요한복음 4장 Danish New Testament from 1819 with original orthography

Danish New Testament from 1819 with original orthography · 덴마크어 · 요한복음 (John) · 54절

언어 판 책 장 대역 (나란히) 바로 가기

1 Der Herren nu erfarede, at Pharisæerne havde hørt, at Jesus gjorde flere Disciple og døbte flere end Johannes,
2 (enddog Jesus ikke døbte selv, men hans Disciple):
3 da forlod han Judæa og drog atter hen til Galilæa.
4 Men han maatte reise igjennem Samaria.
5 Da kom han til en Stad i Samaria, som kaldes Sichar, nær ved det Stykke Land, som Jakob gav Joseph sin Søn.
6 Men der var Jakobs Brønd. Der Jesus da var træt af Reisen, satte han sig ved Brønden; det var ved den sjette Time.
7 Da kom en samaritansk Kvinde, at drage Vand op. Jesus sagde til hende: giv mig at drikke.
8 Thi hans Disciple vare gangne til Staden for at kjøbe Mad.
9 Da sagde den samaritanske Kvinde til ham: hvorledes beder du, som er en Jøde, mig, som er en samaritansk Kvinde, om Drikke? Thi Jøder holde ikke Samkvem med Samaritaner.
10 Jesus svarede og sagde til hende: dersom du kjendte Guds Gave, og hvo den er, som siger til dig: giv mig at drikke, da bad du ham, og han gav dig levende Vand.
11 Kvinden sagde til ham: Herre! du haver jo Intet at drage op med, og Brønden er dyb; hvorfra haver du da det levende Vand?
12 Mon du være mere end vor Fader Jakob, som haver givet os Brønden, og han haver selv drukket deraf, og hans Børn og hans Kvæg?
13 Jesus svarede og sagde til hende: hver den, som drikker af dette Vand, skal tørste igjen,
14 men hvo som drikker af det Vand, som jeg vil give ham, skal til evig Tid ikke tørste; men det Vand, som jeg vil give ham, skal blive i ham en Kilde af Vand, som opvælder til et evigt Liv.
15 Kvinden siger til ham: Herre! giv mig det Vand, at jeg ikke skal tørste, og ikke komme hid for at drage op.
16 Jesus siger til hende: gak bort, kald din Mand og kom hid.
17 Kvinden svarede og sagde: jeg haver ingen Mand. Jesus siger til hende: du talede ret: jeg haver ingen Mand.
18 Thi du haver havt fem Mænd; og den, som du nu haver, er ikke din Mand. Det sagde du sandt.
19 Kvinden siger til ham: Herre! jeg seer, at du er en Prophet.
20 Vore Fædre have tilbedet paa dette Bjerg, og I sige, at i Jerusalem er Stedet, hvor man bør tilbede.
21 Jesus siger til hende: Kvinde! tro mig, at den Time kommer, da I hverken paa dette Bjerg, ei heller i Jerusalem, skulle tilbede Faderen.
22 I tilbede det, som I ikke kjende; vi tilbede det, som vi kjende; thi Saliggjørelsen kommer fra Jøderne.
23 Men den Time kommer, ja er nu, da de sande Tilbedere skulle tilbede Faderen i Aand og Sandhed; thi Faderen søger saadanne, som ham saaledes tilbede.
24 Gud er en Aand; og de, som han tilbede, bør det at tilbede i Aand og Sandhed.
25 Kvinden siger til ham: jeg veed, at Messias kommer, (hvilket betyder Christus); naar han kommer, skal hen kundgjøre os alle Ting.
26 Jesus siger til hende: ham er jeg, som taler med dig.
27 Og i det samme kom hans Disciple, og forundrede sig, at han talede med Kvinden; dog sagde Ingen: hvad spørger du? eller, hvad taler du med hende?
28 Da lod Kvinden sit Vandkar staae, og gik ind i Staden og sagde til Menneskene der:
29 kommer, seer et Menneske, som haver sagt mig alt det, jeg haver gjort; mon denne ikke være den Christus?
30 Da gik de ud af Staden og kom til ham.
31 Imidlertid bade Disciplene ham og sagde: Mester, æd!
32 Men han sagde til dem: jeg haver Mad at æde, den I ikke kjende.
33 Da sagde Disciplene til hverandre: mon Nogen haver bragt ham Noget at æde?
34 Jesus sagde til dem: min Mad er, at jeg gjør hans Villie, som mig udsendte, og fuldkommer hans Gjerning.
35 Sige I ikke: der er endnu fire Maaneder, saa kommer Høsten? See, jeg siger Eder: opløfter Eders Øine, og seer Markerne: de ere allerede hvide til Høsten.
36 Og hvo som høster, faaer Løn, og samler Frugt til et evigt Liv; paa det de skulle glæde sig tilhobe, baade den, som saaer, og den, som høster.
37 Thi herudi er hiint Ord sandt: En saaer, og en Anden høster.
38 Jeg haver udsendt Eder, at høste det, som I ikke arbeidede; Andre have arbeidet, og I ere indkomne i deres Arbeide.
39 Men mange Samaritaner af den samme Stad troede paa ham for Kvindens tales Skyld, som vidnede: han haver sagt mig alt det, jeg haver gjort.
40 Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham, at han vilde blive hos dem; og han blev der to Dage.
41 Og mange Flere troede for hans Tales Skyld.
42 Og de sagde til Kvinden: vi troe nu ikke længere for din Tales Skyld; thi vi have selv hørt, og vide, at denne er sandelig den Verdens Frelser, den Christus.
43 Men efter to Dage gik han derfra og drog til Galilæa.
44 Thi Jesus vidnede selv, at en Prophet bliver ikke æret i sit Fædreneland.
45 Der han da kom til Galilæa, annammede de Galilæer ham, som havde seet alt det, som han gjorde i Jerusalem paa Høitiden; thi de vare og komne til Høitiden.
46 Da kom Jesus atter til Cana i Galilæa, hvor han havde gjort Vand til Viin. Og der var en kongelig Tjener, hvis Søn laae syg i Capernaum.
47 Der denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad ham, at han vilde komme og helbrede hans Søn; thi han var nær Døden.
48 Da sagde Jesus til ham: dersom I ikke see Tegn og Undergjerninger, ville I ikke troe.
49 Manden sagde til ham: Herre! kom, før mit Barn døer.
50 Jesus siger til ham: gak bort, din Søn lever. Og Manden troede det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort.
51 Men idet han nu drog bort, mødte hans Tjenere ham, og forkyndte og sagde: dit Barn lever.
52 Da udspurgte han af dem den Time, paa hvilken det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: igaar ved den syvende Time forlod Feberen ham.
53 Da mærkede Faderen, at det var skeet paa den samme Time, paa hvilken Jesus havde sagt til ham: din Søn lever! og han troede selv og hans ganske Huus.
54 Dette fik andet Tegn gjorde Jesus, der han var kommen fra Judæa til Galilæa.

Danish New Testament from 1819 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗