로그인

누가복음 7장 Danish New Testament from 1819 with original orthography

Danish New Testament from 1819 with original orthography · 덴마크어 · 누가복음 (Luke) · 50절 · 대역: King James Version

절Danish New Testament from 1819 with original orthographyKing James Version
1 Men der han havde fuldendt al sin Tale i Folkets Paahør, gik han ind i Capernaum. Now when he had ended all his sayings in the audience of the people, he entered into Capernaum.
2 Men en Høvedsmands Tjener, som denne holdt meget af, var syg og nær ved at døe. And a certain centurion’s servant, who was dear unto him, was sick, and ready to die.
3 Men der han hørte om Jesus, sendte han nogle af Jødernes Ældste til ham, at han vilde komme og helbrede hans Tjener. And when he heard of Jesus, he sent unto him the elders of the Jews, beseeching him that he would come and heal his servant.
4 Men der de kom til Jesus, bade de ham flitteligen og sagde: han er vel værd, at du gjør ham dette; And when they came to Jesus, they besought him instantly, saying, That he was worthy for whom he should do this:
5 thi han elsker vort Folk og haver bygget os vor Synagoge. For he loveth our nation, and he hath built us a synagogue.
6 Da gik Jesus med dem; men der han nu ikke var langt fra Huset, sendte Høvedsmanden nogle af sine Venner til ham, og lod ham sige: Herre! umag dig ikke; thi jeg er ikke værd, at du gaaer ind under mit Tag. Then Jesus went with them. And when he was now not far from the house, the centurion sent friends to him, saying unto him, Lord, trouble not thyself: for I am not worthy that thou shouldest enter under my roof:
7 Derfor agtede jeg heller ikke mig selv værdig at komme til dig; men siig det med et Ord, da bliver min Dreng helbredet. Wherefore neither thought I myself worthy to come unto thee: but say in a word, and my servant shall be healed.
8 Thi jeg er og et Menneske, Øvrigheden undergiven, som haver Stridsmænd under mig; og siger jeg til denne: gak! saa gaaer han; og til den anden; kom! saa kommer han; og til min Tjener: gjør det! saa gjør han det. For I also am a man set under authority, having under me soldiers, and I say unto one, Go, and he goeth; and to another, Come, and he cometh; and to my servant, Do this, and he doeth it.
9 Men der Jesus hørte det, forundrede han sig over ham; og han vendte sig om og sagde til Folket, som ham fulgte: jeg siger Eder, saa stor en Tro haver jeg end ikke fundet i Israel. When Jesus heard these things, he marvelled at him, and turned him about, and said unto the people that followed him, I say unto you, I have not found so great faith, no, not in Israel.
10 Og der de, som vare udsendte kom tilbage til Huset, fandt de den syge Tjener karsk. And they that were sent, returning to the house, found the servant whole that had been sick.
11 Og det begav sig Dagen derefter, at han gik til en Stad, som hedte Nain, og der gik mange af hans Disciple med ham og meget Folk. And it came to pass the day after, that he went into a city called Nain; and many of his disciples went with him, and much people.
12 Men der han kom nær til Stadens Port, see, da blev en Død udbaaren, som var sin Moders eenbaarne Søn, og hun var en Enke; og meget Folk af Staden gik med hende. Now when he came nigh to the gate of the city, behold, there was a dead man carried out, the only son of his mother, and she was a widow: and much people of the city was with her.
13 Og der Herren saae hende, ynkedes han inderligen over hende og sagde til hende: græd ikke. And when the Lord saw her, he had compassion on her, and said unto her, Weep not.
14 Og han traadte til og rørte ved Baaren, (men de, som bare, stode stille), og han sagde: du unge Karl, jeg siger dig, staae op! And he came and touched the bier: and they that bare him stood still. And he said, Young man, I say unto thee, Arise.
15 Og den Døde reiste sig op, og begyndte at tale; og han gav hans Moder ham. And he that was dead sat up, and began to speak. And he delivered him to his mother.
16 Men en Frygt betog Alle, og de prisede Gud og sagde: der er en stor Prophet opreist iblandt os, og Gud haver besøgt sit Folk. And there came a fear on all: and they glorified God, saying, That a great prophet is risen up among us; and, That God hath visited his people.
17 Og denne Tale om ham kom ud i det ganske Judæa og i alt det omkringliggende Land. And this rumour of him went forth throughout all Judea, and throughout all the region round about.
18 Og Johannes’ Disciple forkyndte ham om alt dette. Og Johannes kaldte to af sine Disciple til sig, And the disciples of John shewed him of all these things.
19 og sendte dem til Jesus, og lod sige: er du den, som kommer, eller skulle vi vente en Anden? And John calling unto him two of his disciples sent them to Jesus, saying, Art thou he that should come? or look we for another?
20 Men der disse Mænd kom til ham, sagde de: Johannes den Døber haver sendt os til dig, og lader sige: er du den, som kommer, eller skulle vi vente en Anden? When the men were come unto him, they said, John Baptist hath sent us unto thee, saying, Art thou he that should come? or look we for another?
21 Men i den samme Time helbredte han Mange fra Sygdomme og Plager og onde Aander, og skjenkte mange Blinde Synet. And in that same hour he cured many of their infirmities and plagues, and of evil spirits; and unto many that were blind he gave sight.
22 Og Jesus svarede og sagde til dem: gaaer bort, og forkynder Johannes, hvad I have seet og hørt: Blinde see, Halte gaae, Spedalske renses, Døve høre, Døde staae op, Evangelium prædikes for de Fattige; Then Jesus answering said unto them, Go your way, and tell John what things ye have seen and heard; how that the blind see, the lame walk, the lepers are cleansed, the deaf hear, the dead are raised, to the poor the gospel is preached.
23 og salig er den, som ikke forarges paa mig. And blessed is he, whosoever shall not be offended in me.
24 Men der Johannes’ Bud gik bort, begyndte han at tale til Folket om Johannes: hvad ere I udgangne i Ørken at see? et Rør, som bevæges af Veiret? And when the messengers of John were departed, he began to speak unto the people concerning John, What went ye out into the wilderness for to see? A reed shaken with the wind?
25 Eller hvad ere I udgangne at see? et Menneske, iført bløde Klæder? See, de, som leve i herlige Klæder og i Vellyst, ere i Kongers Gaarde. But what went ye out for to see? A man clothed in soft raiment? Behold, they which are gorgeously apparelled, and live delicately, are in kings’ courts.
26 Eller hvad ere I udgangne at see? en Prophet? Ja, jeg siger Eder, mere end en Prophet. But what went ye out for to see? A prophet? Yea, I say unto you, and much more than a prophet.
27 Han er den, om hvem der er skrevet: see, jeg sender min Engel for dit Ansigt; han skal berede din Vei for dig. This is he, of whom it is written, Behold, I send my messenger before thy face, which shall prepare thy way before thee.
28 Thi jeg siger Eder: iblandt dem, som ere fødte af Kvinder, er ingen større Prophet end Johannes den Døber; men den Mindste i Guds Rige er større end han. For I say unto you, Among those that are born of women there is not a greater prophet than John the Baptist: but he that is least in the kingdom of God is greater than he.
29 Og alt Folket, som han hørte, endog Tolderne, gave Gud Æren, og bleve døbte med Johannes’ Daab. And all the people that heard him, and the publicans, justified God, being baptized with the baptism of John.
30 Men Pharisæerne og de Lovkyndige foragtede Guds Raad med dem, og bleve ikke døbte af ham. But the Pharisees and lawyers rejected the counsel of God against themselves, being not baptized of him.
31 Men Herren sagde: hvem skal jeg derfor ligne denne Slægts Mennesker ved? og hvem ere de lige? And the Lord said, Whereunto then shall I liken the men of this generation? and to what are they like?
32 De ere de smaa Børn lige, som sidde paa Torvet og raabe til hverandre og sige: vi fløitede for Eder, og I vilde ikke danse, vi sang klageligen for Eder, og I vilde ikke græde. They are like unto children sitting in the marketplace, and calling one to another, and saying, We have piped unto you, and ye have not danced; we have mourned to you, and ye have not wept.
33 Thi Johannes den Døber kom, og hverken aad Brød, ei heller drak Viin, og I sige: han haver Djævelen. For John the Baptist came neither eating bread nor drinking wine; and ye say, He hath a devil.
34 Menneskens Søn er kommen, æder og drikker, og I sige: see, en Fraadser og en Viindranker, Tolderes og Synderes Ven! The Son of man is come eating and drinking; and ye say, Behold a gluttonous man, and a winebibber, a friend of publicans and sinners!
35 Dog Viisdommen er retfærdiggjort af alle sine Børn. But wisdom is justified of all her children.
36 Men En af Pharisæerne bad ham, at han vilde æde med ham; og han gik ind i Pharisæerens Huus, og sad tilbords. And one of the Pharisees desired him that he would eat with him. And he went into the Pharisee’s house, and sat down to meat.
37 Og see, der var en Kvinde i Staden, som var en Synderinde; der hun fornam, at han sad tilbords i Pharisæerens Huus, hentede hun en Alabaster-Krukke med Salve; And, behold, a woman in the city, which was a sinner, when she knew that Jesus sat at meat in the Pharisee’s house, brought an alabaster box of ointment,
38 og hun stod bagved hos hans Fødder, græd og begyndte at væde hans Fødder med Taarer, og aftørrede dem med sit Hovedhaar, og kyssede hans Fødder, og salvede dem med Salve. And stood at his feet behind him weeping, and began to wash his feet with tears, and did wipe them with the hairs of her head, and kissed his feet, and anointed them with the ointment.
39 Men der Pharisæeren, som havde budet ham, saae det, talede han ved sig selv og sagde: dersom denne var en Prophet, vidste han jo, hvo og hvordan en Kvinde denne er, som rører ved ham; thi hun er en Synderinde. Now when the Pharisee which had bidden him saw it, he spake within himself, saying, This man, if he were a prophet, would have known who and what manner of woman this is that toucheth him: for she is a sinner.
40 Og Jesus svarede og sagde til ham: Simon! jeg haver Noget at sige dig. Men han sagde: Mester! siig frem. And Jesus answering said unto him, Simon, I have somewhat to say unto thee. And he saith, Master, say on.
41 Jesus sagde: en Mand, som udlaante Penge, havde to Skyldnere; den ene var ham fem hundrede Penninge skyldig, men den anden halvtredsindstyve. There was a certain creditor which had two debtors: the one owed five hundred pence, and the other fifty.
42 Men der de havde ikke at betale med, gav han dem begge det efter. Siig: hvilken af dem skal derfor elske ham meest? And when they had nothing to pay, he frankly forgave them both. Tell me therefore, which of them will love him most?
43 Men Simon svarede og sagde: jeg holder for, den, som han eftergav meest. Men han sagde til ham: du dømte ret. Simon answered and said, I suppose that he, to whom he forgave most. And he said unto him, Thou hast rightly judged.
44 Og han vendte sig til Kvinden, og sagde til Simon: seer du denne Kvinde? Jeg kom ind i dit Huus; du haver ikke givet mig Vand til mine Fødder; men denne vædede mine Fødder med Graad, og tørrede dem af med sit Hovedhaar. And he turned to the woman, and said unto Simon, Seest thou this woman? I entered into thine house, thou gavest me no water for my feet: but she hath washed my feet with tears, and wiped them with the hairs of her head.
45 Du gav mig intet Kys; men denne aflod ikke, fra hun kom ind, at kysse mine Fødder. Thou gavest me no kiss: but this woman since the time I came in hath not ceased to kiss my feet.
46 Du salvede ikke mit Hoved med Olie; men hun salvede mine Fødder med Salve. My head with oil thou didst not anoint: but this woman hath anointed my feet with ointment.
47 Derfor siger jeg dig, ere hendes mange Synder hende forladne; thi hun elskede meget; men hvem Lidet forlades, elsker lidet. Wherefore I say unto thee, Her sins, which are many, are forgiven; for she loved much: but to whom little is forgiven, the same loveth little.
48 Men han sagde til hende: dine Synder ere forladne! And he said unto her, Thy sins are forgiven.
49 Da begyndte de, som sadde tilbords med ham, at sige ved sig selv: hvo er denne, som endog forlader Synder? And they that sat at meat with him began to say within themselves, Who is this that forgiveth sins also?
50 Men han sagde til Kvinden: din Tro haver frelst dig, gak bort med Fred. And he said to the woman, Thy faith hath saved thee; go in peace.

Danish New Testament from 1819 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗
King James Version — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: GPL