사도행전 16장 Danish New Testament from 1819 with original orthography
Danish New Testament from 1819 with original orthography · 덴마크어 · 사도행전 (Acts) · 40절
- 1 Men han kom til Derbe og Lystra, og see, der var en Discipel ved Navn Timotheus, en troende Jødindes Søn, men hans Fader var en Græker.
- 2 Han havde et godt Vidnesbyrd af Brødrene i Lystra og Iconium.
- 3 Denne, vilde Paulus, skulde drage med ham, og han tog og omskar ham for Jødernes Skyld, som vare paa disse Steder; thi Alle kjendte hans Fader, at han var en Græker.
- 4 Men som de droge igjennem Stæderne, overantvordede de dem de Anordninger at holde, som vare besluttede af Apostlerne og de Ældste i Jerusalem.
- 5 Saaledes bleve Menighederne styrkede i Troen og formerede i Antal hver Dag.
- 6 Men der de vare dragne igjennem Phrygien og de galatiske Land, og det blev dem forbudet af den Hellig Aand at tale Ordet i Asia,
- 7 kom de hen mod Mysien og forsøgte at reise igjennem Bithynien; og Aanden tilstedte dem det ikke.
- 8 De droge da Mysien forbi og kom ned til Troas.
- 9 Og om Natten saae Paulus et Syn: en macedonisk Mand stod der og bad ham, sigende: kom over til Macedonien og hjælp os.
- 10 Men der han havde seet det Syn, søgte vi strax at drage over til Macedonien; thi vi sluttede, at Herren kaldte os derhen, at prædike Evangelium for dem.
- 11 Vi fore da ud fra Troas, og seilede lige til Samothracia, og den anden Dag til Neapolis,
- 12 og derfra til Philippi, hvilken er den fornemste Stad i den Deel af Macedonien og en romersk Coloni. I denne Stad opholdt vi os nogle Dage.
- 13 Og paa Sabbatsdagen gik vi udenfor Staden ved en Flod, hvor der pleiede at være et Bedehuus, og vi satte os og talede til de Kvinder, som kom sammen.
- 14 Og en Kvinde ved Navn Lydia, en Purpurkræmmerske fra Staden Thyatira, som dyrkede Gud, hørte til; hendes Hjerte oplod Herren, at hun gav Agt paa det, som blev talt af Paulus.
- 15 Men der hun og hendes Huus var døbt, bad hun os og sagde: dersom I agte mig at være tro for Herren, da kommer ind i mit Huus og bliver der. Og hun nødte os.
- 16 Men det skete, der vi gik til Bedehuset, at en Pige mødte os, som havde en Spaadomsaand og skaffede sine Herrer megen Vinding ved at spaae.
- 17 Denne fulgte efter Paulus og os, raabte og sagde: disse Mennesker ere den høieste Guds Tjenere, som forkynde Eder Saliggjørelsens Vei.
- 18 Dette gjorde hun mange Dage. Men Paulus fortrød derpaa, og han vendte sig og sagde til Aanden: jeg byder dig i Jesu Christi Navn at fare ud af hende. Og den foer ud i den samme Stund.
- 19 Men der hendes Herrer saae, at deres Haab om Vinding var forsvundet, toge de Paulus og Silas og slæbte dem hen paa Torvet for de Øverste.
- 20 Og de førte dem til Høvedsmændene og sagde: disse Mennesker, som ere Jøder, forvirre slet vor Stad,
- 21 og de forkynde Skikke, hvilke det ikke er os tilladt at antage eller øve, efterdi vi ere Romere.
- 22 Og Mængden oprørtes imod dem, og Høvedsmændene lode rive Klæderne af dem, og befole at hudstryge dem.
- 23 Og der de havde givet dem mange Slag, kastede de dem i Fængsel, og befole Stokmesteren at forvare dem nøie.
- 24 Der han havde faaet denne Befaling, kastede han dem i det inderste Fængsel og sluttede deres Fødder i Stokken.
- 25 Men ved Midnat bade Paulus og Silas, og sang Gud Lovsange; men Fangerne lyttede paa dem.
- 26 Men der skete pludseligen et stort Jordskjælv, saa at Fængslets Grundvold rystede, og strax bleve alle Dørene opladte, og Alles Baand løstes.
- 27 Men Stokmesteren foer op af Søvne, og der han saae Fængslets Døre opladte, drog han et Sværd og vilde myrde sig selv, da han meente, at Fangerne havde været undflyede.
- 28 Men Paulus raabte med høi Røst og sagde: gjør dig selv intet Ondt; thi vi ere her alle.
- 29 Men han begjerede et Lys, og sprang ind og faldt skjælvende ned for Paulus og Silas.
- 30 Og han førte dem ud og sagde: Herrer! hvad bør mig at gjøre, at jeg kan vorde salig?
- 31 Men de sagde: tro paa den Herre Jesus Christus, saa skal du vorde salig, og dit Huus.
- 32 Og de talede Herrens Ord til ham og alle dem, som vare i hans Huus.
- 33 Og han tog dem til sig i den samme Stund om Natten og aftoede deres Saar; og han selv blev strax døbt, og alle Hans.
- 34 Og han førte dem op i sit Huus og satte et Bord for dem, og var glad med alt sit Huus i Tro paa Gud.
- 35 Men der det var blevet Dag, sendte Høvedsmændene Stadstjenerne og sagde: lad de Mennesker løs.
- 36 Men Stokmesteren forkyndte Paulus disse Ord: Høvedsmændene sendte hid, at I skulle lades løs; saa drager nu ud og gaaer bort med Fred.
- 37 Men Paulus sagde til dem: de have hudstrøget og offentligen udømte, vi, som dog ere romerske Mænd, og kastet os i Fængsel, og nu jage de os hemmelig bort! Ikke saa! men lader dem selv komme og føre os ud.
- 38 Men Stadstjenerne kundgjorde disse Ord for Høvedsmændene; og de frygtede, der de hørte, at de vare Romere.
- 39 Og de kom og gave dem gode Ord, og de førte dem ud, og bade dem at drage bort af Staden.
- 40 Men de gik ud af Fængslet og gik ind til Lydia; og der de havde seet Brødrene, formanede de dem og droge bort.
- 📚 Danish New Testament from 1819 with original orthography 책 목록
- 개역개정판 (1998)로
- 개역한글판 (1961)로
- 표준새번역 (1993)로
- King James Version로
- KJV 와 나란히
- 🌐 다른 언어·판
Danish New Testament from 1819 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗