시편 10편 Danish
Danish · 덴마크어 · 시편 (Psalms) · 18절
- 1 Hvorfor staar du saa fjernt, o Herre, hvi dølger du dig i Trængselstider?
- 2 Den gudløse jager i Hovmod den arme, fanger ham i de Rænker, han spinder;
- 3 thi den gudløse praler af sin Sjæls Attraa, den gridske forbander, ringeagter HERREN.
- 4 Den gudløse siger i Hovmod: »Han hjemsøger ej, der er ingen Gud«; det er alle hans Tanker.
- 5 Dog altid lykkes hans Vej, højt over ham gaar dine Domme; han blæser ad alle sine Fjender.
- 6 Han siger i Hjertet: »Jeg rokkes ej, kommer ikke i Nød fra Slægt til Slægt.«
- 7 Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Vold, Fordærv og Uret er under hans Tunge;
- 8 han lægger sig paa Lur i Landsbyer, dræber i Løn den skyldfri, efter Staklen spejder hans Øjne;
- 9 han lurer i Skjul som Løve i Krat, paa at fange den arme lurer han, han fanger den arme ind i sit Garn;
- 10 han dukker sig, sidder paa Spring, og Staklerne falder i hans Kløer.
- 11 Han siger i Hjertet: »Gud glemmer, han skjuler sit Aasyn; han ser det aldrig.«
- 12 Rejs dig, HERRE! Gud, løft din Haand, de arme glemme du ikke!
- 13 Hvorfor skal en gudløs spotte Gud, sige i Hjertet, du hjemsøger ikke?
- 14 Du skuer dog Møje og Kvide, ser det og tager det i din Haand; Staklen tyr hen til dig, du er den faderløses Hjælper.
- 15 Knus den ondes, den gudløses Arm, hjemsøg hans Gudløshed, saa den ej findes!
- 16 HERREN er Konge evigt og altid, Hedningerne er ryddet bort af hans Land;
- 17 du har hørt de ydmyges Ønske, HERRE, du styrker deres Hjerte, vender Øret til
- 18 for at skaffe fortrykte og faderløse Ret. Ikke skal dødelige mer øve Vold.
Danish — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗