시편 119편 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography
Danish OT1871 + NT1907 with original orthography · 덴마크어 · 시편 (Psalms) · 176절
- 1 Salige ere de fuldkomne i Vandel, de, som vandre i Herrens Lov.
- 2 Salige ere de, som bevare hans Vidnesbyrd, de, som søge ham af ganske Hjerte;
- 3 og de, som ikke øve Uretfærdighed, men vandre paa hans Veje.
- 4 Du har givet dine Bud, for at de nøje skulle holdes.
- 5 Gid mine Veje maatte stadfæstes, at jeg kan holde dine Skikke;
- 6 da skal jeg ikke beskæmmes, naar jeg ser hen til alle dine Bud.
- 7 Jeg vil prise dig af et oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærdigheds Domme at kende.
- 8 Jeg vil holde dine Skikke, forlad mig ikke aldeles.
- 9 Hvormed skal en ung holde sin Sti ren? Derved at han holder sig efter dit Ord.
- 10 Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
- 11 Jeg gemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skulde synde imod dig.
- 12 Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.
- 13 Jeg forkyndte med mine Læber alle din Munds retfærdige Domme.
- 14 Jeg glædede mig ved dine Vidnesbyrds Vej som over alle Skatte.
- 15 Jeg vil grunde paa dine Befalinger og se til dine Stier.
- 16 Jeg finder min Lyst i dine Skikke, jeg vir ikke glemme dit Ord.
- 17 Gør vel imod din Tjener, at jeg maa leve, og jeg vil holde dit Ord.
- 18 Aabn mine Øjne, at jeg maa se de underfulde Ting i din Lov.
- 19 Jeg er fremmed paa Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
- 20 Min Sjæl er knust, saa at jeg længes efter dine Domme alle Tider.
- 21 Du skældte paa de hovmodige, de bleve forbandede, de, som fore vild fra dine Bud.
- 22 Vælt Forhaanelse og Foragt fra mig; thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.
- 23 Endog Fyrster have sat sig ned og holdt Raad imod mig; men din Tjener grunder paa dine Skikke.
- 24 Jeg finder min Lyst i dine Vidnesbyrd, de ere mit Raads Mænd.
- 25 Min Sjæl hænger ved Støvet; hold mig i Live efter dit Ord!
- 26 Jeg opregnede mine Veje, og du bønhørte mig; lær mig dine Skikke!
- 27 Lad mig forstaa dine Befalingers Vej, og jeg vil grunde paa dine underfulde Gerninger.
- 28 Min Sjæl svinder hen af Bedrøvelse; oprejs mig efter dit Ord!
- 29 Vend Løgnens Vej fra mig, og skænk mig Naade i din Lov!
- 30 Jeg udvalgte Trofastheds Vej; jeg satte dine Domme for mig.
- 31 Jeg hang ved dine Vidnesbyrd; Herre! lad mig ikke beskæmmes.
- 32 Jeg vil løbe dine Buds Vej; thi du giver mit Hjerte at aande frit.
- 33 Lær mig, Herre! dine Skikkes Vej, og jeg vil bevare den indtil Enden.
- 34 Undervis mig, at jeg maa bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.
- 35 Led mig frem ad dine Buds Sti; thi til den har jeg Lyst;
- 36 Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ikke til ulovlig Vinding.
- 37 Bortvend mine Øjne, at de ikke se til Forfængelighed; hold mig i Live paa din Vej!
- 38 Opfyld for din Tjener dit Ord, som er knyttet til Frygt for dig.
- 39 Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygtede for; thi dine Domme ere gode.
- 40 Se, jeg har Længsel efter dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed!
- 41 Lad din Miskundhed, o Herre! komme over mig, din Frelse, efter dit Ord.
- 42 Og jeg vil svare den, som forhaaner mig, et Ord; thi jeg har sat min Lid til dit Ord.
- 43 Og tag ikke Sandheds Ord aldeles fra min Mund; thi jeg har ventet paa dine Domme.
- 44 Og jeg vil stedse holde din Lov, evindelig og altid.
- 45 Og lad mig vandre i det fri; thi jeg har søgt dine Befalinger.
- 46 Og jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger og skal ikke beskæmmes.
- 47 Og jeg vil søge min Lyst i dine Bud, hvilke jeg elsker.
- 48 Og jeg vil opløfte mine Hænder til dine Bud, hvilke jeg elsker, og grunde paa dine Skikke.
- 49 Kom Ordet til din Tjener i Hu, efterdi du lod mig haabe.
- 50 Dette er min Trøst i min Elendighed; thi dit Ord har holdt mig i Live.
- 51 De hovmodige have spottet mig saa saare, jeg bøjede ikke af fra din Lov.
- 52 Herre! dine Domme af Evighed kom jeg i Hu og blev trøstet.
- 53 Der betog mig en heftig Harme over de ugudelige, som forlade din Lov.
- 54 Dine Bud have været mine Sange i min Udlændigheds Hus.
- 55 Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, o Herre! og holdt din Lov.
- 56 Dette skete mig; thi dine Befalinger har jeg holdt.
- 57 Jeg sagde: Herren er min Del, jeg vil holde dine Ord.
- 58 Jeg bad ydmygt for dit Ansigt af ganske Hjerte: Vær mig naadig efter dit Ord!
- 59 Jeg betænkte mine Veje, og jeg vil vende mine Fødder tilbage til dine Vidnesbyrd.
- 60 Jeg hastede og tøvede ikke med at holde dine Bud.
- 61 De ugudeliges Garn omspændte mig; din Lov glemte jeg ikke.
- 62 Midt om Natten staar jeg op, at prise dig for din Retfærdigheds Domme.
- 63 Jeg har Samkvem med alle dem, som frygte dig, og med dem, som holde dine Befalinger.
- 64 Jorden er fuld af din Miskundhed, Herre! lær mig dine Skikke.
- 65 Du gjorde vel imod din Tjener, Herre! efter dit Ord.
- 66 Lær mig at faa god Sans og Forstand; thi jeg tror paa dine Bud.
- 67 Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, men nu holder jeg dit Ord.
- 68 Du er god og gør godt; lær mig dine Skikke!
- 69 De hovmodige have opspundet Løgn imod mig; men jeg vil holde dine Befalinger af ganske Hjerte.
- 70 Deres Hjerte er følesløst som Fedt; men jeg forlyster mig ved din Lov.
- 71 Det var mig godt, at jeg blev ydmyget, at jeg kunde lære dine Skikke.
- 72 Din Munds Lov er mig bedre end tusinde Stykker Guld og Sølv.
- 73 Dine Hænder have skabt mig og beredt mig; giv mig Forstand, at jeg kan lære at kende dine Bud.
- 74 De, som frygte dig, skulle se mig og glæde sig; thi jeg haaber paa dit Ord.
- 75 Herre! jeg ved, at dine Domme ere Retfærdighed, og at du af Trofasthed ydmygede mig.
- 76 Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
- 77 Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve; thi din Lov er min Lyst.
- 78 Lad de hovmodige beskæmmes, thi uden Skel have de forurettet mig; men jeg vil grunde paa dine Befalinger.
- 79 Lad dem vende tilbage til mig, som frygte dig, og som kende dine Vidnesbyrd.
- 80 Lad mit Hjerte være fuldkomment efter dine Skikke, at jeg ikke skal beskæmmes.
- 81 Min Sjæl forsmægter af Længsel efter din Frelse; jeg haaber paa dit Ord.
- 82 Mine Øjne forsmægtede af Længsel efter dit Ord, idet jeg sagde: Naar vil du trøste mig?
- 83 Thi jeg var ligesom en Læderflaske i Røg; dine Skikke glemte jeg ikke.
- 84 Hvor mange ere vel din Tjeners Dage? naar vil du holde Dom over dem, som forfølge mig?
- 85 De hovmodige grove Grave for mig, og de skikke sig ikke efter din Lov.
- 86 Alle dine Bud ere Trofasthed; uden Grund forfølger man mig; hjælp mig!
- 87 De havde paa et lidet nær ødelagt mig i Landet; men jeg forlod ikke dine Befalinger.
- 88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, saa vil jeg bevare din Munds Vidnesbyrd.
- 89 Herre! dit Ord bestaar evindelig i Himlene.
- 90 Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt; du befæstede Jorden, og den stod fast.
- 91 De bestaa endnu denne Dag efter dine Domme; thi de ere alle dine Tjenere.
- 92 Dersom ikke din Lov havde været min Lyst, da var jeg omkommen udi min Elendighed.
- 93 Jeg skal i Evighed ikke forglemme dine Befalinger; thi ved dem holdt du mig i Live.
- 94 Din er jeg; frels mig; thi jeg søger efter dine Befalinger.
- 95 De ugudelige biede paa mig for at lægge mig øde; jeg vil give Agt paa dine Vidnesbyrd.
- 96 Jeg har set Ende paa al Fuldkommenhed; men dit Bud strækker sig saare vidt.
- 97 Hvor kær har jeg din Lov! den er min Tanke den ganske Dag.
- 98 Dine Bud gøre mig visere end mine Fjender; thi de ere for mig evindelig.
- 99 Jeg blev klogere end alle mine Lærere; thi dine Vidnesbyrd ere min Tanke.
- 100 Jeg er bleven forstandigere end de gamle; thi jeg har bevaret dine Befalinger.
- 101 Jeg holdt mine Fødder tilbage fra al Ondskabens Sti, at jeg kunde holde dit Ord.
- 102 Jeg afveg ikke fra dine Domme; thi du har lært mig det.
- 103 Hvor vare dine Ord søde for min Gane, mere end Honning for min Mund.
- 104 Jeg er bleven forstandig af dine Befalinger; derfor hader jeg al Løgnens Sti.
- 105 Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.
- 106 Jeg har svoret og holdt det, at jeg vilde bevare din Retfærdigheds Domme.
- 107 Jeg er saare plaget; Herre! hold mig i Live efter dit Ord.
- 108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, Herre! og lær mig dine Domme.
- 109 Jeg gaar altid med Livet i Hænderne; dog har jeg ikke glemt din Lov.
- 110 De ugudelige lagde Snarer for mig; dog for jeg ikke vild fra dine Befalinger.
- 111 Jeg fik dine Vidnesbyrd til Arv evindelig; thi de ere mit Hjertes Glæde.
- 112 Jeg bøjede mit Hjerte til at gøre efter dine Skikke evindelig indtil Enden.
- 113 De tvesindede hader jeg; men din Lov elsker jeg.
- 114 Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.
- 115 Viger fra mig, I onde! og jeg vil bevare min Guds Bud.
- 116 Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke blive til Skamme med mit Haab!
- 117 Styrk mig, at jeg maa blive frelst, og jeg vil altid se hen til dine Skikke.
- 118 Du forkaster alle dem, som fare vild fra dine Skikke; thi deres Svig er Løgn.
- 119 Du lod alle de ugudelige paa Jorden svinde bort som Skum; derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
- 120 Af Frygt for dig gyste min Krop, og jeg frygtede for dine Domme.
- 121 Jeg gjorde Ret og Retfærdighed; du vil ikke overgive mig til dem, som gøre mig Vold!
- 122 Vær Borgen for din Tjener, ham til Bedste; lad de hovmodige ikke gøre mig Vold.
- 123 Mine Øjne forsmægte af Længsel efter din Frelse og efter din Retfærdigheds Ord.
- 124 Gør med din Tjener efter din Miskundhed, og lær mig dine Skikke!
- 125 Jeg er din Tjener; undervis mig, at jeg maa kende dine Vidnesbyrd.
- 126 Det er Tid, at Herren gør noget; de have brudt din Lov.
- 127 Derfor elsker jeg dine Bud mere end Guld og mere end fint Guld.
- 128 Derfor holder jeg alle dine Befalinger om alle Ting for at være rette; jeg hader al Løgnens Vej.
- 129 Dine Vidnesbyrd ere underfulde; derfor bevarer min Sjæl dem.
- 130 Dine Ords Aabenbaring spreder Lys og gør de enfoldige forstandige.
- 131 Jeg oplod min Mund og higede; thi jeg havde Længsel efter dine Bud.
- 132 Vend dig til mig, og vær mig naadig efter din Vis imod dem, der elske dit Navn.
- 133 Befæst mine Trin ved dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig!
- 134 Udløs mig af Menneskers Vold, saa vil jeg holde dine Befalinger.
- 135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener, og lær mig dine Skikke!
- 136 Der nedflød Vandstrømme af mine Øjne, fordi man ikke holdt din Lov.
- 137 Du er retfærdig, Herre! og dine Domme ere retvise.
- 138 Du har sat dine Vidnesbyrd som Retfærdighed og Trofasthed overmaade.
- 139 Min Nidkærhed har lagt mig øde; thi mine Modstandere have glemt dine Ord.
- 140 Dit Ord er saare lutret, og din Tjener elsker det.
- 141 Jeg er liden og foragtet; men jeg glemmer ikke dine Befalinger.
- 142 Din Retfærdighed er Ret evindelig, og din Lov er Sandhed.
- 143 Angest og Trængsel ramte mig; dine Bud ere min Lyst.
- 144 Dine Vidnesbyrd ere Ret evindelig; undervis mig, saa lever jeg.
- 145 Jeg har raabt af ganske Hjerte; bønhør mig, Herre! jeg vil bevare dine Skikke.
- 146 Jeg har raabt til dig; frels mig, og jeg vil holde fast ved dine Vidnesbyrd.
- 147 Jeg kom aarle i Daggry og raabte; jeg har haabet paa dit Ord.
- 148 Mine Øjne vare vaagne før Nattevagterne for at grunde paa dit Ord.
- 149 Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter dine Domme;
- 150 De nærmede sig, som jage efter Skændselsgerninger; de vare langt borte fra din Lov.
- 151 Nær er du, o Herre! og alle dine Bud ere Sandhed.
- 152 Jeg har forlængst hentet Kundskab af dine Vidnesbyrd; thi du har grundfæstet dem evindelig.
- 153 Se min Elendighed, og udfri mig; thi din Lov har jeg ikke glemt.
- 154 Udfør min Sag, og genløs mig; hold mig i Live efter dit Ord.
- 155 Frelsen er fjern fra de ugudelige; thi de søge ikke dine Skikke.
- 156 Stor er din Barmhjertighed, o Herre! hold mig i Live efter dine Domme!
- 157 Mine Forfølgere og Modstandere ere mange; jeg har ikke bøjet mig fra dine Vidnesbyrd.
- 158 Jeg har set de troløse og væmmedes ved dem; thi de holde ikke dit Ord.
- 159 Se, hvor jeg har elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
- 160 Summen af dit Ord er Sandhed, og evig er al din Retfærdigheds Dom.
- 161 Fyrster forfulgte mig uden Aarsag, men mit Hjerte frygtede for dit Ord.
- 162 Jeg glæder mig over dit Ord som den, der finder et stort Bytte.
- 163 Jeg hader Løgn og har Vederstyggelighed dertil; din Lov elsker jeg.
- 164 Jeg lovede dig syv Gange om Dagen for din Retfærdigheds Dommes Skyld.
- 165 Der er stor Fred for dem, som elske din Lov, og der er ikke Anstød for dem.
- 166 Jeg ventede paa din Frelse, Herre! og jeg udførte dine Bud.
- 167 Min Sjæl holdt dine Vidnesbyrd, og jeg elskede dem saare.
- 168 Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd; thi alle mine Veje ere aabenbare for dig.
- 169 Lad mit Raab komme nær for dit Ansigt, Herre! og undervis mig efter dit Ord!
- 170 Lad min ydmyge Begæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord!
- 171 Mine Læber skulle udgyde Lovsang; thi du lærer mig dine Skikke.
- 172 Min Tunge skal genlyde af dit Ord; thi alle dine Bud ere Retfærdighed.
- 173 Lad din Haand være mig til Hjælp; thi jeg har udvalgt dine Befalinger.
- 174 Jeg har Længsel efter din Frelse, Herre! og din Lov er min Lyst.
- 175 Maatte min Sjæl dog leve og love dig, og dine Domme hjælpe mig!
- 176 Jeg har faret vild; opsøg din Tjener som det fortabte Faar; thi dine Bud har jeg ikke glemt.
- 📚 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography 책 목록
- 개역개정판 (1998)로
- 개역한글판 (1961)로
- 표준새번역 (1993)로
- King James Version로
- KJV 와 나란히
- 🌐 다른 언어·판
Danish OT1871 + NT1907 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗