로그인

시편 63편 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography

Danish OT1871 + NT1907 with original orthography · 덴마크어 · 시편 (Psalms) · 11절

  1. 1 En Psalme af David, der han var i Judas Ørk.
  2. 2 Gud! du er min Gud, jeg vil søge aarle til dig; min Sjæl tørster efter dig, mit Kød længes efter dig udi et tørt og vansmægtende Land, hvor intet Vand er.
  3. 3 Saaledes saa jeg dig i Helligdommen for at beskue din Magt og din Ære.
  4. 4 Thi din Miskundhed er bedre end Livet; mine Læber skulle prise dig.
  5. 5 Saaledes vil jeg love dig i mine Livsdage; jeg vil opløfte mine Hænder i dit Navn.
  6. 6 Min Sjæl skal mættes som af det fede og kraftige Maaltid, og min Mund skal love dig med frydefulde Læber.
  7. 7 Naar jeg kommer dig i Hu paa mit Leje, vil jeg tænke paa dig i Nattevagterne.
  8. 8 Thi du har været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med Fryd.
  9. 9 Min Sjæl hang efter dig, din højre Haand holdt paa mig.
  10. 10 Men de søge efter mit Liv til deres egen Ødelæggelse; de skulle komme i Jordens nederste Dybder.
  11. 11 Man skal give dem Sværdet i Vold, de skulle vorde Ræves Del. Men Kongen skal glædes i Gud; hver den, som sværger ved ham, skal rose sig; thi deres Mund skal stoppes, som tale Løgn.

Danish OT1871 + NT1907 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗