누가복음 8장 Danish New Testament from 1819 with original orthography
Danish New Testament from 1819 with original orthography · 덴마크어 · 누가복음 (Luke) · 56절 · 대역: King James Version
| 절 | Danish New Testament from 1819 with original orthography | King James Version |
|---|---|---|
| 1 | Og det begav sig derefter, at han reiste igjennem Stæder og Byer, og prædikede og forkyndte Guds Riges Evangelium, og de Tolv med ham, | And it came to pass afterward, that he went throughout every city and village, preaching and shewing the glad tidings of the kingdom of God: and the twelve were with him, |
| 2 | saa og nogle Kvinder, som vare helbredte fra onde Aander og Sygdomme, nemlig: Maria, der kaldtes Magdalene, af hvem syv Djævle vare udfarne; | And certain women, which had been healed of evil spirits and infirmities, Mary called Magdalene, out of whom went seven devils, |
| 3 | og Johanna, Chuzas’, Herodes’ Fogeds, Hustru, og Susanne og mange Andre, som kom ham til Hjælp med deres Gods. | And Joanna the wife of Chuza Herod’s steward, and Susanna, and many others, which ministered unto him of their substance. |
| 4 | Men da meget Folk kom tilsammen, og de droge til ham fra alle Stæder, sagde han ved en Lignelse: | And when much people were gathered together, and were come to him out of every city, he spake by a parable: |
| 5 | der gik en Sædemand ud at saae sin Sæd; og idet han saaede, faldt Noget ved Veien, og blev nedtraadt, og Himmelens Fugle aade det op. | A sower went out to sow his seed: and as he sowed, some fell by the way side; and it was trodden down, and the fowls of the air devoured it. |
| 6 | Og Noget faldt paa en Klippe; og der det voxte op, visnede det, fordi det ikke havde Vædske. | And some fell upon a rock; and as soon as it was sprung up, it withered away, because it lacked moisture. |
| 7 | Og Noget faldt midt iblandt Torne, og Tornene voxte op med og kvalte det. | And some fell among thorns; and the thorns sprang up with it, and choked it. |
| 8 | Og Noget faldt i god Jord, og det voxte op og bar hundredefold Frugt. Der han dette sagde, raabte han: hvo som haver Øren at høre med, han høre! | And other fell on good ground, and sprang up, and bare fruit an hundredfold. And when he had said these things, he cried, He that hath ears to hear, let him hear. |
| 9 | Men hans Disciple spurgte ham, hvad denne Lignelse skulle betyde? | And his disciples asked him, saying, What might this parable be? |
| 10 | Men han sagde: Eder er det givet at vide Guds Riges Hemmeligheder, men de Andre ved Lignelser, at de Seende skulle ikke see, og de Hørende ikke forstaae. | And he said, Unto you it is given to know the mysteries of the kingdom of God: but to others in parables; that seeing they might not see, and hearing they might not understand. |
| 11 | Men dette er Lignelsen: Sæden er Guds Ord. | Now the parable is this: The seed is the word of God. |
| 12 | Men de ved Veien ere de, som det høre; derefter kommer Djævelen og tager Ordet af deres Hjerte, at de ikke skulle troe og blive salige. | Those by the way side are they that hear; then cometh the devil, and taketh away the word out of their hearts, lest they should believe and be saved. |
| 13 | Men de paa Klippen ere de, som annamme Ordet med Glæde, naar de høre det, og disse have ikke Rod; de troe til en Tid og falde fra i Fristelsens Tid. | They on the rock are they, which, when they hear, receive the word with joy; and these have no root, which for a while believe, and in time of temptation fall away. |
| 14 | Men det, som faldt iblandt Torne, ere de, som det høre; og de gaae hen og kvæles under dette Livs Bekymringer og Rigdom og Vellyster, og bære ingen fuldkommen Frugt. | And that which fell among thorns are they, which, when they have heard, go forth, and are choked with cares and riches and pleasures of this life, and bring no fruit to perfection. |
| 15 | Men det i den gode Jord ere de, hvilke, naar de høre Ordet, beholde det i et smukt og godt Hjerte, og bære Frugt i Taalmodighed. | But that on the good ground are they, which in an honest and good heart, having heard the word, keep it, and bring forth fruit with patience. |
| 16 | Men Ingen, som tænder et Lys skjuler det med et Kar, eller sætter det under en Bænk; men han sætter det paa en Lysestage, at de, som komme ind, kunne see Lyset. | No man, when he hath lighted a candle, covereth it with a vessel, or putteth it under a bed; but setteth it on a candlestick, that they which enter in may see the light. |
| 17 | Thi der er Intet skjult, som jo skal blive aabenbaret; og Intet er hemmeligt, som jo skal blive kjendt og komme for Lyset. | For nothing is secret, that shall not be made manifest; neither any thing hid, that shall not be known and come abroad. |
| 18 | Seer derfor til, hvorledes I høre; thi hvo som haver, ham skal gives; og hvo som ikke haver, fra ham skal og tages det, han synes at have. | Take heed therefore how ye hear: for whosoever hath, to him shall be given; and whosoever hath not, from him shall be taken even that which he seemeth to have. |
| 19 | Men hans Moder og Brødre kom til ham, og kunde ikke komme ham i Tale for Folket. | Then came to him his mother and his brethren, and could not come at him for the press. |
| 20 | Og det blev ham tilkjendegivet af Nogle, som sagde: din Moder og dine Brødre staae udenfor, og begjere at see dig. | And it was told him by certain which said, Thy mother and thy brethren stand without, desiring to see thee. |
| 21 | Men han svarede og sagde til dem: min Moder og mine Brødre ere disse, som høre Guds Ord og gjøre det. | And he answered and said unto them, My mother and my brethren are these which hear the word of God, and do it. |
| 22 | Og det begav sig en Dag, at han traadte i et Skib tilligemed sine Disciple, og han sagde til dem: lader os fare over Søen; og de fore ud. | Now it came to pass on a certain day, that he went into a ship with his disciples: and he said unto them, Let us go over unto the other side of the lake. And they launched forth. |
| 23 | Men der de seilede, faldt han i Søvn, og en Storm reiste sig paa Søen, og Skibet blev fuldt af Vand, og de vare i Fare. | But as they sailed he fell asleep: and there came down a storm of wind on the lake; and they were filled with water, and were in jeopardy. |
| 24 | Da traadte de til ham, og vakte ham og sagde: Mester, Mester! vi forgaae. Men han stod op og truede Veiret og Vandets Bølger; og de lagde sig, og det blev blikstille. | And they came to him, and awoke him, saying, Master, master, we perish. Then he arose, and rebuked the wind and the raging of the water: and they ceased, and there was a calm. |
| 25 | Da sagde han til dem: hvor er Eders Tro? Men de forfærdedes, og forundrede sig og sagde til hverandre: hvo er dog denne? Thi han byder baade over Veir og Vand, og de ere ham lydige. | And he said unto them, Where is your faith? And they being afraid wondered, saying one to another, What manner of man is this! for he commandeth even the winds and water, and they obey him. |
| 26 | Og de seilede frem til Gadarenernes Egn, hvilken er tvert over for Galilæa. | And they arrived at the country of the Gadarenes, which is over against Galilee. |
| 27 | Men der han traadte ud paa Landet, mødte han en Mand af Staden, som i lang Tid havde været besat af Djævle, som ikke tog Klæder paa og ikke blev i Huus, men iblandt Gravene. | And when he went forth to land, there met him out of the city a certain man, which had devils long time, and ware no clothes, neither abode in any house, but in the tombs. |
| 28 | Men der han saae Jesus, raabte han og faldt ned for ham og sagde med høi Røst: hvad haver jeg med dig at skaffe, Jesus, den allerhøieste Guds Søn? jeg beder dig, at du ikke vil pine mig. | When he saw Jesus, he cried out, and fell down before him, and with a loud voice said, What have I to do with thee, Jesus, thou Son of God most high? I beseech thee, torment me not. |
| 29 | Thi han bød den urene Aand at fare ud af Mennesket; thi i lang Tid havde den sledet ham, og han havde været bunden med Lænker og Bøier og bevogtet, og han havde sønderrevet Baandene, og var dreven af Djævelen i Ørknerne. | (For he had commanded the unclean spirit to come out of the man. For oftentimes it had caught him: and he was kept bound with chains and in fetters; and he brake the bands, and was driven of the devil into the wilderness.) |
| 30 | Men Jesus spurgte ham og sagde: hvad hedder du? Men han sagde: Legion; thi mange Djævle vare farne i ham. | And Jesus asked him, saying, What is thy name? And he said, Legion: because many devils were entered into him. |
| 31 | Og de bade ham, at han ikke vilde byde dem fare hen i Afgrunden. | And they besought him that he would not command them to go out into the deep. |
| 32 | Men der var sammesteds en stor Hjord Sviin, som græssede paa Bjerget; og de bade ham, at han vilde tilstede dem at fare i dem; og han tilstedte dem det. | And there was there an herd of many swine feeding on the mountain: and they besought him that he would suffer them to enter into them. And he suffered them. |
| 33 | Men Djævelene fore ud af Mennesket og fore i Svinene, og Hjorden styrtede sig ned af Brinken og druknede. | Then went the devils out of the man, and entered into the swine: and the herd ran violently down a steep place into the lake, and were choked. |
| 34 | Men der Hyrderne saae det, som var skeet, flyede de og gik hen og kundgjorde det i Staden og paa Landet. | When they that fed them saw what was done, they fled, and went and told it in the city and in the country. |
| 35 | Da gik de ud, at see det, som var skeet, og kom til Jesus og fandt det Menneske, af hvem Djævelene vare uddrevne, siddende ved Jesu Fødder, paaklædt og ved Sands; og de forfærdedes. | Then they went out to see what was done; and came to Jesus, and found the man, out of whom the devils were departed, sitting at the feet of Jesus, clothed, and in his right mind: and they were afraid. |
| 36 | Men de, som havde seet det, kundgjorde dem ogsaa, hvorledes den Besatte var bleven frelst. | They also which saw it told them by what means he that was possessed of the devils was healed. |
| 37 | Og den hele Mængde af Gadarenernes Land bade ham, at han vilde gaae bort; thi de vare betagne med stor Frygt. Men han traadte i Skibet, og vendte tilbage igjen. | Then the whole multitude of the country of the Gadarenes round about besought him to depart from them; for they were taken with great fear: and he went up into the ship, and returned back again. |
| 38 | Men Manden, af hvem Djævelene vare udfarne, bad ham, at han maatte være hos ham; men Jesus lod ham fare og sagde: | Now the man out of whom the devils were departed besought him that he might be with him: but Jesus sent him away, saying, |
| 39 | vend tilbage til dit Huus, og fortæl, hvor store Ting Gud haver gjort dig. Og han gik bort og forkyndte igjennem den ganske Stad, hvor store Ting Jesus havde gjort ham. | Return to thine own house, and shew how great things God hath done unto thee. And he went his way, and published throughout the whole city how great things Jesus had done unto him. |
| 40 | Men det begav sig, der Jesus kom tilbage, kom Folket imod ham; thi de forventede ham alle. | And it came to pass, that, when Jesus was returned, the people gladly received him: for they were all waiting for him. |
| 41 | Og see, der kom en Mand, som hedte Jairus, og han var Forstander for Synagogen; og han faldt ned for Jesu Fødder, og bad ham at komme ind i hans Huus; | And, behold, there came a man named Jairus, and he was a ruler of the synagogue: and he fell down at Jesus’ feet, and besought him that he would come into his house: |
| 42 | Thi han havde en eenbaaren Datter ved tolv Aar gammel, og hun droges med Døden. Men idet han gik, trængte Folket ham. | For he had one only daughter, about twelve years of age, and she lay a dying. But as he went the people thronged him. |
| 43 | Og en Kvinde, som havde havt Blodflod i tolv Aar, og havde kostet al sin Formue paa Læger, og kunde ikke blive helbredt af Nogen. | And a woman having an issue of blood twelve years, which had spent all her living upon physicians, neither could be healed of any, |
| 44 | Hun gik til bagfra, og rørte ved Sømmen af hans Klædebon, og strax stilledes hendes Blodflod. | Came behind him, and touched the border of his garment: and immediately her issue of blood stanched. |
| 45 | Og Jesus sagde: hvo var det, som rørte ved mig? Men der Alle negtede det, sagde Peter og de, som vare med ham: Mester! Folket trykker og trænger dig, og du siger: hvo var det, som rørte ved mig? | And Jesus said, Who touched me? When all denied, Peter and they that were with him said, Master, the multitude throng thee and press thee, and sayest thou, Who touched me? |
| 46 | Men Jesus sagde: der rørte Nogen ved mig; thi jeg fornam, at der udgik en Kraft fra mig. | And Jesus said, Somebody hath touched me: for I perceive that virtue is gone out of me. |
| 47 | Men der Kvinden saae, at det ikke var skjult, kom hun bævende, og faldt ned for ham, og bekjendte for ham i alt Folkets paahør, af hvad Aarsag hun havde rørt ved ham, og hvorledes hun strax var bleven helbredet. | And when the woman saw that she was not hid, she came trembling, and falling down before him, she declared unto him before all the people for what cause she had touched him, and how she was healed immediately. |
| 48 | Men han sagde til hende: vær frimodig, min Datter! din Tro haver frelst dig; gak bort med Fred. | And he said unto her, Daughter, be of good comfort: thy faith hath made thee whole; go in peace. |
| 49 | Der han endnu talede, kom En fra Synagogforstanderens Huus og sagde til ham: din Datter er død; umag ikke Mesteren. | While he yet spake, there cometh one from the ruler of the synagogue’s house, saying to him, Thy daughter is dead; trouble not the Master. |
| 50 | Men der Jesus det hørte, svarede han ham og sagde: frygt ikke; tro ikkun, saa skal hun blive frelst. | But when Jesus heard it, he answered him, saying, Fear not: believe only, and she shall be made whole. |
| 51 | Men der han kom i Huset, lod han han Ingen gaae ind, uden Peter og Jakob og Johannes og Pigens Fader og Moder. | And when he came into the house, he suffered no man to go in, save Peter, and James, and John, and the father and the mother of the maiden. |
| 52 | Men de græd alle og holdt Veeklage over hende; men han sagde græder ikke; hun er ikke død, men sover. | And all wept, and bewailed her: but he said, Weep not; she is not dead, but sleepeth. |
| 53 | Og de beloe ham; thi de vidste, at hun var død. | And they laughed him to scorn, knowing that she was dead. |
| 54 | Men han drev dem alle ud, og tog fat paa hendes Haand, og raabte og sagde: Pige, staa op! | And he put them all out, and took her by the hand, and called, saying, Maid, arise. |
| 55 | Og hendes Aand kom igjen, og hun stod strax op; og han befoel, at han skulde give hende at æde. | And her spirit came again, and she arose straightway: and he commanded to give her meat. |
| 56 | Og hendes Forældre bleve saare forfærdede; men han bød dem, at de ikke skulde sige Nogen det, som var skeet. | And her parents were astonished: but he charged them that they should tell no man what was done. |
- 📚 Danish New Testament from 1819 with original orthography 책 목록
- 개역개정판 (1998)로
- 개역한글판 (1961)로
- 표준새번역 (1993)로
- King James Version로
- 🌐 다른 언어·판
Danish New Testament from 1819 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗
King James Version — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: GPL