Version — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: GPL