시편 118편 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography
Danish OT1871 + NT1907 with original orthography · 덴마크어 · 시편 (Psalms) · 29절
- 1 Priser Herren; thi han er god; thi hans Miskundhed er evindelig.
- 2 Israel sige: Hans Miskundhed er evindelig.
- 3 De af Arons Hus sige: Hans Miskundhed er evindelig.
- 4 De, som frygte Herren, sige: Hans Miskundhed er evindelig.
- 5 I Trængselen kaldte jeg paa Herren; Herren bønhørte mig i det fri.
- 6 Herren er med mig, jeg vil ikke frygte, hvad kan et Menneske gøre mig?
- 7 Herren er med mig, han er min Hjælper; og jeg skal se min Glæde paa mine Avindsmænd.
- 8 Det er bedre at sætte Lid til Herren end at forlade sig paa Mennesker.
- 9 Det er bedre at sætte Lid til Herren end at forlade sig paa Fyrster.
- 10 Alle Hedninger have omringet mig; i Herrens Navn vil jeg nedhugge dem.
- 11 De have omringet mig, ja, de have omringet mig; i Herrens Navn vil jeg nedhugge dem.
- 12 De have omringet mig som Bier, de ere udslukte som Ild i Torne; i Herrens Navn vil jeg nedhugge dem.
- 13 Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde; men Herren hjalp mig.
- 14 Herren er min Styrke og min Sang, og han blev mig til Frelse.
- 15 Fryds og Frelses Røst er i de retfærdiges Telte; Herrens højre Haand skaber Kraft.
- 16 Herrens højre Haand er ophøjet, Herrens højre Haand skaber Kraft.
- 17 Jeg skal ikke dø, men jeg skal leve, og jeg skal fortælle Herrens Gerninger.
- 18 Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke hen i Døden.
- 19 Lader Retfærdigheds Porte op for mig, jeg vil gaa ind ad dem, jeg vil takke Herren.
- 20 Denne er Herrens Port, de retfærdige skulle gaa ind ad den.
- 21 Jeg vil takke dig; thi du bønhørte mig, og du blev mig til Frelse.
- 22 Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, er bleven til en Hovedhjørnesten.
- 23 Af Herren er dette sket, det er underligt for vore Øjne.
- 24 Denne er Dagen, som Herren har beredt; lader os fryde og glæde os paa den!
- 25 Kære Herre! frels dog; kære Herre! lad det dog lykkes.
- 26 Velsignet være den, som kommer i Herrens Navn; vi velsigne eder fra Herrens Hus.
- 27 Herren er Gud, og han lod lyse for os; binder Højtidsofferet med Reb, indtil det bringes til Alterets Horn.
- 28 Du er min Gud, og jeg vil takke dig; min Gud, jeg vil ophøje dig.
- 29 Priser Herren; thi han er god; thi hans Miskundhed varer evindelig.
- 📚 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography 책 목록
- 개역개정판 (1998)로
- 개역한글판 (1961)로
- 표준새번역 (1993)로
- King James Version로
- KJV 와 나란히
- 🌐 다른 언어·판
Danish OT1871 + NT1907 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗