시편 9편 Danish
Danish · 덴마크어 · 시편 (Psalms) · 20절
- 1 Til Sangmesteren. Al-mut-labben. En Salme af David.
- 2 Jeg vil takke HERREN af hele mit Hjerte, kundgøre alle dine Undere,
- 3 glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit Navn, du Højeste,
- 4 fordi mine Fjender veg, faldt og forgik for dit Aasyn.
- 5 Thi du hævded min Ret og min Sag, du sad paa Tronen som Retfærds Dommer.
- 6 Du trued ad Folkene, rydded de gudløse ud, deres Navn har du slettet for evigt.
- 7 Fjenden er borte, lagt øde for stedse, du omstyrted Byer, de mindes ej mer.
- 8 Men HERREN troner evindelig, han rejste sin Trone til Dom,
- 9 skal dømme Verden med Retfærd, fælde Dom over Folkefærd med Ret.
- 10 HERREN blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i Trængselstider;
- 11 og de stoler paa dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, HERRE.
- 12 Lovsyng HERREN, der bor paa Zion, kundgør blandt Folkene, hvad han har gjort!
- 13 Thi han, der hævner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de armes Raab:
- 14 »HERRE, vær naadig, se, hvad jeg lider af Avindsmænd, du, som løfter mig op fra Dødens Porte,
- 15 at jeg kan kundgøre al din Pris, juble over din Frelse i Zions Datters Porte!«
- 16 Folkene sank i Graven, de grov, deres Fod blev hildet i Garnet, de satte.
- 17 HERREN blev aabenbar, holdt Dom, den gudløse hildedes i sine Hænders Gerning. — Higgajon Sela.
- 18 Til Dødsriget skal de gudløse fare, alle Folk, der ej kommer Gud i Hu.
- 19 Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges Haab.
- 20 Rejs dig, HERRE, lad ikke Mennesker faa Magten, lad Folkene dømmes for dit Aasyn; HERRE, slaa dem med Rædsel, lad Folkene kende, at de er Mennesker! — Sela.
Danish — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗