로그인

누가복음 10장 Danish New Testament from 1819 with original orthography

Danish New Testament from 1819 with original orthography · 덴마크어 · 누가복음 (Luke) · 42절 · 대역: King James Version

절Danish New Testament from 1819 with original orthographyKing James Version
1 Men derefter beskikkede Herren og halvfjerdsindstyve Andre, og sendte dem ud to og to for sig, til hver Stad og hvert Sted, hvorhen han selv vilde komme. After these things the Lord appointed other seventy also, and sent them two and two before his face into every city and place, whither he himself would come.
2 Og han sagde til dem: Høsten er vel stor, men Arbeiderne ere faa; beder derfor Høstens Herre, at han udsender Arbeidere i sin Høst. Therefore said he unto them, The harvest truly is great, but the labourers are few: pray ye therefore the Lord of the harvest, that he would send forth labourers into his harvest.
3 Gaaer bort! See, jeg sender Eder som Lam midt iblandt Ulve. Go your ways: behold, I send you forth as lambs among wolves.
4 Bærer ikke Pung ei heller Taske, ei heller Skoe; og hilser Ingen paa Veien! Carry neither purse, nor scrip, nor shoes: and salute no man by the way.
5 Men hvor som I komme ind i et Huus, der siger først: Fred være med dette Huus. And into whatsoever house ye enter, first say, Peace be to this house.
6 Og er der sammesteds et Fredens Barn, skal Eders Fred hvile paa ham; men er der ingen, da skal den vende til Eder igjen. And if the son of peace be there, your peace shall rest upon it: if not, it shall turn to you again.
7 Men bliver i det samme Huus, æder og drikker, hvad de have; thi en Arbeider er sin Løn værd. I skulle ikke gaae fra Huus til Huus. And in the same house remain, eating and drinking such things as they give: for the labourer is worthy of his hire. Go not from house to house.
8 Og hvor I komme ind i en Stad, og de annamme Eder, da æder, hvad Eder foresættes; And into whatsoever city ye enter, and they receive you, eat such things as are set before you:
9 og helbreder de Syge, som deri ere, og siger dem: Guds Rige er kommet nær til Eder. And heal the sick that are therein, and say unto them, The kingdom of God is come nigh unto you.
10 Men hvor I komme ind i en Stad, og de ikke annamme Eder, da gaaer ud paa dens Gader og siger: But into whatsoever city ye enter, and they receive you not, go your ways out into the streets of the same, and say,
11 vi afstryge for Eder endog det Støv, som hænger ved os af Eders Stad; dog skulle I vide dette, at Guds Rige haver været nær hos Eder. Even the very dust of your city, which cleaveth on us, we do wipe off against you: notwithstanding be ye sure of this, that the kingdom of God is come nigh unto you.
12 Men jeg siger Eder, det skal gaae Sodoma lideligere paa hiin Dag, end denne Stad. But I say unto you, that it shall be more tolerable in that day for Sodom, than for that city.
13 Vee dig, Chorazin! vee dig, Bethsaida! thi vare de kraftige Gjerninger skete i Thyrus og Sidon, som ere skete hos Eder, havde de længe siden siddet i Sæk og Aske og omvendt sig. Woe unto thee, Chorazin! woe unto thee, Bethsaida! for if the mighty works had been done in Tyre and Sidon, which have been done in you, they had a great while ago repented, sitting in sackcloth and ashes.
14 Dog skal det gaae Thyrus og Sidon lideligere i Dommen end Eder. But it shall be more tolerable for Tyre and Sidon at the judgment, than for you.
15 Og du, Capernaum! som er ophøiet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Helvede. And thou, Capernaum, which art exalted to heaven, shalt be thrust down to hell.
16 Hvo som Eder hører, hører mig, og hvo som Eder foragter, foragter mig; men hvo mig foragter, foragter den, som mig udsendte. He that heareth you heareth me; and he that despiseth you despiseth me; and he that despiseth me despiseth him that sent me.
17 Men de Halvfjerdsindstyve kom igjen med Glæde og sagde: Herre! ogsaa Djævelene ere os underdanige i dit Navn. And the seventy returned again with joy, saying, Lord, even the devils are subject unto us through thy name.
18 Men han sagde til dem: jeg saae, at Satanas faldt ned af Himmelen, som et Lyn. And he said unto them, I beheld Satan as lightning fall from heaven.
19 See, jeg giver Eder Magt at træde paa Slanger og Skorpioner og over al Fjendens Kraft, og slet Intet skal skade Eder. Behold, I give unto you power to tread on serpents and scorpions, and over all the power of the enemy: and nothing shall by any means hurt you.
20 Dog glæder Eder ikke derover, at Aanderne ere Eder underdanige: men glæder Eder mere, at Eders Navne ere Skrevne i Himlene. Notwithstanding in this rejoice not, that the spirits are subject unto you; but rather rejoice, because your names are written in heaven.
21 I den samme Stund frydede Jesus sig i Aanden og sagde: jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! at du haver skjult disse Ting for de Vise og Forstandige, og aabenbaret de Umyndige dem. Ja, Fader! thi det var saaledes behageligt for dig. In that hour Jesus rejoiced in spirit, and said, I thank thee, O Father, Lord of heaven and earth, that thou hast hid these things from the wise and prudent, and hast revealed them unto babes: even so, Father; for so it seemed good in thy sight.
22 Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og Ingen kjender, hvo Sønnen er, uden Faderen, og hvo Faderen er, uden Sønnen, og hvem Sønnen vil aabenbare det. All things are delivered to me of my Father: and no man knoweth who the Son is, but the Father; and who the Father is, but the Son, and he to whom the Son will reveal him.
23 Og han vendte sig til Disciplene i Særdeleshed og sagde til dem: salige ere de Øine, som see det, I see. And he turned him unto his disciples, and said privately, Blessed are the eyes which see the things that ye see:
24 Thi jeg siger Eder, at mange Propheter og Konger vilde seet det, I see, og have det ikke seet; og hørt det, I høre, og have det ikke hørt. For I tell you, that many prophets and kings have desired to see those things which ye see, and have not seen them; and to hear those things which ye hear, and have not heard them.
25 Og see, en Lovkyndig stod op, og fristede ham, og sagde: Mester! hvad skal jeg gjøre, at jeg kan arve et evigt Liv? And, behold, a certain lawyer stood up, and tempted him, saying, Master, what shall I do to inherit eternal life?
26 Men han sagde til ham: hvad er skrevet i Loven, hvorledes læser du? He said unto him, What is written in the law? how readest thou?
27 Men han svarede og sagde til ham: du skal elske Herren din Gud af dit ganske Hjerte, og af din ganske Sjæl, og af din ganske Styrke, og af dit ganske Sind, og din Næste som dig selv. And he answering said, Thou shalt love the Lord thy God with all thy heart, and with all thy soul, and with all thy strength, and with all thy mind; and thy neighbour as thyself.
28 Men han sagde til ham: du svarede ret; gjør dette, saa skal du leve. And he said unto him, Thou hast answered right: this do, and thou shalt live.
29 Men han vilde gjøre sig selv retfærdig, og sagde til Jesus: hvo er da min Næste? But he, willing to justify himself, said unto Jesus, And who is my neighbour?
30 Men Jesus svarede og sagde: et Menneske gik fra Jerusalem til Jericho, og faldt iblandt Røvere, hvilke baade klædte ham af, og sloge ham, og gik bort, og lode ham ligge halvdød. And Jesus answering said, A certain man went down from Jerusalem to Jericho, and fell among thieves, which stripped him of his raiment, and wounded him, and departed, leaving him half dead.
31 Men ved en Hændelse drog en Præst den samme Vei ned, og der han saae ham, gik han forbi. And by chance there came down a certain priest that way: and when he saw him, he passed by on the other side.
32 Desligeste ogsaa en Levit, der han kom til Stedet, gik han til, og saae ham, og gik forbi. And likewise a Levite, when he was at the place, came and looked on him, and passed by on the other side.
33 Men en Samaritan reiste, og kom til ham, og der han saae ham, ynkedes han inderligen. But a certain Samaritan, as he journeyed, came where he was: and when he saw him, he had compassion on him,
34 Og han gik til ham, forbandt hans Saar og gød Olie og Viin derudi, løftede ham paa sit eget Dyr og førte ham til Herberge og røgtede ham. And went to him, and bound up his wounds, pouring in oil and wine, and set him on his own beast, and brought him to an inn, and took care of him.
35 Og den anden Dag, der han reiste bort, tog han to Penge ud og gav Værten dem og sagde til ham: røgt ham! og hvad du udlægger mere, vil jeg betale dig, naar jeg kommer igjen. And on the morrow when he departed, he took out two pence, and gave them to the host, and said unto him, Take care of him; and whatsoever thou spendest more, when I come again, I will repay thee.
36 Hvilken af disse Tre tykkes dig nu at have været hans Næste, der var falden iblandt Røvere? Which now of these three, thinkest thou, was neighbour unto him that fell among the thieves?
37 Men han sagde: den, som gjorde Barmhjertighed imod ham. Derfor sagde Jesus til ham: gak bort, og gjør du ligesaa! And he said, He that shewed mercy on him. Then said Jesus unto him, Go, and do thou likewise.
38 Men det begav sig, der de vandrede, gik han ind i en By; men der var en Kvinde, som hedte Martha, hun annammede ham i sit Huus. Now it came to pass, as they went, that he entered into a certain village: and a certain woman named Martha received him into her house.
39 Og hun havde en Søster, som hedte Maria, og hun satte sig ved Jesu Fødder og hørte hans Tale. And she had a sister called Mary, which also sat at Jesus’ feet, and heard his word.
40 Men Martha syslede med megen Opvartning; og hun traadte til og sagde: Herre! agter du ikke paa, at min Søster lader mig opvarte ene? Siig hende dog, at hun kommer mig til Hjælp. But Martha was cumbered about much serving, and came to him, and said, Lord, dost thou not care that my sister hath left me to serve alone? bid her therefore that she help me.
41 Men Jesus svarede og sagde til hende: Martha! Martha! du gjør dig Bekymring og Uro med mange Ting; And Jesus answered and said unto her, Martha, Martha, thou art careful and troubled about many things:
42 men Eet er fornødent. Maria haver udvalgt den gode Deel, som ikke skal borttages fra hende. But one thing is needful: and Mary hath chosen that good part, which shall not be taken away from her.

Danish New Testament from 1819 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗
King James Version — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: GPL