요한복음 4장 Danish New Testament from 1819 with original orthography
Danish New Testament from 1819 with original orthography · 덴마크어 · 요한복음 (John) · 54절
- 1 Der Herren nu erfarede, at Pharisæerne havde hørt, at Jesus gjorde flere Disciple og døbte flere end Johannes,
- 2 (enddog Jesus ikke døbte selv, men hans Disciple):
- 3 da forlod han Judæa og drog atter hen til Galilæa.
- 4 Men han maatte reise igjennem Samaria.
- 5 Da kom han til en Stad i Samaria, som kaldes Sichar, nær ved det Stykke Land, som Jakob gav Joseph sin Søn.
- 6 Men der var Jakobs Brønd. Der Jesus da var træt af Reisen, satte han sig ved Brønden; det var ved den sjette Time.
- 7 Da kom en samaritansk Kvinde, at drage Vand op. Jesus sagde til hende: giv mig at drikke.
- 8 Thi hans Disciple vare gangne til Staden for at kjøbe Mad.
- 9 Da sagde den samaritanske Kvinde til ham: hvorledes beder du, som er en Jøde, mig, som er en samaritansk Kvinde, om Drikke? Thi Jøder holde ikke Samkvem med Samaritaner.
- 10 Jesus svarede og sagde til hende: dersom du kjendte Guds Gave, og hvo den er, som siger til dig: giv mig at drikke, da bad du ham, og han gav dig levende Vand.
- 11 Kvinden sagde til ham: Herre! du haver jo Intet at drage op med, og Brønden er dyb; hvorfra haver du da det levende Vand?
- 12 Mon du være mere end vor Fader Jakob, som haver givet os Brønden, og han haver selv drukket deraf, og hans Børn og hans Kvæg?
- 13 Jesus svarede og sagde til hende: hver den, som drikker af dette Vand, skal tørste igjen,
- 14 men hvo som drikker af det Vand, som jeg vil give ham, skal til evig Tid ikke tørste; men det Vand, som jeg vil give ham, skal blive i ham en Kilde af Vand, som opvælder til et evigt Liv.
- 15 Kvinden siger til ham: Herre! giv mig det Vand, at jeg ikke skal tørste, og ikke komme hid for at drage op.
- 16 Jesus siger til hende: gak bort, kald din Mand og kom hid.
- 17 Kvinden svarede og sagde: jeg haver ingen Mand. Jesus siger til hende: du talede ret: jeg haver ingen Mand.
- 18 Thi du haver havt fem Mænd; og den, som du nu haver, er ikke din Mand. Det sagde du sandt.
- 19 Kvinden siger til ham: Herre! jeg seer, at du er en Prophet.
- 20 Vore Fædre have tilbedet paa dette Bjerg, og I sige, at i Jerusalem er Stedet, hvor man bør tilbede.
- 21 Jesus siger til hende: Kvinde! tro mig, at den Time kommer, da I hverken paa dette Bjerg, ei heller i Jerusalem, skulle tilbede Faderen.
- 22 I tilbede det, som I ikke kjende; vi tilbede det, som vi kjende; thi Saliggjørelsen kommer fra Jøderne.
- 23 Men den Time kommer, ja er nu, da de sande Tilbedere skulle tilbede Faderen i Aand og Sandhed; thi Faderen søger saadanne, som ham saaledes tilbede.
- 24 Gud er en Aand; og de, som han tilbede, bør det at tilbede i Aand og Sandhed.
- 25 Kvinden siger til ham: jeg veed, at Messias kommer, (hvilket betyder Christus); naar han kommer, skal hen kundgjøre os alle Ting.
- 26 Jesus siger til hende: ham er jeg, som taler med dig.
- 27 Og i det samme kom hans Disciple, og forundrede sig, at han talede med Kvinden; dog sagde Ingen: hvad spørger du? eller, hvad taler du med hende?
- 28 Da lod Kvinden sit Vandkar staae, og gik ind i Staden og sagde til Menneskene der:
- 29 kommer, seer et Menneske, som haver sagt mig alt det, jeg haver gjort; mon denne ikke være den Christus?
- 30 Da gik de ud af Staden og kom til ham.
- 31 Imidlertid bade Disciplene ham og sagde: Mester, æd!
- 32 Men han sagde til dem: jeg haver Mad at æde, den I ikke kjende.
- 33 Da sagde Disciplene til hverandre: mon Nogen haver bragt ham Noget at æde?
- 34 Jesus sagde til dem: min Mad er, at jeg gjør hans Villie, som mig udsendte, og fuldkommer hans Gjerning.
- 35 Sige I ikke: der er endnu fire Maaneder, saa kommer Høsten? See, jeg siger Eder: opløfter Eders Øine, og seer Markerne: de ere allerede hvide til Høsten.
- 36 Og hvo som høster, faaer Løn, og samler Frugt til et evigt Liv; paa det de skulle glæde sig tilhobe, baade den, som saaer, og den, som høster.
- 37 Thi herudi er hiint Ord sandt: En saaer, og en Anden høster.
- 38 Jeg haver udsendt Eder, at høste det, som I ikke arbeidede; Andre have arbeidet, og I ere indkomne i deres Arbeide.
- 39 Men mange Samaritaner af den samme Stad troede paa ham for Kvindens tales Skyld, som vidnede: han haver sagt mig alt det, jeg haver gjort.
- 40 Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham, at han vilde blive hos dem; og han blev der to Dage.
- 41 Og mange Flere troede for hans Tales Skyld.
- 42 Og de sagde til Kvinden: vi troe nu ikke længere for din Tales Skyld; thi vi have selv hørt, og vide, at denne er sandelig den Verdens Frelser, den Christus.
- 43 Men efter to Dage gik han derfra og drog til Galilæa.
- 44 Thi Jesus vidnede selv, at en Prophet bliver ikke æret i sit Fædreneland.
- 45 Der han da kom til Galilæa, annammede de Galilæer ham, som havde seet alt det, som han gjorde i Jerusalem paa Høitiden; thi de vare og komne til Høitiden.
- 46 Da kom Jesus atter til Cana i Galilæa, hvor han havde gjort Vand til Viin. Og der var en kongelig Tjener, hvis Søn laae syg i Capernaum.
- 47 Der denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad ham, at han vilde komme og helbrede hans Søn; thi han var nær Døden.
- 48 Da sagde Jesus til ham: dersom I ikke see Tegn og Undergjerninger, ville I ikke troe.
- 49 Manden sagde til ham: Herre! kom, før mit Barn døer.
- 50 Jesus siger til ham: gak bort, din Søn lever. Og Manden troede det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort.
- 51 Men idet han nu drog bort, mødte hans Tjenere ham, og forkyndte og sagde: dit Barn lever.
- 52 Da udspurgte han af dem den Time, paa hvilken det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: igaar ved den syvende Time forlod Feberen ham.
- 53 Da mærkede Faderen, at det var skeet paa den samme Time, paa hvilken Jesus havde sagt til ham: din Søn lever! og han troede selv og hans ganske Huus.
- 54 Dette fik andet Tegn gjorde Jesus, der han var kommen fra Judæa til Galilæa.
- 📚 Danish New Testament from 1819 with original orthography 책 목록
- 개역개정판 (1998)로
- 개역한글판 (1961)로
- 표준새번역 (1993)로
- King James Version로
- KJV 와 나란히
- 🌐 다른 언어·판
Danish New Testament from 1819 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗