요한복음 17장 Danish New Testament from 1819 with original orthography
Danish New Testament from 1819 with original orthography · 덴마크어 · 요한복음 (John) · 26절
- 1 Dette talede Jesus, og opløftede sine Øine til Himmelen og sagde: Fader! Timen er kommen; herliggjør din Søn, at ogsaa din Søn maa herliggjøre dig.
- 2 Ligesom du haver givet ham Magt over alt Kjød, paa det han maa give alle dem, som du haver givet ham, et evigt Liv.
- 3 Men dette er det evige Liv, at de kjende dig, den eneste sande Gud, og den, du udsendte, Jesus Christus.
- 4 Jeg haver herliggjort dig paa Jorden; jeg haver fuldkommet den Gjerning, som du haver givet mig at gjøre.
- 5 Herliggjør du mig og nu, Fader! hos dig selv med den Herlighed, som jeg havde hos dig, før Verden var.
- 6 Jeg haver aabenbaret dit Navn for de Mennesker, hvilke du haver givet mig af Verden; de vare dine, og du haver givet mig dem, og de have bevaret dit Ord.
- 7 Nu vide de, at alt det, som du haver givet mig, er af dig.
- 8 Thi de Ord, som du haver givet mig, haver jeg givet dem; og de have annammet dem og kjendt i Sandhed, at jeg udgik fra dig, og de have troet, at du haver udsendt mig.
- 9 Jeg beder for dem; jeg beder ikke for Verden, men for dem, som du haver givet mig; thi de ere dine.
- 10 Og alt det, som mit er, det er dit, og det, som dit er, det er mit; og jeg er herliggjort i dem.
- 11 Og jeg er ikke mere i Verden, men disse ere i Verden, og jeg kommer til dig. Hellige Fader! bevar dem i dit Navn, hvilke du haver givet mig, at de maa vare eet ligesom vi.
- 12 Da jeg var hos dem i Verden, bevarede jeg dem i dit Navn; dem, som du haver givet mig, vogtede jeg, og ingen af dem blev fortabt, uden det Fortabelsens Barn, at Skriften skulde fuldkommes.
- 13 Men nu kommer jeg til dig, og dette taler jeg i Verden, at de maa have min Glæde fuldeligen i sig.
- 14 Jeg haver givet dem dit Ord; og Verden haver hadet dem, fordi de ere ikke af Verden, ligesom jeg er ikke af Verden.
- 15 Jeg beder ikke, at du skal borttage dem af Verden, men at du skal bevare dem fra det Onde.
- 16 De ere ikke af Verden ligesom jeg ikke af Verden.
- 17 Hellige dem i din Sandhed; dit Ord er Sandhed.
- 18 Ligesom du haver sendt mig til Verden, saa haver og jeg sendt dem til Verden.
- 19 Og jeg helliger mig selv for dem, paa det de skulle ogsaa være helligede i Sandheden.
- 20 Men jeg beder ikke alene for disse, men ogsaa for dem, som formedelst deres Ord skulle troe paa mig,
- 21 paa det de maa alle være eet; ligesom du, Fader! i mig, og jeg i dig, at de og skulle være eet i os, at Verden kan troe, at du haver udsendt mig.
- 22 Og jeg haver givet dem den Herlighed, som du haver givet mig, paa det de skulle være eet, ligesom vi ere eet;
- 23 jeg i dem, og du i mig, paa det de skulle være fuldkommede til eet, og at Verden kan kjende, at du haver udsendt mig og haver elsket dem, ligesom du haver elsket mig.
- 24 Fader! jeg vil, at de, som du haver givet mig, skulle og være hos mig, hvor jeg er, at de maa skue min Herlighed, som du haver givet mig; thi du haver elsket mig, førend Verdens Grundvold blev lagt.
- 25 Retfærdige Fader! og Verden kjendte dig ikke, men jeg kjender dig, og disse have kjendt, at du haver udsendt mig.
- 26 Og jeg kundgjorde dem dit Navn, og vil kundgjøre dem det, paa det den Kjærlighed, hvormed du elsker mig, skal være i dem, og jeg i dem.
- 📚 Danish New Testament from 1819 with original orthography 책 목록
- 개역개정판 (1998)로
- 개역한글판 (1961)로
- 표준새번역 (1993)로
- King James Version로
- KJV 와 나란히
- 🌐 다른 언어·판
Danish New Testament from 1819 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗