잠언 29장 Danish
Danish · 덴마크어 · 잠언 (Proverbs) · 27절
- 1 Hvo Nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden Lægedom.
- 2 Er der mange retfærdige, glædes Folket, men raader de gudløse, sukker Folket.
- 3 Hvo Visdom elsker, glæder sin Fader, hvo Skøger omgaas, bortødsler Gods.
- 4 Kongen grundfæster Landet med Ret, en Udsuger lægger det øde.
- 5 Mand, der smigrer sin Næste, breder et Net for hans Fod.
- 6 I sin Brøde hildes den onde, den retfærdige jubler af Glæde.
- 7 Den retfærdige kender de ringes Retssag; den gudløse skønner intet.
- 8 Spottere ophidser Byen, men Vismænd, de stiller Vrede.
- 9 Gaar Vismand i Rette med Daare, vredes og ler han, alt preller af.
- 10 De blodtørstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af ham.
- 11 En Taabe slipper al sin Voldsomhed løs, Vismand stiller den omsider.
- 12 En Fyrste, som lytter til Løgnetale, faar lutter gudløse Tjenere.
- 13 Fattigmand og Blodsuger mødes, HERREN giver begges Øjne Glans.
- 14 En Konge, der dømmer de ringe med Ret, hans Trone staar fast evindelig.
- 15 Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gør sin Moder Skam.
- 16 Bliver mange gudløse, tiltager Synd; retfærdige ser med Fryd deres Fald.
- 17 Tugt din Søn, saa kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.
- 18 Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter paa Loven.
- 19 Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.
- 20 Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Taabe er der snarere Haab end for ham.
- 21 Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre.
- 22 Hidsig Mand vækker Strid, vredladen Mand gør megen Synd.
- 23 Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnaar Ære.
- 24 Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen, men melder intet.
- 25 Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler paa HERREN, er bjærget.
- 26 Mange søger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.
- 27 Urettens Mand er retfærdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gudløses Gru.
Danish — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗