시편 119편 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography

Danish OT1871 + NT1907 with original orthography · 덴마크어 · 시편 (Psalms) · 176절

언어 판 책 장 대역 (나란히) 바로 가기

1 Salige ere de fuldkomne i Vandel, de, som vandre i Herrens Lov.
2 Salige ere de, som bevare hans Vidnesbyrd, de, som søge ham af ganske Hjerte;
3 og de, som ikke øve Uretfærdighed, men vandre paa hans Veje.
4 Du har givet dine Bud, for at de nøje skulle holdes.
5 Gid mine Veje maatte stadfæstes, at jeg kan holde dine Skikke;
6 da skal jeg ikke beskæmmes, naar jeg ser hen til alle dine Bud.
7 Jeg vil prise dig af et oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærdigheds Domme at kende.
8 Jeg vil holde dine Skikke, forlad mig ikke aldeles.
9 Hvormed skal en ung holde sin Sti ren? Derved at han holder sig efter dit Ord.
10 Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
11 Jeg gemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skulde synde imod dig.
12 Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.
13 Jeg forkyndte med mine Læber alle din Munds retfærdige Domme.
14 Jeg glædede mig ved dine Vidnesbyrds Vej som over alle Skatte.
15 Jeg vil grunde paa dine Befalinger og se til dine Stier.
16 Jeg finder min Lyst i dine Skikke, jeg vir ikke glemme dit Ord.
17 Gør vel imod din Tjener, at jeg maa leve, og jeg vil holde dit Ord.
18 Aabn mine Øjne, at jeg maa se de underfulde Ting i din Lov.
19 Jeg er fremmed paa Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
20 Min Sjæl er knust, saa at jeg længes efter dine Domme alle Tider.
21 Du skældte paa de hovmodige, de bleve forbandede, de, som fore vild fra dine Bud.
22 Vælt Forhaanelse og Foragt fra mig; thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.
23 Endog Fyrster have sat sig ned og holdt Raad imod mig; men din Tjener grunder paa dine Skikke.
24 Jeg finder min Lyst i dine Vidnesbyrd, de ere mit Raads Mænd.
25 Min Sjæl hænger ved Støvet; hold mig i Live efter dit Ord!
26 Jeg opregnede mine Veje, og du bønhørte mig; lær mig dine Skikke!
27 Lad mig forstaa dine Befalingers Vej, og jeg vil grunde paa dine underfulde Gerninger.
28 Min Sjæl svinder hen af Bedrøvelse; oprejs mig efter dit Ord!
29 Vend Løgnens Vej fra mig, og skænk mig Naade i din Lov!
30 Jeg udvalgte Trofastheds Vej; jeg satte dine Domme for mig.
31 Jeg hang ved dine Vidnesbyrd; Herre! lad mig ikke beskæmmes.
32 Jeg vil løbe dine Buds Vej; thi du giver mit Hjerte at aande frit.
33 Lær mig, Herre! dine Skikkes Vej, og jeg vil bevare den indtil Enden.
34 Undervis mig, at jeg maa bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.
35 Led mig frem ad dine Buds Sti; thi til den har jeg Lyst;
36 Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ikke til ulovlig Vinding.
37 Bortvend mine Øjne, at de ikke se til Forfængelighed; hold mig i Live paa din Vej!
38 Opfyld for din Tjener dit Ord, som er knyttet til Frygt for dig.
39 Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygtede for; thi dine Domme ere gode.
40 Se, jeg har Længsel efter dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed!
41 Lad din Miskundhed, o Herre! komme over mig, din Frelse, efter dit Ord.
42 Og jeg vil svare den, som forhaaner mig, et Ord; thi jeg har sat min Lid til dit Ord.
43 Og tag ikke Sandheds Ord aldeles fra min Mund; thi jeg har ventet paa dine Domme.
44 Og jeg vil stedse holde din Lov, evindelig og altid.
45 Og lad mig vandre i det fri; thi jeg har søgt dine Befalinger.
46 Og jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger og skal ikke beskæmmes.
47 Og jeg vil søge min Lyst i dine Bud, hvilke jeg elsker.
48 Og jeg vil opløfte mine Hænder til dine Bud, hvilke jeg elsker, og grunde paa dine Skikke.
49 Kom Ordet til din Tjener i Hu, efterdi du lod mig haabe.
50 Dette er min Trøst i min Elendighed; thi dit Ord har holdt mig i Live.
51 De hovmodige have spottet mig saa saare, jeg bøjede ikke af fra din Lov.
52 Herre! dine Domme af Evighed kom jeg i Hu og blev trøstet.
53 Der betog mig en heftig Harme over de ugudelige, som forlade din Lov.
54 Dine Bud have været mine Sange i min Udlændigheds Hus.
55 Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, o Herre! og holdt din Lov.
56 Dette skete mig; thi dine Befalinger har jeg holdt.
57 Jeg sagde: Herren er min Del, jeg vil holde dine Ord.
58 Jeg bad ydmygt for dit Ansigt af ganske Hjerte: Vær mig naadig efter dit Ord!
59 Jeg betænkte mine Veje, og jeg vil vende mine Fødder tilbage til dine Vidnesbyrd.
60 Jeg hastede og tøvede ikke med at holde dine Bud.
61 De ugudeliges Garn omspændte mig; din Lov glemte jeg ikke.
62 Midt om Natten staar jeg op, at prise dig for din Retfærdigheds Domme.
63 Jeg har Samkvem med alle dem, som frygte dig, og med dem, som holde dine Befalinger.
64 Jorden er fuld af din Miskundhed, Herre! lær mig dine Skikke.
65 Du gjorde vel imod din Tjener, Herre! efter dit Ord.
66 Lær mig at faa god Sans og Forstand; thi jeg tror paa dine Bud.
67 Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, men nu holder jeg dit Ord.
68 Du er god og gør godt; lær mig dine Skikke!
69 De hovmodige have opspundet Løgn imod mig; men jeg vil holde dine Befalinger af ganske Hjerte.
70 Deres Hjerte er følesløst som Fedt; men jeg forlyster mig ved din Lov.
71 Det var mig godt, at jeg blev ydmyget, at jeg kunde lære dine Skikke.
72 Din Munds Lov er mig bedre end tusinde Stykker Guld og Sølv.
73 Dine Hænder have skabt mig og beredt mig; giv mig Forstand, at jeg kan lære at kende dine Bud.
74 De, som frygte dig, skulle se mig og glæde sig; thi jeg haaber paa dit Ord.
75 Herre! jeg ved, at dine Domme ere Retfærdighed, og at du af Trofasthed ydmygede mig.
76 Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
77 Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve; thi din Lov er min Lyst.
78 Lad de hovmodige beskæmmes, thi uden Skel have de forurettet mig; men jeg vil grunde paa dine Befalinger.
79 Lad dem vende tilbage til mig, som frygte dig, og som kende dine Vidnesbyrd.
80 Lad mit Hjerte være fuldkomment efter dine Skikke, at jeg ikke skal beskæmmes.
81 Min Sjæl forsmægter af Længsel efter din Frelse; jeg haaber paa dit Ord.
82 Mine Øjne forsmægtede af Længsel efter dit Ord, idet jeg sagde: Naar vil du trøste mig?
83 Thi jeg var ligesom en Læderflaske i Røg; dine Skikke glemte jeg ikke.
84 Hvor mange ere vel din Tjeners Dage? naar vil du holde Dom over dem, som forfølge mig?
85 De hovmodige grove Grave for mig, og de skikke sig ikke efter din Lov.
86 Alle dine Bud ere Trofasthed; uden Grund forfølger man mig; hjælp mig!
87 De havde paa et lidet nær ødelagt mig i Landet; men jeg forlod ikke dine Befalinger.
88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, saa vil jeg bevare din Munds Vidnesbyrd.
89 Herre! dit Ord bestaar evindelig i Himlene.
90 Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt; du befæstede Jorden, og den stod fast.
91 De bestaa endnu denne Dag efter dine Domme; thi de ere alle dine Tjenere.
92 Dersom ikke din Lov havde været min Lyst, da var jeg omkommen udi min Elendighed.
93 Jeg skal i Evighed ikke forglemme dine Befalinger; thi ved dem holdt du mig i Live.
94 Din er jeg; frels mig; thi jeg søger efter dine Befalinger.
95 De ugudelige biede paa mig for at lægge mig øde; jeg vil give Agt paa dine Vidnesbyrd.
96 Jeg har set Ende paa al Fuldkommenhed; men dit Bud strækker sig saare vidt.
97 Hvor kær har jeg din Lov! den er min Tanke den ganske Dag.
98 Dine Bud gøre mig visere end mine Fjender; thi de ere for mig evindelig.
99 Jeg blev klogere end alle mine Lærere; thi dine Vidnesbyrd ere min Tanke.
100 Jeg er bleven forstandigere end de gamle; thi jeg har bevaret dine Befalinger.
101 Jeg holdt mine Fødder tilbage fra al Ondskabens Sti, at jeg kunde holde dit Ord.
102 Jeg afveg ikke fra dine Domme; thi du har lært mig det.
103 Hvor vare dine Ord søde for min Gane, mere end Honning for min Mund.
104 Jeg er bleven forstandig af dine Befalinger; derfor hader jeg al Løgnens Sti.
105 Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.
106 Jeg har svoret og holdt det, at jeg vilde bevare din Retfærdigheds Domme.
107 Jeg er saare plaget; Herre! hold mig i Live efter dit Ord.
108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, Herre! og lær mig dine Domme.
109 Jeg gaar altid med Livet i Hænderne; dog har jeg ikke glemt din Lov.
110 De ugudelige lagde Snarer for mig; dog for jeg ikke vild fra dine Befalinger.
111 Jeg fik dine Vidnesbyrd til Arv evindelig; thi de ere mit Hjertes Glæde.
112 Jeg bøjede mit Hjerte til at gøre efter dine Skikke evindelig indtil Enden.
113 De tvesindede hader jeg; men din Lov elsker jeg.
114 Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.
115 Viger fra mig, I onde! og jeg vil bevare min Guds Bud.
116 Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke blive til Skamme med mit Haab!
117 Styrk mig, at jeg maa blive frelst, og jeg vil altid se hen til dine Skikke.
118 Du forkaster alle dem, som fare vild fra dine Skikke; thi deres Svig er Løgn.
119 Du lod alle de ugudelige paa Jorden svinde bort som Skum; derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
120 Af Frygt for dig gyste min Krop, og jeg frygtede for dine Domme.
121 Jeg gjorde Ret og Retfærdighed; du vil ikke overgive mig til dem, som gøre mig Vold!
122 Vær Borgen for din Tjener, ham til Bedste; lad de hovmodige ikke gøre mig Vold.
123 Mine Øjne forsmægte af Længsel efter din Frelse og efter din Retfærdigheds Ord.
124 Gør med din Tjener efter din Miskundhed, og lær mig dine Skikke!
125 Jeg er din Tjener; undervis mig, at jeg maa kende dine Vidnesbyrd.
126 Det er Tid, at Herren gør noget; de have brudt din Lov.
127 Derfor elsker jeg dine Bud mere end Guld og mere end fint Guld.
128 Derfor holder jeg alle dine Befalinger om alle Ting for at være rette; jeg hader al Løgnens Vej.
129 Dine Vidnesbyrd ere underfulde; derfor bevarer min Sjæl dem.
130 Dine Ords Aabenbaring spreder Lys og gør de enfoldige forstandige.
131 Jeg oplod min Mund og higede; thi jeg havde Længsel efter dine Bud.
132 Vend dig til mig, og vær mig naadig efter din Vis imod dem, der elske dit Navn.
133 Befæst mine Trin ved dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig!
134 Udløs mig af Menneskers Vold, saa vil jeg holde dine Befalinger.
135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener, og lær mig dine Skikke!
136 Der nedflød Vandstrømme af mine Øjne, fordi man ikke holdt din Lov.
137 Du er retfærdig, Herre! og dine Domme ere retvise.
138 Du har sat dine Vidnesbyrd som Retfærdighed og Trofasthed overmaade.
139 Min Nidkærhed har lagt mig øde; thi mine Modstandere have glemt dine Ord.
140 Dit Ord er saare lutret, og din Tjener elsker det.
141 Jeg er liden og foragtet; men jeg glemmer ikke dine Befalinger.
142 Din Retfærdighed er Ret evindelig, og din Lov er Sandhed.
143 Angest og Trængsel ramte mig; dine Bud ere min Lyst.
144 Dine Vidnesbyrd ere Ret evindelig; undervis mig, saa lever jeg.
145 Jeg har raabt af ganske Hjerte; bønhør mig, Herre! jeg vil bevare dine Skikke.
146 Jeg har raabt til dig; frels mig, og jeg vil holde fast ved dine Vidnesbyrd.
147 Jeg kom aarle i Daggry og raabte; jeg har haabet paa dit Ord.
148 Mine Øjne vare vaagne før Nattevagterne for at grunde paa dit Ord.
149 Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter dine Domme;
150 De nærmede sig, som jage efter Skændselsgerninger; de vare langt borte fra din Lov.
151 Nær er du, o Herre! og alle dine Bud ere Sandhed.
152 Jeg har forlængst hentet Kundskab af dine Vidnesbyrd; thi du har grundfæstet dem evindelig.
153 Se min Elendighed, og udfri mig; thi din Lov har jeg ikke glemt.
154 Udfør min Sag, og genløs mig; hold mig i Live efter dit Ord.
155 Frelsen er fjern fra de ugudelige; thi de søge ikke dine Skikke.
156 Stor er din Barmhjertighed, o Herre! hold mig i Live efter dine Domme!
157 Mine Forfølgere og Modstandere ere mange; jeg har ikke bøjet mig fra dine Vidnesbyrd.
158 Jeg har set de troløse og væmmedes ved dem; thi de holde ikke dit Ord.
159 Se, hvor jeg har elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
160 Summen af dit Ord er Sandhed, og evig er al din Retfærdigheds Dom.
161 Fyrster forfulgte mig uden Aarsag, men mit Hjerte frygtede for dit Ord.
162 Jeg glæder mig over dit Ord som den, der finder et stort Bytte.
163 Jeg hader Løgn og har Vederstyggelighed dertil; din Lov elsker jeg.
164 Jeg lovede dig syv Gange om Dagen for din Retfærdigheds Dommes Skyld.
165 Der er stor Fred for dem, som elske din Lov, og der er ikke Anstød for dem.
166 Jeg ventede paa din Frelse, Herre! og jeg udførte dine Bud.
167 Min Sjæl holdt dine Vidnesbyrd, og jeg elskede dem saare.
168 Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd; thi alle mine Veje ere aabenbare for dig.
169 Lad mit Raab komme nær for dit Ansigt, Herre! og undervis mig efter dit Ord!
170 Lad min ydmyge Begæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord!
171 Mine Læber skulle udgyde Lovsang; thi du lærer mig dine Skikke.
172 Min Tunge skal genlyde af dit Ord; thi alle dine Bud ere Retfærdighed.
173 Lad din Haand være mig til Hjælp; thi jeg har udvalgt dine Befalinger.
174 Jeg har Længsel efter din Frelse, Herre! og din Lov er min Lyst.
175 Maatte min Sjæl dog leve og love dig, og dine Domme hjælpe mig!
176 Jeg har faret vild; opsøg din Tjener som det fortabte Faar; thi dine Bud har jeg ikke glemt.

Danish OT1871 + NT1907 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗