시편 37편 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography
Danish OT1871 + NT1907 with original orthography · 덴마크어 · 시편 (Psalms) · 40절
- 1 Af David. Lad din Vrede ikke optændes imod de onde; vær ikke nidkær imod dem, som gøre Uret;
- 2 thi de skulle hastelig falme som Græs, og visne som grønne Urter.
- 3 Forlad dig paa Herren og gør godt; bo i Landet og nær dig trolig;
- 4 og forlyst dig i Herren, saa skal han give dig dit Hjertes Begæring.
- 5 Vælt din Vej paa Herren og forlad dig paa ham, han skal gøre det.
- 6 Og han skal føre din Retfærdighed frem som Lyset og din Ret som Middagsglansen.
- 7 Ti for Herren og forvent ham; lad din Vrede ikke optændes imod den Mand, hvis Vej lykkes, imod den Mand, som øver Underfundighed.
- 8 Lad af fra Vrede og lad Heftighed fare, lad din Vrede ikke optændes, den er kun til at gøre ondt.
- 9 Thi de onde skulle udryddes, men de, som bie efter Herren, de skulle arve Landet.
- 10 Og endnu et lidet, saa er den ugudelige ikke mere; og naar du giver Agt paa hans Sted, da er han borte.
- 11 Men de sagtmodige skulle arve Landet og forlyste sig over stor Fred.
- 12 Den ugudelige optænker Skalkhed imod den retfærdige og skærer Tænder imod ham.
- 13 Herren skal le ad ham; thi han ser, at hans Dag er kommen.
- 14 De ugudelige have uddraget Sværd og spændt deres Bue at fælde en elendig og fattig, at tage Livet af dem, som vandre i Oprigtighed.
- 15 Deres Sværd skal komme i deres eget Hjerte, og deres Buer skulle sønderbrydes.
- 16 Det lidet, som den retfærdige har, er bedre end mange ugudeliges Gods.
- 17 Thi de ugudeliges Arme skulle sønderbrydes; men Herren opholder de retfærdige.
- 18 Herren kender de retsindiges Dage, og deres Arv skal blive evindelig.
- 19 De skulle ikke beskæmmes i den onde Tid, og de skulle mættes i Hungers Dage.
- 20 Thi de ugudelige skulle omkomme, ja, Herrens Fjender, som Engenes Pragt; de ere forsvundne, i Røg forsvundne.
- 21 En ugudelig maa tage til Laans, og kan ikke betale; men en retfærdig kan forbarme sig og giver.
- 22 Thi Herrens velsignede skulle arve Landet; men hans forbandede skulle udryddes.
- 23 Af Herren stadfæstes en Mands Gang, og han vil have Velbehag til hans Vej.
- 24 Naar han falder, bliver han ikke liggende; thi Herren holder fast ved hans Haand.
- 25 Jeg har været ung og er bleven gammel; men jeg har ikke set en retfærdig forladt eller hans Sæd at søge efter Brødet.
- 26 Han forbarmer sig den ganske Dag og laaner ud, og hans Sæd skal blive til en Velsignelse.
- 27 Vig fra ondt, og gør godt, saa skal du blive boende evindelig.
- 28 Thi Herren elsker Ret og forlader ikke sine hellige, de ere bevarede evindelig; men de ugudeliges Sæd er udryddet.
- 29 De retfærdige skulle arve Landet og bo der evindelig.
- 30 En retfærdigs Mund skal tale Visdom, og hans Tunge skal forkynde Ret.
- 31 Hans Guds Lov er i hans Hjerte; hans Trin skulle ikke glide.
- 32 En ugudelig lurer paa den retfærdige og søger efter at dræbe ham.
- 33 Herren skal ikke overlade ham i hans Haand og ej kende ham skyldig, naar han dømmes.
- 34 Bi efter Herren og var paa hans Vej, saa skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal se paa de ugudeliges Udryddelse.
- 35 Jeg saa en ugudelig, en Voldsmand; han udbredte sig som et grønt Rodskud.
- 36 Men han forsvandt og se, han var ikke mere; og jeg søgte efter ham, men han fandtes ikke.
- 37 Tag Vare paa den retsindige, og se hen til den oprigtige, thi Fredens Mand har en Fremtid.
- 38 Men Overtrædere skulle ødelægges til Hobe; de ugudeliges Fremtid er borte.
- 39 Men de retfærdiges Frelse er af Herren, han er deres Styrke i Nødens Tid.
- 40 Og Herren skal hjælpe dem og udfri dem; han skal udfri dem fra de ugudelige og frelse dem; thi de have forladt sig paa ham.
- 📚 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography 책 목록
- 개역개정판 (1998)로
- 개역한글판 (1961)로
- 표준새번역 (1993)로
- King James Version로
- KJV 와 나란히
- 🌐 다른 언어·판
Danish OT1871 + NT1907 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗