누가복음 9장 Danish New Testament from 1819 with original orthography
Danish New Testament from 1819 with original orthography · 덴마크어 · 누가복음 (Luke) · 62절 · 대역: King James Version
| 절 | Danish New Testament from 1819 with original orthography | King James Version |
|---|---|---|
| 1 | Men han kaldte sine tolv Disciple tilsammen, og gav dem Magt og Myndighed over alle Djævle og til at helbrede Sygdomme, | Then he called his twelve disciples together, and gave them power and authority over all devils, and to cure diseases. |
| 2 | og sendte dem ud at prædike Guds Rige og at helbrede de Syge. | And he sent them to preach the kingdom of God, and to heal the sick. |
| 3 | Og han sagde til dem: tager Intet med paa Veien, hverken Stave, ei heller Taske, ei heller Brød, ei heller Penge, ei heller skal hver have to Kjortler. | And he said unto them, Take nothing for your journey, neither staves, nor scrip, neither bread, neither money; neither have two coats apiece. |
| 4 | Og i hvilket Huus I gaae ind, bliver der, og drager derfra bort. | And whatsoever house ye enter into, there abide, and thence depart. |
| 5 | Og hvorsomhelst de ikke ville annamme Eder, gaaer ud af den Stad, og afryster endog Støvet af Eders Fødder til et Vidnesbyrd imod dem. | And whosoever will not receive you, when ye go out of that city, shake off the very dust from your feet for a testimony against them. |
| 6 | Men de gik ud og droge fra By til By, prædikede Evangelium og helbredte allevegne. | And they departed, and went through the towns, preaching the gospel, and healing every where. |
| 7 | Men Herodes den Fjerdingsfyrste hørte alt det, som han gjorde; og han kom i Tvivl, fordi Nogle sagde, at Johannes var opvakt fra de Døde; | Now Herod the tetrarch heard of all that was done by him: and he was perplexed, because that it was said of some, that John was risen from the dead; |
| 8 | men nogle, at Elias var aabenbaret; men Andre, at en Prophet, een af de gamle, var opstanden. | And of some, that Elias had appeared; and of others, that one of the old prophets was risen again. |
| 9 | Og Herodes sagde: Johannes haver jeg ladet halshugge; men hvo er denne, om hvilken jeg hører saadant? Og han søgte at faae ham at see. | And Herod said, John have I beheaded: but who is this, of whom I hear such things? And he desired to see him. |
| 10 | Og Apostlerne kom tilbage og fortalte ham, hvor store Ting de havde gjort; og han tog dem til sig og veg bort afsides til et øde Sted ved en Stad, som kaldtes Bethsaida. | And the apostles, when they were returned, told him all that they had done. And he took them, and went aside privately into a desert place belonging to the city called Bethsaida. |
| 11 | Men der Folket fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog imod dem og talede til dem om Guds Rige, og helbredte dem, som havde Lægedom behov. | And the people, when they knew it, followed him: and he received them, and spake unto them of the kingdom of God, and healed them that had need of healing. |
| 12 | Men Dagen begyndte at helde; da traadte de Tolv til og sagde til ham: lad Folket fare, at de kunne gaae herfra til de omliggende Byer og Landsbyer, og faae Herberge og finde Føde, thi vi ere her paa et øde Sted. | And when the day began to wear away, then came the twelve, and said unto him, Send the multitude away, that they may go into the towns and country round about, and lodge, and get victuals: for we are here in a desert place. |
| 13 | Men han sagde til dem: giver I dem at æde. Men de sagde: vi have ikke mere end fem Brød og to Fiske, medmindre vi skulle gaae bort og kjøbe Mad til al denne Mængde. | But he said unto them, Give ye them to eat. And they said, We have no more but five loaves and two fishes; except we should go and buy meat for all this people. |
| 14 | Thi der vare ved fem tusinde Mænd. Men han sagde til sine Disciple: lader dem sætte sig ned i Hobe, halvtredsindstyve i hver. | For they were about five thousand men. And he said to his disciples, Make them sit down by fifties in a company. |
| 15 | Og de gjorde saa; og de lode dem alle sætte sig ned. | And they did so, and made them all sit down. |
| 16 | Men han tog de fem Brød og de to Fiske og saae op mod Himmelen og velsignede dem, og han brød dem og gav Disciplene dem at lægge dem for Folket. | Then he took the five loaves and the two fishes, and looking up to heaven, he blessed them, and brake, and gave to the disciples to set before the multitude. |
| 17 | Og de aade, og bleve alle mætte; og der optoges af Stykkerne, som bleve tilovers fra dem, tolv Kurve. | And they did eat, and were all filled: and there was taken up of fragments that remained to them twelve baskets. |
| 18 | Og det begav sig, der han var alene og bad, at hans Disciple vare hos ham; og han spurgte dem ad og sagde: hvem siger Folket mig at være? | And it came to pass, as he was alone praying, his disciples were with him: and he asked them, saying, Whom say the people that I am? |
| 19 | Men de svarede og sagde: de sige, du er Johannes den Døber; men Andre, Elias; men Andre, at en Prophet af de gamle er opstanden. | They answering said, John the Baptist; but some say, Elias; and others say, that one of the old prophets is risen again. |
| 20 | Men han sagde til dem: men I, hvem sige I mig at være? Da svarede Peter og sagde: Guds Christus. | He said unto them, But whom say ye that I am? Peter answering said, The Christ of God. |
| 21 | Men han bød dem strengeligen, at de skulde Ingen sige dette. | And he straitly charged them, and commanded them to tell no man that thing; |
| 22 | Og han sagde: det bør Menneskens Søn at lide meget og at forskydes af de Ældste og Ypperstepræster og Skriftkloge, og ihjelslaaes, og opstaae paa tredie Dag. | Saying, The Son of man must suffer many things, and be rejected of the elders and chief priests and scribes, and be slain, and be raised the third day. |
| 23 | Men Men han sagde til dem alle: hvo som vil komme efter mig, skal fornegte sig selv og tage sit Kors op daglig og følge mig; | And he said to them all, If any man will come after me, let him deny himself, and take up his cross daily, and follow me. |
| 24 | thi hvo som vil frelse sit Liv, skal miste det; men hvo som mister sit Liv for min Skyld, han skal frelse det. | For whosoever will save his life shall lose it: but whosoever will lose his life for my sake, the same shall save it. |
| 25 | Thi hvad gavner det Mennesket, om han vandt den ganske Verden, men tabte sig selv eller led Skade paa sig selv? | For what is a man advantaged, if he gain the whole world, and lose himself, or be cast away? |
| 26 | Thi hvo som skammer sig ved mig og mine Ord, ved ham skal Menneskens Søn skamme sig, naar han kommer i sin Herlighed og Faderens og de helliges Engles. | For whosoever shall be ashamed of me and of my words, of him shall the Son of man be ashamed, when he shall come in his own glory, and in his Father’s, and of the holy angels. |
| 27 | Men sandelig siger jeg Eder: der er Nogle af dem, som her staae, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de see Guds Rige. | But I tell you of a truth, there be some standing here, which shall not taste of death, till they see the kingdom of God. |
| 28 | Men det begav sig ved otte Dage efter denne tale, at han tog Peter og Johannes og Jakob til sig, og gik op paa et Bjerg at bede. | And it came to pass about an eight days after these sayings, he took Peter and John and James, and went up into a mountain to pray. |
| 29 | Og der han bad, blev hans Ansigts Skikkelse anderledes, og hans Klædebon blev hvidt og skinnede. | And as he prayed, the fashion of his countenance was altered, and his raiment was white and glistering. |
| 30 | Og see, to Mænd talede med ham, hvilke vare Moses og Elias, | And, behold, there talked with him two men, which were Moses and Elias: |
| 31 | som bleve sete i Herlighed, og talede om hans Udgang, som han skulde fuldende i Jerusalem. | Who appeared in glory, and spake of his decease which he should accomplish at Jerusalem. |
| 32 | Men Peter og de, som vare med ham, vare betyngede med Søvn; men der de vaagnede op, saae de hans Herlighed og de to Mænd, som stode hos ham. | But Peter and they that were with him were heavy with sleep: and when they were awake, they saw his glory, and the two men that stood with him. |
| 33 | Og det begav sig, der disse skiltes fra ham, sagde Peter til Jesus: Mester! her er godt for os at være; lader os gjøre tre Boliger, dig een, Moses een, og Elias een; dog han vidste ikke, hvad han sagde. | And it came to pass, as they departed from him, Peter said unto Jesus, Master, it is good for us to be here: and let us make three tabernacles; one for thee, and one for Moses, and one for Elias: not knowing what he said. |
| 34 | Men idet han talede saadant, kom en Sky og overskyggede dem; men de forfærdedes, der de kom ind i Skyen. | While he thus spake, there came a cloud, and overshadowed them: and they feared as they entered into the cloud. |
| 35 | Og en Røst kom af Skyen, som sagde: denne er min Søn, den Elskelige, hører ham. | And there came a voice out of the cloud, saying, This is my beloved Son: hear him. |
| 36 | Og idet Røsten skete, blev Jesus funden alene, og de taug og forkyndte i de Dage Ingen Noget af det, de havde seet. | And when the voice was past, Jesus was found alone. And they kept it close, and told no man in those days any of those things which they had seen. |
| 37 | Men det begav sig Dagen derefter, der de kom ned af Bjerget, da gik meget Folk ham imøde. | And it came to pass, that on the next day, when they were come down from the hill, much people met him. |
| 38 | Og see, en Mand iblandt Folket raabte og sagde: Mester! jeg beder dig, see til min Søn; thi han er min eenbaarne. | And, behold, a man of the company cried out, saying, Master, I beseech thee, look upon my son: for he is mine only child. |
| 39 | Og see, en Aand griber ham, og strax skriger han, og den slider ham saa, at han fraader, og med Nød viger den fra ham, naar den haver piint ham; | And, lo, a spirit taketh him, and he suddenly crieth out; and it teareth him that he foameth again, and bruising him hardly departeth from him. |
| 40 | og jeg bad dine Disciple, at de skulde uddrive den; og de kunde ikke. | And I besought thy disciples to cast him out; and they could not. |
| 41 | Men Jesus svarede og sagde: o du vantro og forvendte Slægt! hvorlænge skal jeg være hos Eder og taale Eder? Før din Søn herhid. | And Jesus answering said, O faithless and perverse generation, how long shall I be with you, and suffer you? Bring thy son hither. |
| 42 | Men der han kom til ham, rev og sled Djævelen ham. Men Jesus truede den urene Aand, og helbredte Drengen, og gav hans Fader ham igjen. | And as he was yet a coming, the devil threw him down, and tare him. And Jesus rebuked the unclean spirit, and healed the child, and delivered him again to his father. |
| 43 | Men de bleve alle saare forfærdede over Guds Majestæt. | And they were all amazed at the mighty power of God. But while they wondered every one at all things which Jesus did, he said unto his disciples, |
| 44 | Men der de alle forundrede sig over alt det, Jesus gjorde, sagde han til sine Disciple: gjemmer I udi Eders Øren disse Ord: Menneskens Søn skal overantvordes i Menneskers Hænder. | Let these sayings sink down into your ears: for the Son of man shall be delivered into the hands of men. |
| 45 | Men dette Ord forstode de ikke, og det var skjult for dem, saa at de ikke begrebe det, og de frygtede at spørge ham om dette Ord. | But they understood not this saying, and it was hid from them, that they perceived it not: and they feared to ask him of that saying. |
| 46 | Men der opstod den Tanke hos dem, hvo af dem vel skulde være den Største. | Then there arose a reasoning among them, which of them should be greatest. |
| 47 | Men der Jesus saae deres Hjerters Tanke, tog han et Barn og stillede det hos sig. | And Jesus, perceiving the thought of their heart, took a child, and set him by him, |
| 48 | Og han sagde til dem: hvo som annammer dette lidet Barn i mit Navn, annammer mig; og hvo mig annammer, annammer den, som mig udsendte; thi hvo som er den Mindste iblandt Eder alle, han skal være stor. | And said unto them, Whosoever shall receive this child in my name receiveth me: and whosoever shall receive me receiveth him that sent me: for he that is least among you all, the same shall be great. |
| 49 | Men Johannes svarede og sagde: Mester! vi saae Een, som uddrev Djævle i dit Navn; og vi forbøde ham det, fordi han ikke følger med os. | And John answered and said, Master, we saw one casting out devils in thy name; and we forbad him, because he followeth not with us. |
| 50 | Og Jesus sagde til ham: forbyder ham det ikke; thi hvo som ikke er imod os, er med os. | And Jesus said unto him, Forbid him not: for he that is not against us is for us. |
| 51 | Men det begav sig, der de Dage fuldkommedes, at han skulde optages, da vendte han stadelig sit Ansigt at vandre til Jerusalem. | And it came to pass, when the time was come that he should be received up, he stedfastly set his face to go to Jerusalem, |
| 52 | Og han sendte Bud for sig, og de gik bort og kom ind i en af Samaritanernes Byer, at berede ham Herberge. | And sent messengers before his face: and they went, and entered into a village of the Samaritans, to make ready for him. |
| 53 | Og de annammede ham ikke, fordi hans Ansigt var vendt mod Jerusalem. | And they did not receive him, because his face was as though he would go to Jerusalem. |
| 54 | Men der hans Disciple, Johannes og Jakob, saae det, sagde de: Herre! vil du, at vi skulle byde Ild falde ned af Himmelen og fortære dem, ligesom og Elias gjorde? | And when his disciples James and John saw this, they said, Lord, wilt thou that we command fire to come down from heaven, and consume them, even as Elias did? |
| 55 | Men han vendte sig og straffede dem, og sagde: I vide ikke, af hvad Aand I ere. | But he turned, and rebuked them, and said, Ye know not what manner of spirit ye are of. |
| 56 | thi Menneskens Søn er ikke kommen at fordærve Menneskers Sjæle, men at frelse dem. Og de gik til en anden By. | For the Son of man is not come to destroy men’s lives, but to save them. And they went to another village. |
| 57 | Men det begav sig, der de gik paa Veien, sagde En til ham: Herre! jeg vil følge dig, i hvor du gaaer hen. | And it came to pass, that, as they went in the way, a certain man said unto him, Lord, I will follow thee whithersoever thou goest. |
| 58 | Men Jesus sagde til ham: Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskens Søn haver ikke det, han kan helde sit Hoved til. | And Jesus said unto him, Foxes have holes, and birds of the air have nests; but the Son of man hath not where to lay his head. |
| 59 | Men han sagde til en Anden: følg mig. Men denne sagde: Herre! tilsted mig, at jeg først gaaer hen at begrave min Fader. | And he said unto another, Follow me. But he said, Lord, suffer me first to go and bury my father. |
| 60 | Men Jesus sagde til ham: lad de Døde begrave deres Døde; men gak du hen, og forkynd Guds Rige. | Jesus said unto him, Let the dead bury their dead: but go thou and preach the kingdom of God. |
| 61 | Men og en Anden sagde: Herre! jeg vil følge dig; men tilsted mig først at tage Afsked fra dem, som ere i mit Huus. | And another also said, Lord, I will follow thee; but let me first go bid them farewell, which are at home at my house. |
| 62 | Men Jesus sagde til ham: Ingen, som lægger sin Haand paa Ploven, og seer tilbage, er vel skikket til Guds Rige. | And Jesus said unto him, No man, having put his hand to the plough, and looking back, is fit for the kingdom of God. |
- 📚 Danish New Testament from 1819 with original orthography 책 목록
- 개역개정판 (1998)로
- 개역한글판 (1961)로
- 표준새번역 (1993)로
- King James Version로
- 🌐 다른 언어·판
Danish New Testament from 1819 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗
King James Version — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: GPL