로그인

요한복음 6장 Danish New Testament from 1819 with original orthography

Danish New Testament from 1819 with original orthography · 덴마크어 · 요한복음 (John) · 71절 · 대역: King James Version

절Danish New Testament from 1819 with original orthographyKing James Version
1 Derefter foer Jesus hen over Galilæas Sø, ved Tiberias. After these things Jesus went over the sea of Galilee, which is the sea of Tiberias.
2 Og meget Folk fulgte ham, fordi de saae hans Tegn, som han gjorde paa de Syge. And a great multitude followed him, because they saw his miracles which he did on them that were diseased.
3 Men Jesus gik op paa et Bjerg og satte sig der med sine Disciple. And Jesus went up into a mountain, and there he sat with his disciples.
4 Men det var nær Paaske, Jødernes Høitid. And the passover, a feast of the Jews, was nigh.
5 Da Jesus nu opløftede sine Øine og saae, at meget Folk kom til ham, sagde han til Philippus: hvor skulle vi kjøbe Brød, at disse kunne æde? When Jesus then lifted up his eyes, and saw a great company come unto him, he saith unto Philip, Whence shall we buy bread, that these may eat?
6 (Men han sagde dette for at forsøge ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gjøre.) And this he said to prove him: for he himself knew what he would do.
7 Philippus svarede ham: Brød for to hundrede Penninge er ikke nok for dem, at hver af dem kan faae noget Lidet. Philip answered him, Two hundred pennyworth of bread is not sufficient for them, that every one of them may take a little.
8 Een af hans Disciple, Andreas, Simon Peters Broder, siger til ham: One of his disciples, Andrew, Simon Peter’s brother, saith unto him,
9 her er en liden Dreng, som haver fem Bygbrød og to smaa Fiske; men hvad er dette til saa Mange? There is a lad here, which hath five barley loaves, and two small fishes: but what are they among so many?
10 Men Jesus sagde: kommer Folket til at sidde; og der var meget Græs paa Stedet. Da satte Mændene sig ned, ved frem tusinde i Tallet. And Jesus said, Make the men sit down. Now there was much grass in the place. So the men sat down, in number about five thousand.
11 Men Jesus tog Brødene, gjorde Taksigelse og uddelede dem til Disciplene, men Disciplene til dem, som havde sat sig ned; desligeste ogsaa af de smaa Fiske, saa meget de vilde. And Jesus took the loaves; and when he had given thanks, he distributed to the disciples, and the disciples to them that were set down; and likewise of the fishes as much as they would.
12 Men der de vare mætte, sagde han til sine Disciple: sanker tilsammen de overblevne Stykker, at Intet forkommes. When they were filled, he said unto his disciples, Gather up the fragments that remain, that nothing be lost.
13 Da samlede de og fyldte tolv Kurve med Stykker, som bleve tilovers af de fem Bygbrød fra dem, som havde faaet Mad. Therefore they gathered them together, and filled twelve baskets with the fragments of the five barley loaves, which remained over and above unto them that had eaten.
14 Da nu Folket saae det Tegn, som Jesus havde gjort, sagde de: denne er i Sandhed den Prophet, som kommer til Verden. Then those men, when they had seen the miracle that Jesus did, said, This is of a truth that prophet that should come into the world.
15 Der Jesus da vidste, at de vilde komme og tage ham med Magt for at gjøre ham til Konge, veg han atter op paa Bjerget, ganske alene. When Jesus therefore perceived that they would come and take him by force, to make him a king, he departed again into a mountain himself alone.
16 Men der det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Søen. And when even was now come, his disciples went down unto the sea,
17 Og de traadte i Skibet, og kom paa hiin Side Søen til Capernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var ikke kommen til dem. And entered into a ship, and went over the sea toward Capernaum. And it was now dark, and Jesus was not come to them.
18 Og Søen reiste sig, da der blæste et stærkt Veir. And the sea arose by reason of a great wind that blew.
19 Der de nu havde roet ved fem og tyve eller tredive Stadier, saae de Jesus vandre paa Søen og komme nær til Skibet; og de forfærdedes. So when they had rowed about five and twenty or thirty furlongs, they see Jesus walking on the sea, and drawing nigh unto the ship: and they were afraid.
20 Men han sagde til dem: det er mig; frygter ikke. But he saith unto them, It is I; be not afraid.
21 Da vilde de tage ham ind i Skibet; og strax var Skibet ved Landet, som de føre til. Then they willingly received him into the ship: and immediately the ship was at the land whither they went.
22 Den anden Dag, da Folket, som stod paa hiin Side Søen, saae, at intet andet Skib var der, uden det ene, som hans Disciple vare traadte ind i, og at Jesus ikke var gaaet i Skibet med sine Disciple, men at hans Disciple alene vare farne bort; The day following, when the people which stood on the other side of the sea saw that there was none other boat there, save that one whereinto his disciples were entered, and that Jesus went not with his disciples into the boat, but that his disciples were gone away alone;
23 (men der kom andre Skibe fra Tiberias nær til det Sted, hvor de aade Brødet, efter at Herren havde gjort Taksigelse); (Howbeit there came other boats from Tiberias nigh unto the place where they did eat bread, after that the Lord had given thanks:)
24 og da Folket nu saae, at Jesus var der ikke, ei heller hans Disciple, traadte ogsaa de i Skibene, og kom til Capernaum for at søge Jesus. When the people therefore saw that Jesus was not there, neither his disciples, they also took shipping, and came to Capernaum, seeking for Jesus.
25 Og der de fandt ham paa hiin Side Søen, sagde de til ham: Rabbi! naar er du kommen hid? And when they had found him on the other side of the sea, they said unto him, Rabbi, when camest thou hither?
26 Jesus svarede dem og sagde: sandelig, sandelig siger jeg Eder: I søge mig, ikke fordi I saae Tegn, men fordi I aade af Brødene og bleve mætte. Jesus answered them and said, Verily, verily, I say unto you, Ye seek me, not because ye saw the miracles, but because ye did eat of the loaves, and were filled.
27 Arbeider ikke for den Mad, som er forgængelig, men for den Mad, som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskens Søn skal give Eder; thi ham haver Faderen, Gud selv, beseglet. Labour not for the meat which perisheth, but for that meat which endureth unto everlasting life, which the Son of man shall give unto you: for him hath God the Father sealed.
28 Da sagde de til ham: hvad skulle vi gjøre, at vi kunne arbeide Guds Gjerning? Then said they unto him, What shall we do, that we might work the works of God?
29 Jesus svarede og sagde til dem: dette er Guds Gjerning, at I skulle troe paa den, som han udsendte. Jesus answered and said unto them, This is the work of God, that ye believe on him whom he hath sent.
30 Da sagde de til ham: hvad gjør du da for et Tegn, at vi kunne see det og troe dig? hvad Arbeide gjør du? They said therefore unto him, What sign shewest thou then, that we may see, and believe thee? what dost thou work?
31 Vore Fædre aade Manna i Ørken, som skrevet er: han gav dem Brød af Himmelen at æde. Our fathers did eat manna in the desert; as it is written, He gave them bread from heaven to eat.
32 Da sagde Jesus til dem: sandelig, sandelig siger jeg Eder: ikke Moses gav Eder det Brød af Himmelen; men min Fader giver Eder det Brød af Himmelen, som er det sande. Then Jesus said unto them, Verily, verily, I say unto you, Moses gave you not that bread from heaven; but my Father giveth you the true bread from heaven.
33 Thi Guds Brød er det, som kommer ned af Himmelen, og giver Verden Liv. For the bread of God is he which cometh down from heaven, and giveth life unto the world.
34 Da sagde de til ham: Herre! giv os altid dette Brød. Then said they unto him, Lord, evermore give us this bread.
35 Men Jesus sagde til dem: jeg er det Livsens Brød, Hvo som kommer til mig, skal ikke hungre; og hvo som troer paa mig, skal aldrig tørste. And Jesus said unto them, I am the bread of life: he that cometh to me shall never hunger; and he that believeth on me shall never thirst.
36 Men jeg haver sagt Eder, at I have seet mig, og troe dog ikke. But I said unto you, That ye also have seen me, and believe not.
37 Alt, hvad min Fader giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, skal jeg ingenlunde kaste hen ud. All that the Father giveth me shall come to me; and him that cometh to me I will in no wise cast out.
38 Thi jeg er kommen ned af Himmelen, ikke at jeg skal gjøre min Villie, men hans Villie, som mig udsendte. For I came down from heaven, not to do mine own will, but the will of him that sent me.
39 Men dette er Faderens Villie, som mig udsendte, at jeg skal Intet miste af alt det, som han haver givet mig; men jeg skal opreise det paa den yderste Dag. And this is the Father’s will which hath sent me, that of all which he hath given me I should lose nothing, but should raise it up again at the last day.
40 Men det er hans Villie, som mig udsendte, at hver den, som seer Sønnen og troer paa ham, skal have et evigt Liv, og jeg skal opreise ham paa den yderste Dag. And this is the will of him that sent me, that every one which seeth the Son, and believeth on him, may have everlasting life: and I will raise him up at the last day.
41 Da knurrede Jøderne imod ham, fordi han sagde: jeg er det Brød, som kom ned af Himmelen. The Jews then murmured at him, because he said, I am the bread which came down from heaven.
42 Og de sagde: er ikke denne Jesus, Josephs Søn, hvis Fader og Moder vi kjende? hvorledes siger da denne: jeg er kommen ned af Himmelen? And they said, Is not this Jesus, the son of Joseph, whose father and mother we know? how is it then that he saith, I came down from heaven?
43 Derfor svarede Jesus og sagde til dem: knurrer ikke indbyrdes. Jesus therefore answered and said unto them, Murmur not among yourselves.
44 Ingen kan komme til mig uden Faderen, som mig udsendte, drager ham; og jeg skal opreise ham paa den yderste Dag. No man can come to me, except the Father which hath sent me draw him: and I will raise him up at the last day.
45 Der er skrevet i Propheterne: og de skulle alle være oplærte af Gud. Hver da, som hører af Faderen og lærer, kommer til mig. It is written in the prophets, And they shall be all taught of God. Every man therefore that hath heard, and hath learned of the Father, cometh unto me.
46 Ikke at Nogen haver seet Faderen, uden den, som er fra Gud, han haver seet Faderen. Not that any man hath seen the Father, save he which is of God, he hath seen the Father.
47 Sandelig, sandelig siger jeg Eder: hvo, som troer paa mig, haver et evigt Liv. Verily, verily, I say unto you, He that believeth on me hath everlasting life.
48 Jeg er det Livsens Brød. I am that bread of life.
49 Eders Fædre aade Manna i Ørken og døde. Your fathers did eat manna in the wilderness, and are dead.
50 Dette er det Brød, som kommer ned af Himmelen, at man skal æde af det og ikke døe. This is the bread which cometh down from heaven, that a man may eat thereof, and not die.
51 Jeg er det levende Brød, som kom ned af Himmelen; om Nogen æder af dette Brød, han skal leve til evig Tid; og det Brød, som jeg vil give, er mit Kjød hvilket jeg vil give for Verdens Liv. I am the living bread which came down from heaven: if any man eat of this bread, he shall live for ever: and the bread that I will give is my flesh, which I will give for the life of the world.
52 Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: hvorledes kan denne give os sit Kjød at æde? The Jews therefore strove among themselves, saying, How can this man give us his flesh to eat?
53 Derfor sagde Jesus til dem: sandelig, sandelig siger jeg Eder: dersom I ikke æde Menneskens Søns Kjød og drikke hans Blod, have I ikke Livet i Eder. Then Jesus said unto them, Verily, verily, I say unto you, Except ye eat the flesh of the Son of man, and drink his blood, ye have no life in you.
54 Hvo som æder mit Kjød og drikker mit Blod, haver et evigt Liv, og jeg skal opreise ham paa den yderste Dag. Whoso eateth my flesh, and drinketh my blood, hath eternal life; and I will raise him up at the last day.
55 Thi mit Kjød er sandelig Mad, og mit Blod er sandelig Drikke. For my flesh is meat indeed, and my blood is drink indeed.
56 Hvo som æder mit Kjød og drikker mit Blod, han bliver i mig, og jeg i ham. He that eateth my flesh, and drinketh my blood, dwelleth in me, and I in him.
57 Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever ved Faderen, ligesaa skal og den, som mig æder, leve ved mig. As the living Father hath sent me, and I live by the Father: so he that eateth me, even he shall live by me.
58 Dette er det Brød, som er kommet ned af Himmelen; ikke som Eders Fædre aade Manna og døde. Hvo som æder dette Brød, skal leve evindeligen. This is that bread which came down from heaven: not as your fathers did eat manna, and are dead: he that eateth of this bread shall live for ever.
59 Dette sagde han i en Synagoge, der han lærte i Capernaum. These things said he in the synagogue, as he taught in Capernaum.
60 Hvorfor mange af hans Disciple, der de det hørte, sagde: denne er en haard Tale, hvo kan høre ham? Many therefore of his disciples, when they had heard this, said, This is an hard saying; who can hear it?
61 Men der Jesus vidste ved sig selv, at hans Disciple knurrede over dette, sagde han til dem: forarger dette Eder? When Jesus knew in himself that his disciples murmured at it, he said unto them, Doth this offend you?
62 Hvad om I da faae at see, at Menneskens Søn farer op, hvor han var før? What and if ye shall see the Son of man ascend up where he was before?
63 Det er Aanden, som levendegjør, Kjødet gavner intet; de Ord, som jeg taler til Eder, ere Aand og ere Liv. It is the spirit that quickeneth; the flesh profiteth nothing: the words that I speak unto you, they are spirit, and they are life.
64 Men der ere nogle af Eder, som ikke troe. Thi Jesus vidste fra Begyndelsen, hvilke de vare, som ikke troede, og hvo den var, som ham vilde forraade. But there are some of you that believe not. For Jesus knew from the beginning who they were that believed not, and who should betray him.
65 Og han sagde: derfor sagde jeg Eder, at Ingen kan komme til mig, uden det er givet ham af min Fader. And he said, Therefore said I unto you, that no man can come unto me, except it were given unto him of my Father.
66 Fra den Tid traadte mange af hans Disciple tilbage, og vandrede ikke mere med ham. From that time many of his disciples went back, and walked no more with him.
67 Derfor sagde Jesus til de Tolv: monne og I ville gaae bort? Then said Jesus unto the twelve, Will ye also go away?
68 Da svarede Simon Peter ham: Herre! til hvem skulle vi gaae hen? Du haver det evige Livs Ord; Then Simon Peter answered him, Lord, to whom shall we go? thou hast the words of eternal life.
69 og vi have troet og erkjendt, at du er den Christus, den levende Guds Søn. And we believe and are sure that thou art that Christ, the Son of the living God.
70 Jesus svarede dem: har jeg ikke udvalgt Eder tolv, og een af Eder er en Djævel. Jesus answered them, Have not I chosen you twelve, and one of you is a devil?
71 Men han talede om Judas, Simons Søn, Ischariotes; thi han blev siden hans Forræder og var een af de Tolv. He spake of Judas Iscariot the son of Simon: for he it was that should betray him, being one of the twelve.

Danish New Testament from 1819 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗
King James Version — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: GPL