로그인

요한복음 7장 Danish New Testament from 1819 with original orthography

Danish New Testament from 1819 with original orthography · 덴마크어 · 요한복음 (John) · 53절

🖍 이 판을 읽기 도구로 읽기 📖 무료성경
  1. 1 Derefter drog Jesus omkring i Galilæa; thi han vilde ikke vandre i Judæa, fordi Jøderne søgte at slaae ham ihjel.
  2. 2 Men Jødernes Fest, Løvsalernes Høitid var nær.
  3. 3 Da sagde hans Brødre til ham: drag bort herfra, og gak til Judæa, at og dine Disciple der kunne see dine Gjerninger, som du gjør.
  4. 4 Thi Ingen gjør Noget i Løndom, naar han selv søger at blive navnkundig; dersom du gjør Saadant, da viis dig for Verden.
  5. 5 Thi hans Brødre troede ei heller paa ham.
  6. 6 Da sagde Jesus til dem: min Tid er endnu ikke kommen; men Eders Tid er stedse forhaanden.
  7. 7 Verden kan ikke hade Eder; men den hader mig, fordi jeg vidner om den, at dens Gjerninger ere onde.
  8. 8 Drager I op til denne Høitid; jeg drager ikke endnu op til denne Høitid, thi min Tid er ikke endnu fuldkommet.
  9. 9 Der han havde sagt dette til dem, blev han i Galilæa.
  10. 10 Men der hans Brødre vare dragne op, da drog han og selv op til Høitiden, ikke aabenbare, men lønligen.
  11. 11 Da ledte Jøderne efter ham paa Høitiden og sagde: hvor er han?
  12. 12 Og der blev meget mumlet om ham iblandt Folket; Nogle sagde: han er en god Mand; men Andre sagde: nei, han forfører Folket.
  13. 13 Dog talede Ingen frit om ham, af Frygt for Jøderne.
  14. 14 Men der det nu var midt i Høitiden, gik Jesus op i Templet og lærte.
  15. 15 Og Jøderne forundrede sig og sagde: hvorledes veed denne Skrifterne, da han ikke er lært?
  16. 16 Jesus svarede dem og sagde: min Lærdom er ikke min, men hans, som mig udsendte.
  17. 17 Dersom Nogen vil gjøre hans Villie, han skal kjende, om Lærdommen er af Gud, eller jeg taler af mig selv.
  18. 18 Hvo som taler af sig selv, søger sin egen Ære; men hvo som søger hans Ære, som ham udsendte, han er sanddru, og Svig er ikke i ham.
  19. 19 Haver ikke Moses givet Eder Loven? Og ingen af Eder holder Loven. Hvi søge I at slaae mig ihjel?
  20. 20 Folket svarede og sagde: du haver Djævelen; hvo søger at slaae dig ihjel?
  21. 21 Jesus svarede og sagde til dem: een Gjerning gjorde jeg, og I forundrede Eder alle derover.
  22. 22 Moses gav Eder Omskærelsen, (ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene), og I omskære et Menneske paa Sabbaten.
  23. 23 Dersom et Menneske annammer Omskærelsen paa Sabbaten, paa det Moses’ Lov skal ikke brydes, ere I da vrede paa mig, at jeg haver gjort et heelt Menneske sundt paa Sabbaten?
  24. 24 Dømmer ikke efter Anseelse, men dømmer en retfærdig Dom.
  25. 25 Da sagde Nogle af dem fra Jerusalem: er det ikke ham, som de søge at slaae ihjel?
  26. 26 Og see, han taler frit, og de sige Intet til ham; mon ikke de Øverste i Sandhed have kjendt, at denne er i Sandhed den Christus?
  27. 27 Dog vide vi, hvorfra denne er; men naar Christus kommer, veed Ingen, hvorfra han er.
  28. 28 Derfor raabte Jesus, idet han lærte i Templet, og sagde: baade kjende I mig og vide, hvorfra jeg er; og af mig selv er jeg ikke kommen, men han er sanddru, som mig udsendte, hvilken I ikke kjende.
  29. 29 Men jeg kjender ham, thi jeg er af ham, og han udsendte mig.
  30. 30 Derfor søgte de at gribe ham; dog lagde Ingen Haand paa ham, thi hans Time var ikke endnu kommen.
  31. 31 Men Mange af Folket troede paa ham og sagde: naar Christus kommer, monne han skal gjøre flere Tegn, end denne haver gjort?
  32. 32 Pharisæerne hørte, at Folket mumlede saadant om ham; og Pharisæerne og de Ypperstepræster sendte Tjenere ud for at gribe ham.
  33. 33 Derfor sagde Jesus til dem: endnu en liden Tid er jeg hos Eder, saa gaaer jeg bort til den, som mig udsendte.
  34. 34 I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme.
  35. 35 Da sagde Jøderne til hverandre: hvor vil denne gaae hen, at vi ikke skulle finde ham? Mon han vil gaae til dem, som ere adspredte iblandt Grækerne, og lære Grækerne?
  36. 36 Hvad er det for en Tale, at han siger: I skulle lede efter mig, og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?
  37. 37 Men paa den sidste og store Høitidsdag stod Jesus frem, og raabte og sagde: om Nogen tørster, han komme til mig og drikke.
  38. 38 Hvo som troer paa mig, af hans Liv skal, som Skriften siger, flyde levende Vandstrømme.
  39. 39 (Men dette sagde han om den Aand, som de skulde annamme, der troe paa ham; thi den Hellig Aand var ikke endnu, fordi Jesus var ikke endnu herliggjort.)
  40. 40 Derfor sagde Mange af Folket, som hørte den Tale: denne er sandelig den Prophet.
  41. 41 Andre sagde: han er Christus; men Andre sagde: mon da Christus komme af Galilæa?
  42. 42 Siger ikke Skriften, at Christus kommer af Davids Sæd og af Bethlehem, den By, hvorfra David var?
  43. 43 Saaledes blev der Splid iblandt Folket om ham.
  44. 44 Men Nogle af dem vilde grebet ham; dog lagde Ingen Haand paa ham.
  45. 45 Da kom Tjenerne til de Ypperstepræster og Pharisæerne, og disse sagde til dem: hvi førte I ham ikke hid?
  46. 46 Tjenerne svarede: aldrig haver et Menneske talet saaledes som dette Menneske.
  47. 47 Da svarede Pharisæerne dem: monne I og være forførte?
  48. 48 Mon Nogen af de Øverste haver troet paa ham, eller af Pharisæerne?
  49. 49 Men denne Hob, som ikke kjender til Loven, er forbandet.
  50. 50 Nicodemus, (den, som var kommen til ham om Natten, og var een af dem) sagde til dem:
  51. 51 mon vor Lov dømme et Menneske, uden at man først forhører ham og faaer at vide, hvad han gjør?
  52. 52 De svarede og sagde til ham: mon du og være af Galilæa? Ransag og see, at der er ingen Prophet opstanden af Galilæa.
  53. 53 Og hver gik til sit Huus.

Danish New Testament from 1819 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗