사도행전 16장 Danish New Testament from 1819 with original orthography
Danish New Testament from 1819 with original orthography · 덴마크어 · 사도행전 (Acts) · 40절 · 대역: King James Version
| 절 | Danish New Testament from 1819 with original orthography | King James Version |
|---|---|---|
| 1 | Men han kom til Derbe og Lystra, og see, der var en Discipel ved Navn Timotheus, en troende Jødindes Søn, men hans Fader var en Græker. | Then came he to Derbe and Lystra: and, behold, a certain disciple was there, named Timotheus, the son of a certain woman, which was a Jewess, and believed; but his father was a Greek: |
| 2 | Han havde et godt Vidnesbyrd af Brødrene i Lystra og Iconium. | Which was well reported of by the brethren that were at Lystra and Iconium. |
| 3 | Denne, vilde Paulus, skulde drage med ham, og han tog og omskar ham for Jødernes Skyld, som vare paa disse Steder; thi Alle kjendte hans Fader, at han var en Græker. | Him would Paul have to go forth with him; and took and circumcised him because of the Jews which were in those quarters: for they knew all that his father was a Greek. |
| 4 | Men som de droge igjennem Stæderne, overantvordede de dem de Anordninger at holde, som vare besluttede af Apostlerne og de Ældste i Jerusalem. | And as they went through the cities, they delivered them the decrees for to keep, that were ordained of the apostles and elders which were at Jerusalem. |
| 5 | Saaledes bleve Menighederne styrkede i Troen og formerede i Antal hver Dag. | And so were the churches established in the faith, and increased in number daily. |
| 6 | Men der de vare dragne igjennem Phrygien og de galatiske Land, og det blev dem forbudet af den Hellig Aand at tale Ordet i Asia, | Now when they had gone throughout Phrygia and the region of Galatia, and were forbidden of the Holy Ghost to preach the word in Asia, |
| 7 | kom de hen mod Mysien og forsøgte at reise igjennem Bithynien; og Aanden tilstedte dem det ikke. | After they were come to Mysia, they assayed to go into Bithynia: but the Spirit suffered them not. |
| 8 | De droge da Mysien forbi og kom ned til Troas. | And they passing by Mysia came down to Troas. |
| 9 | Og om Natten saae Paulus et Syn: en macedonisk Mand stod der og bad ham, sigende: kom over til Macedonien og hjælp os. | And a vision appeared to Paul in the night; There stood a man of Macedonia, and prayed him, saying, Come over into Macedonia, and help us. |
| 10 | Men der han havde seet det Syn, søgte vi strax at drage over til Macedonien; thi vi sluttede, at Herren kaldte os derhen, at prædike Evangelium for dem. | And after he had seen the vision, immediately we endeavoured to go into Macedonia, assuredly gathering that the Lord had called us for to preach the gospel unto them. |
| 11 | Vi fore da ud fra Troas, og seilede lige til Samothracia, og den anden Dag til Neapolis, | Therefore loosing from Troas, we came with a straight course to Samothracia, and the next day to Neapolis; |
| 12 | og derfra til Philippi, hvilken er den fornemste Stad i den Deel af Macedonien og en romersk Coloni. I denne Stad opholdt vi os nogle Dage. | And from thence to Philippi, which is the chief city of that part of Macedonia, and a colony: and we were in that city abiding certain days. |
| 13 | Og paa Sabbatsdagen gik vi udenfor Staden ved en Flod, hvor der pleiede at være et Bedehuus, og vi satte os og talede til de Kvinder, som kom sammen. | And on the sabbath we went out of the city by a river side, where prayer was wont to be made; and we sat down, and spake unto the women which resorted thither. |
| 14 | Og en Kvinde ved Navn Lydia, en Purpurkræmmerske fra Staden Thyatira, som dyrkede Gud, hørte til; hendes Hjerte oplod Herren, at hun gav Agt paa det, som blev talt af Paulus. | And a certain woman named Lydia, a seller of purple, of the city of Thyatira, which worshipped God, heard us: whose heart the Lord opened, that she attended unto the things which were spoken of Paul. |
| 15 | Men der hun og hendes Huus var døbt, bad hun os og sagde: dersom I agte mig at være tro for Herren, da kommer ind i mit Huus og bliver der. Og hun nødte os. | And when she was baptized, and her household, she besought us, saying, If ye have judged me to be faithful to the Lord, come into my house, and abide there. And she constrained us. |
| 16 | Men det skete, der vi gik til Bedehuset, at en Pige mødte os, som havde en Spaadomsaand og skaffede sine Herrer megen Vinding ved at spaae. | And it came to pass, as we went to prayer, a certain damsel possessed with a spirit of divination met us, which brought her masters much gain by soothsaying: |
| 17 | Denne fulgte efter Paulus og os, raabte og sagde: disse Mennesker ere den høieste Guds Tjenere, som forkynde Eder Saliggjørelsens Vei. | The same followed Paul and us, and cried, saying, These men are the servants of the most high God, which shew unto us the way of salvation. |
| 18 | Dette gjorde hun mange Dage. Men Paulus fortrød derpaa, og han vendte sig og sagde til Aanden: jeg byder dig i Jesu Christi Navn at fare ud af hende. Og den foer ud i den samme Stund. | And this did she many days. But Paul, being grieved, turned and said to the spirit, I command thee in the name of Jesus Christ to come out of her. And he came out the same hour. |
| 19 | Men der hendes Herrer saae, at deres Haab om Vinding var forsvundet, toge de Paulus og Silas og slæbte dem hen paa Torvet for de Øverste. | And when her masters saw that the hope of their gains was gone, they caught Paul and Silas, and drew them into the marketplace unto the rulers, |
| 20 | Og de førte dem til Høvedsmændene og sagde: disse Mennesker, som ere Jøder, forvirre slet vor Stad, | And brought them to the magistrates, saying, These men, being Jews, do exceedingly trouble our city, |
| 21 | og de forkynde Skikke, hvilke det ikke er os tilladt at antage eller øve, efterdi vi ere Romere. | And teach customs, which are not lawful for us to receive, neither to observe, being Romans. |
| 22 | Og Mængden oprørtes imod dem, og Høvedsmændene lode rive Klæderne af dem, og befole at hudstryge dem. | And the multitude rose up together against them: and the magistrates rent off their clothes, and commanded to beat them. |
| 23 | Og der de havde givet dem mange Slag, kastede de dem i Fængsel, og befole Stokmesteren at forvare dem nøie. | And when they had laid many stripes upon them, they cast them into prison, charging the jailor to keep them safely: |
| 24 | Der han havde faaet denne Befaling, kastede han dem i det inderste Fængsel og sluttede deres Fødder i Stokken. | Who, having received such a charge, thrust them into the inner prison, and made their feet fast in the stocks. |
| 25 | Men ved Midnat bade Paulus og Silas, og sang Gud Lovsange; men Fangerne lyttede paa dem. | And at midnight Paul and Silas prayed, and sang praises unto God: and the prisoners heard them. |
| 26 | Men der skete pludseligen et stort Jordskjælv, saa at Fængslets Grundvold rystede, og strax bleve alle Dørene opladte, og Alles Baand løstes. | And suddenly there was a great earthquake, so that the foundations of the prison were shaken: and immediately all the doors were opened, and every one’s bands were loosed. |
| 27 | Men Stokmesteren foer op af Søvne, og der han saae Fængslets Døre opladte, drog han et Sværd og vilde myrde sig selv, da han meente, at Fangerne havde været undflyede. | And the keeper of the prison awaking out of his sleep, and seeing the prison doors open, he drew out his sword, and would have killed himself, supposing that the prisoners had been fled. |
| 28 | Men Paulus raabte med høi Røst og sagde: gjør dig selv intet Ondt; thi vi ere her alle. | But Paul cried with a loud voice, saying, Do thyself no harm: for we are all here. |
| 29 | Men han begjerede et Lys, og sprang ind og faldt skjælvende ned for Paulus og Silas. | Then he called for a light, and sprang in, and came trembling, and fell down before Paul and Silas, |
| 30 | Og han førte dem ud og sagde: Herrer! hvad bør mig at gjøre, at jeg kan vorde salig? | And brought them out, and said, Sirs, what must I do to be saved? |
| 31 | Men de sagde: tro paa den Herre Jesus Christus, saa skal du vorde salig, og dit Huus. | And they said, Believe on the Lord Jesus Christ, and thou shalt be saved, and thy house. |
| 32 | Og de talede Herrens Ord til ham og alle dem, som vare i hans Huus. | And they spake unto him the word of the Lord, and to all that were in his house. |
| 33 | Og han tog dem til sig i den samme Stund om Natten og aftoede deres Saar; og han selv blev strax døbt, og alle Hans. | And he took them the same hour of the night, and washed their stripes; and was baptized, he and all his, straightway. |
| 34 | Og han førte dem op i sit Huus og satte et Bord for dem, og var glad med alt sit Huus i Tro paa Gud. | And when he had brought them into his house, he set meat before them, and rejoiced, believing in God with all his house. |
| 35 | Men der det var blevet Dag, sendte Høvedsmændene Stadstjenerne og sagde: lad de Mennesker løs. | And when it was day, the magistrates sent the serjeants, saying, Let those men go. |
| 36 | Men Stokmesteren forkyndte Paulus disse Ord: Høvedsmændene sendte hid, at I skulle lades løs; saa drager nu ud og gaaer bort med Fred. | And the keeper of the prison told this saying to Paul, The magistrates have sent to let you go: now therefore depart, and go in peace. |
| 37 | Men Paulus sagde til dem: de have hudstrøget og offentligen udømte, vi, som dog ere romerske Mænd, og kastet os i Fængsel, og nu jage de os hemmelig bort! Ikke saa! men lader dem selv komme og føre os ud. | But Paul said unto them, They have beaten us openly uncondemned, being Romans, and have cast us into prison; and now do they thrust us out privily? nay verily; but let them come themselves and fetch us out. |
| 38 | Men Stadstjenerne kundgjorde disse Ord for Høvedsmændene; og de frygtede, der de hørte, at de vare Romere. | And the serjeants told these words unto the magistrates: and they feared, when they heard that they were Romans. |
| 39 | Og de kom og gave dem gode Ord, og de førte dem ud, og bade dem at drage bort af Staden. | And they came and besought them, and brought them out, and desired them to depart out of the city. |
| 40 | Men de gik ud af Fængslet og gik ind til Lydia; og der de havde seet Brødrene, formanede de dem og droge bort. | And they went out of the prison, and entered into the house of Lydia: and when they had seen the brethren, they comforted them, and departed. |
- 📚 Danish New Testament from 1819 with original orthography 책 목록
- 개역개정판 (1998)로
- 개역한글판 (1961)로
- 표준새번역 (1993)로
- King James Version로
- 🌐 다른 언어·판
Danish New Testament from 1819 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗
King James Version — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: GPL