잠언 28장 Danish
Danish · 덴마크어 · 잠언 (Proverbs) · 28절
- 1 Den gudløse flyr, skønt ingen er efter ham; tryg som en Løve er den retfærdige.
- 2 Ved Voldsmands Brøde opstaar Strid, den kvæles af Mand med Forstand.
- 3 En fattig Tyran, der kuer de ringe, er Regn, der hærger og ej giver Brød.
- 4 Hvo Loven sviger, roser de gudløse, hvo Loven holder, er paa Krigsfod med dem.
- 5 Ildesindede fatter ej Ret; alt fatter de, som søger HERREN.
- 6 Hellere en fattig med lydefri Færd end en, som gaar Krogveje, er han end rig.
- 7 Forstandig Søn tager Vare paa Loven, men Drankeres Fælle gør sin Fader Skam.
- 8 Hvo Velstand øger ved Aager og Opgæld, samler til en, som er mild mod de ringe.
- 9 Den, der vender sit Øre fra Loven, endog hans Bøn er en Gru.
- 10 Leder man retsindige vild paa onde Veje, falder man selv i sin Grav; men de lydefri arver Lykke.
- 11 Rigmand tykkes sig viis, forstandig Smaamand gennemskuer ham.
- 12 Naar retfærdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudløse frem, skal man lede efter Folk.
- 13 At dølge sin Synd fører ikke til Held, men bekendes og slippes den, finder man Naade.
- 14 Saligt det Menneske, som altid ængstes, men forhærder man sit Hjerte, falder man i Ulykke.
- 15 En brølende Løve, en graadig Bjørn er en gudløs, som styrer et ringe Folk.
- 16 Uforstandig Fyrste øver megen Vold, langt Liv faar den, der hader Rov.
- 17 Et Menneske, der tynges af Blodskyld, er paa Flugt til sin Grav; man hjælpe ham ikke.
- 18 Den, som vandrer lydefrit, frelses, men den, som gaar Krogveje, falder i Graven.
- 19 Den mættes med brød, som dyrker sin Jord, med Fattigdom den, der jager efter Tomhed.
- 20 Ærlig Mand velsignes rigt, men Jag efter Rigdom undgaar ej Straf.
- 21 At være partisk er ikke godt, en Mand kan forse sig for en Bid Brød.
- 22 Misundelig Mand vil i Hast vinde Gods; at Trang kommer over ham, ved han ikke.
- 23 Den, der revser, faar Tak til sidst fremfor den, hvis Tunge er slesk.
- 24 Stjæle fra Forældre og nægte, at det er Synd, er at være Fælle med hærgende Mand.
- 25 Den vindesyge vækker Splid, men den, der stoler paa HERREN, kvæges.
- 26 Den, der stoler paa sit Vid, er en Taabe, men den, der vandrer i Visdom, reddes.
- 27 Hvo Fattigmand giver, skal intet fattes, men mangefold bandes, hvo Øjnene lukker.
- 28 Vinder gudløse frem, kryber Folk i Skjul; naar de omkommer, bliver de retfærdige mange.
Danish — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗