로그인

요한복음 4장 Danish New Testament from 1819 with original orthography

Danish New Testament from 1819 with original orthography · 덴마크어 · 요한복음 (John) · 54절 · 대역: King James Version

절Danish New Testament from 1819 with original orthographyKing James Version
1 Der Herren nu erfarede, at Pharisæerne havde hørt, at Jesus gjorde flere Disciple og døbte flere end Johannes, When therefore the Lord knew how the Pharisees had heard that Jesus made and baptized more disciples than John,
2 (enddog Jesus ikke døbte selv, men hans Disciple): (Though Jesus himself baptized not, but his disciples,)
3 da forlod han Judæa og drog atter hen til Galilæa. He left Judea, and departed again into Galilee.
4 Men han maatte reise igjennem Samaria. And he must needs go through Samaria.
5 Da kom han til en Stad i Samaria, som kaldes Sichar, nær ved det Stykke Land, som Jakob gav Joseph sin Søn. Then cometh he to a city of Samaria, which is called Sychar, near to the parcel of ground that Jacob gave to his son Joseph.
6 Men der var Jakobs Brønd. Der Jesus da var træt af Reisen, satte han sig ved Brønden; det var ved den sjette Time. Now Jacob’s well was there. Jesus therefore, being wearied with his journey, sat thus on the well: and it was about the sixth hour.
7 Da kom en samaritansk Kvinde, at drage Vand op. Jesus sagde til hende: giv mig at drikke. There cometh a woman of Samaria to draw water: Jesus saith unto her, Give me to drink.
8 Thi hans Disciple vare gangne til Staden for at kjøbe Mad. (For his disciples were gone away unto the city to buy meat.)
9 Da sagde den samaritanske Kvinde til ham: hvorledes beder du, som er en Jøde, mig, som er en samaritansk Kvinde, om Drikke? Thi Jøder holde ikke Samkvem med Samaritaner. Then saith the woman of Samaria unto him, How is it that thou, being a Jew, askest drink of me, which am a woman of Samaria? for the Jews have no dealings with the Samaritans.
10 Jesus svarede og sagde til hende: dersom du kjendte Guds Gave, og hvo den er, som siger til dig: giv mig at drikke, da bad du ham, og han gav dig levende Vand. Jesus answered and said unto her, If thou knewest the gift of God, and who it is that saith to thee, Give me to drink; thou wouldest have asked of him, and he would have given thee living water.
11 Kvinden sagde til ham: Herre! du haver jo Intet at drage op med, og Brønden er dyb; hvorfra haver du da det levende Vand? The woman saith unto him, Sir, thou hast nothing to draw with, and the well is deep: from whence then hast thou that living water?
12 Mon du være mere end vor Fader Jakob, som haver givet os Brønden, og han haver selv drukket deraf, og hans Børn og hans Kvæg? Art thou greater than our father Jacob, which gave us the well, and drank thereof himself, and his children, and his cattle?
13 Jesus svarede og sagde til hende: hver den, som drikker af dette Vand, skal tørste igjen, Jesus answered and said unto her, Whosoever drinketh of this water shall thirst again:
14 men hvo som drikker af det Vand, som jeg vil give ham, skal til evig Tid ikke tørste; men det Vand, som jeg vil give ham, skal blive i ham en Kilde af Vand, som opvælder til et evigt Liv. But whosoever drinketh of the water that I shall give him shall never thirst; but the water that I shall give him shall be in him a well of water springing up into everlasting life.
15 Kvinden siger til ham: Herre! giv mig det Vand, at jeg ikke skal tørste, og ikke komme hid for at drage op. The woman saith unto him, Sir, give me this water, that I thirst not, neither come hither to draw.
16 Jesus siger til hende: gak bort, kald din Mand og kom hid. Jesus saith unto her, Go, call thy husband, and come hither.
17 Kvinden svarede og sagde: jeg haver ingen Mand. Jesus siger til hende: du talede ret: jeg haver ingen Mand. The woman answered and said, I have no husband. Jesus said unto her, Thou hast well said, I have no husband:
18 Thi du haver havt fem Mænd; og den, som du nu haver, er ikke din Mand. Det sagde du sandt. For thou hast had five husbands; and he whom thou now hast is not thy husband: in that saidst thou truly.
19 Kvinden siger til ham: Herre! jeg seer, at du er en Prophet. The woman saith unto him, Sir, I perceive that thou art a prophet.
20 Vore Fædre have tilbedet paa dette Bjerg, og I sige, at i Jerusalem er Stedet, hvor man bør tilbede. Our fathers worshipped in this mountain; and ye say, that in Jerusalem is the place where men ought to worship.
21 Jesus siger til hende: Kvinde! tro mig, at den Time kommer, da I hverken paa dette Bjerg, ei heller i Jerusalem, skulle tilbede Faderen. Jesus saith unto her, Woman, believe me, the hour cometh, when ye shall neither in this mountain, nor yet at Jerusalem, worship the Father.
22 I tilbede det, som I ikke kjende; vi tilbede det, som vi kjende; thi Saliggjørelsen kommer fra Jøderne. Ye worship ye know not what: we know what we worship: for salvation is of the Jews.
23 Men den Time kommer, ja er nu, da de sande Tilbedere skulle tilbede Faderen i Aand og Sandhed; thi Faderen søger saadanne, som ham saaledes tilbede. But the hour cometh, and now is, when the true worshippers shall worship the Father in spirit and in truth: for the Father seeketh such to worship him.
24 Gud er en Aand; og de, som han tilbede, bør det at tilbede i Aand og Sandhed. God is a Spirit: and they that worship him must worship him in spirit and in truth.
25 Kvinden siger til ham: jeg veed, at Messias kommer, (hvilket betyder Christus); naar han kommer, skal hen kundgjøre os alle Ting. The woman saith unto him, I know that Messias cometh, which is called Christ: when he is come, he will tell us all things.
26 Jesus siger til hende: ham er jeg, som taler med dig. Jesus saith unto her, I that speak unto thee am he.
27 Og i det samme kom hans Disciple, og forundrede sig, at han talede med Kvinden; dog sagde Ingen: hvad spørger du? eller, hvad taler du med hende? And upon this came his disciples, and marvelled that he talked with the woman: yet no man said, What seekest thou? or, Why talkest thou with her?
28 Da lod Kvinden sit Vandkar staae, og gik ind i Staden og sagde til Menneskene der: The woman then left her waterpot, and went her way into the city, and saith to the men,
29 kommer, seer et Menneske, som haver sagt mig alt det, jeg haver gjort; mon denne ikke være den Christus? Come, see a man, which told me all things that ever I did: is not this the Christ?
30 Da gik de ud af Staden og kom til ham. Then they went out of the city, and came unto him.
31 Imidlertid bade Disciplene ham og sagde: Mester, æd! In the mean while his disciples prayed him, saying, Master, eat.
32 Men han sagde til dem: jeg haver Mad at æde, den I ikke kjende. But he said unto them, I have meat to eat that ye know not of.
33 Da sagde Disciplene til hverandre: mon Nogen haver bragt ham Noget at æde? Therefore said the disciples one to another, Hath any man brought him ought to eat?
34 Jesus sagde til dem: min Mad er, at jeg gjør hans Villie, som mig udsendte, og fuldkommer hans Gjerning. Jesus saith unto them, My meat is to do the will of him that sent me, and to finish his work.
35 Sige I ikke: der er endnu fire Maaneder, saa kommer Høsten? See, jeg siger Eder: opløfter Eders Øine, og seer Markerne: de ere allerede hvide til Høsten. Say not ye, There are yet four months, and then cometh harvest? behold, I say unto you, Lift up your eyes, and look on the fields; for they are white already to harvest.
36 Og hvo som høster, faaer Løn, og samler Frugt til et evigt Liv; paa det de skulle glæde sig tilhobe, baade den, som saaer, og den, som høster. And he that reapeth receiveth wages, and gathereth fruit unto life eternal: that both he that soweth and he that reapeth may rejoice together.
37 Thi herudi er hiint Ord sandt: En saaer, og en Anden høster. And herein is that saying true, One soweth, and another reapeth.
38 Jeg haver udsendt Eder, at høste det, som I ikke arbeidede; Andre have arbeidet, og I ere indkomne i deres Arbeide. I sent you to reap that whereon ye bestowed no labour: other men laboured, and ye are entered into their labours.
39 Men mange Samaritaner af den samme Stad troede paa ham for Kvindens tales Skyld, som vidnede: han haver sagt mig alt det, jeg haver gjort. And many of the Samaritans of that city believed on him for the saying of the woman, which testified, He told me all that ever I did.
40 Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham, at han vilde blive hos dem; og han blev der to Dage. So when the Samaritans were come unto him, they besought him that he would tarry with them: and he abode there two days.
41 Og mange Flere troede for hans Tales Skyld. And many more believed because of his own word;
42 Og de sagde til Kvinden: vi troe nu ikke længere for din Tales Skyld; thi vi have selv hørt, og vide, at denne er sandelig den Verdens Frelser, den Christus. And said unto the woman, Now we believe, not because of thy saying: for we have heard him ourselves, and know that this is indeed the Christ, the Saviour of the world.
43 Men efter to Dage gik han derfra og drog til Galilæa. Now after two days he departed thence, and went into Galilee.
44 Thi Jesus vidnede selv, at en Prophet bliver ikke æret i sit Fædreneland. For Jesus himself testified, that a prophet hath no honour in his own country.
45 Der han da kom til Galilæa, annammede de Galilæer ham, som havde seet alt det, som han gjorde i Jerusalem paa Høitiden; thi de vare og komne til Høitiden. Then when he was come into Galilee, the Galileans received him, having seen all the things that he did at Jerusalem at the feast: for they also went unto the feast.
46 Da kom Jesus atter til Cana i Galilæa, hvor han havde gjort Vand til Viin. Og der var en kongelig Tjener, hvis Søn laae syg i Capernaum. So Jesus came again into Cana of Galilee, where he made the water wine. And there was a certain nobleman, whose son was sick at Capernaum.
47 Der denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad ham, at han vilde komme og helbrede hans Søn; thi han var nær Døden. When he heard that Jesus was come out of Judea into Galilee, he went unto him, and besought him that he would come down, and heal his son: for he was at the point of death.
48 Da sagde Jesus til ham: dersom I ikke see Tegn og Undergjerninger, ville I ikke troe. Then said Jesus unto him, Except ye see signs and wonders, ye will not believe.
49 Manden sagde til ham: Herre! kom, før mit Barn døer. The nobleman saith unto him, Sir, come down ere my child die.
50 Jesus siger til ham: gak bort, din Søn lever. Og Manden troede det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort. Jesus saith unto him, Go thy way; thy son liveth. And the man believed the word that Jesus had spoken unto him, and he went his way.
51 Men idet han nu drog bort, mødte hans Tjenere ham, og forkyndte og sagde: dit Barn lever. And as he was now going down, his servants met him, and told him, saying, Thy son liveth.
52 Da udspurgte han af dem den Time, paa hvilken det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: igaar ved den syvende Time forlod Feberen ham. Then enquired he of them the hour when he began to amend. And they said unto him, Yesterday at the seventh hour the fever left him.
53 Da mærkede Faderen, at det var skeet paa den samme Time, paa hvilken Jesus havde sagt til ham: din Søn lever! og han troede selv og hans ganske Huus. So the father knew that it was at the same hour, in the which Jesus said unto him, Thy son liveth: and himself believed, and his whole house.
54 Dette fik andet Tegn gjorde Jesus, der han var kommen fra Judæa til Galilæa. This is again the second miracle that Jesus did, when he was come out of Judea into Galilee.

Danish New Testament from 1819 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗
King James Version — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: GPL