요한복음 16장 Danish New Testament from 1819 with original orthography
Danish New Testament from 1819 with original orthography · 덴마크어 · 요한복음 (John) · 33절
- 1 Dette haver jeg talet til Eder, at I skulle ikke forarges.
- 2 De skulle udelukke Eder af Synagogerne, ja den Tid skal komme, at hver den, som ihjelslaaer Eder, skal mene, han viser Gud en Dyrkelse.
- 3 Og dette skulle de gjøre Eder, fordi de hverken kjende Faderen, ei heller mig.
- 4 Men dette haver jeg talet til Eder, paa det naar Timen kommer, I skulle komme ihu, at jeg sagde Eder det; men dette sagde jeg Eder ikke fra Begyndelsen, fordi jeg var hos Eder.
- 5 Men nu gaaer jeg hen til den, som mig udsendte, og ingen af Eder spørger mig: hvor gaaer du hen?
- 6 Men fordi jeg haver talet dette til Eder, haver Bedrøvelse opfyldt Eders Hjerte.
- 7 Men jeg siger Eder Sandhed: det er Eder gavnligt, at jeg gaaer bort, thi gaaer jeg ikke bort, skal Talsmanden ikke komme til Eder; men gaaer jeg bort saa vil jeg sende ham til Eder.
- 8 Og naar han kommer, skal han overbevise Verden og Synd og om Retfærdighed og om Dom.
- 9 Om Synd, fordi de troe ikke paa mig;
- 10 men om Retfærdighed, fordi jeg gaaer hen til min Fader, og I see mig ikke længere;
- 11 men om Dom, fordi denne Verdens Fyrste er dømt.
- 12 Jeg haver endnu Meget at sige Eder; men nu kunne I ikke bære det.
- 13 Men naar han, den Sandheds Aand, kommer, skal han veilede Eder til al Sandhed; thi han skal ikke tale af sig selv, men hvadsomhelst han hører, skal han tale, og de tilkommende Ting skal han forkynde Eder.
- 14 Han skal herliggjøre mig; thi han skal tage af Mit og forkynde Eder.
- 15 Alt hvad Faderen haver, er Mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af Mit og forkynde Eder.
- 16 Om en liden Stund skulle I ikke see mig, og atter om en liden Stund skulle I see mig; thi jeg gaaer hen til Faderen.
- 17 Da sagde nogle af hans Disciple til hverandre: hvad er dette, som han siger os: om en liden Stund skulle I ikke see mig, og atter om en liden Stund skulle I see mig, og: thi jeg gaaer hen til Faderen?
- 18 Da sagde de: hvad er det, som han siger: om en liden Stund? Vi forstaae ikke, hvad han taler.
- 19 Da vidste Jesus, at de vilde spørge ham, og han sagde til dem: derom bespørge I Eder indbyrdes, at jeg sagde: om en liden Stund skulle I ikke see mig, og atter om en liden Stund skulle I see mig.
- 20 Sandelig, sandelig siger jeg Eder: I skulle græde og hyle, men Verden skal glæde sig; I skulle være bedrøvede, men Eders Bedrøvelse skal vorde til Glæde.
- 21 Kvinden, naar hun føder, haver Bedrøvelse, fordi hendes Time er kommen; men naar hun haver født Barnet, kommer hun ikke mere den Trængsel ihu for Glæde, at et Menneske er født til Verden.
- 22 Ogsaa I have da vel nu Bedrøvelse; men jeg vil see Eder igjen, og Eders Hjerte skal glædes, og Ingen tager Eders Glæde fra Eder.
- 23 Og paa den samme Dag skulle I ikke spørge mig om Noget. Sandelig, sandelig siger jeg Eder, at hvadsomhelst I bede Faderen om i mit Navn, skal han give Eder.
- 24 Hidindtil have I ikke bedet om Noget i mit Navn; beder, og I skulle faae, at Eders Glæde maa blive fuldkommen.
- 25 Dette haver jeg talet til Eder ved Lignelser; men den Time kommer, da jeg ikke mere skal tale med Eder ved Lignelser; men den Time kommer, da jeg ikke mere skal tale med Eder ved Lignelser, men frit ud forkynde Eder om min Fader.
- 26 Paa den samme Dag skulle I bede i mit Navn, og jeg siger Eder ikke, at jeg vil bede Faderen for Eder;
- 27 thi Faderen selv elsker Eder, efterdi I have elsket mig og troet, at jeg er udgangen fra Gud.
- 28 Jeg udgik fra Faderen og kom til Verden; jeg forlader Verden igjen og gaaer til Faderen.
- 29 Hans Disciple sige til ham: see, nu taler du frit ud og siger ingen Lignelse.
- 30 Nu vide vi, at du veed alle Ting og haver ikke behov, at Nogen spørger dig; desaarsag troe vi, at du udgik fra Gud.
- 31 Jesus svarede dem: nu troe I!
- 32 See, den Time kommer og er allerede kommen, at I skulle adspredes hver til Sit, og forlade mig alene; dog jeg er ikke alene, thi Faderen er med mig.
- 33 Dette haver jeg talet til Eder, paa det I skulle have Fred i mig. I Verden skulle I have Trængsel; men værer frimodige, jeg haver overvundet Verden.
- 📚 Danish New Testament from 1819 with original orthography 책 목록
- 개역개정판 (1998)로
- 개역한글판 (1961)로
- 표준새번역 (1993)로
- King James Version로
- KJV 와 나란히
- 🌐 다른 언어·판
Danish New Testament from 1819 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗