로그인

사도행전 10장 Danish New Testament from 1819 with original orthography

Danish New Testament from 1819 with original orthography · 덴마크어 · 사도행전 (Acts) · 48절 · 대역: King James Version

절Danish New Testament from 1819 with original orthographyKing James Version
1 Men der var en Mand i Cæsarea ved Navn Cornelius, en Høvedsmand af den Rode, som kaldes den italiske. There was a certain man in Cesarea called Cornelius, a centurion of the band called the Italian band,
2 Han var from og frygtede Gud med sit ganske Huus og gav Folket mange Almisser, og bad altid til Gud. A devout man, and one that feared God with all his house, which gave much alms to the people, and prayed to God alway.
3 Han saae klarligen i et Syn, ved den niende Time paa Dagen, en Guds Engel, som kom ind til ham og sagde til Ham: Cornelius! He saw in a vision evidently about the ninth hour of the day an angel of God coming in to him, and saying unto him, Cornelius.
4 Men han saae stivt paa ham og blev forfærdet og sagde: hvad er det, Herre? Han sagde til ham: dine Bønner og dine Almisser ere stegne op for Gud og ihukommede. And when he looked on him, he was afraid, and said, What is it, Lord? And he said unto him, Thy prayers and thine alms are come up for a memorial before God.
5 Og send nu Nogle til Joppe og lad hente Simon, som kaldes med Tilnavn Peter. And now send men to Joppa, and call for one Simon, whose surname is Peter:
6 Han er til Herberge hos en vis Simon, en Garver, hvis Huus er ved Havet; han skal sige dig, hvad dig bør at gjøre. He lodgeth with one Simon a tanner, whose house is by the sea side: he shall tell thee what thou oughtest to do.
7 Men der Engelen, som talede til Cornelius, var bortgangen, kaldte han to af sine Huussvende og en gudfrygtig Stridsmand af dem, som vare om ham. And when the angel which spake unto Cornelius was departed, he called two of his household servants, and a devout soldier of them that waited on him continually;
8 Og han fortalte dem det alt sammen, og udsendte dem til Joppe. And when he had declared all these things unto them, he sent them to Joppa.
9 Men anden Dagen, der disse reiste paa Veien og kom nær til Staden, steg Peter op paa Huset at bede, ved den sjette Time. On the morrow, as they went on their journey, and drew nigh unto the city, Peter went up upon the housetop to pray about the sixth hour:
10 Men han blev meget hungrig og vilde have Noget at spise; men imedens de lavede til, overfaldt ham en Henrykkelse. And he became very hungry, and would have eaten: but while they made ready, he fell into a trance,
11 Og han saae Himmelen aabnet og Noget stige ned til sig som en stor linned Dug, bundet ved de fire Hjørner, og nedladt paa Jorden; And saw heaven opened, and a certain vessel descending unto him, as it had been a great sheet knit at the four corners, and let down to the earth:
12 i hvilket vare alle Slags af Jordens fireføddede Dyr og vilde og krybende Dyr og Himmelens Fugle. Wherein were all manner of fourfooted beasts of the earth, and wild beasts, and creeping things, and fowls of the air.
13 Og en Røst skete til ham: staa op, Peter, slagt og æd! And there came a voice to him, Rise, Peter; kill, and eat.
14 Men Peter sagde: ingenlunde, Herre! thi aldrig haver jeg ædet noget Vanhelligt eller Ureent. But Peter said, Not so, Lord; for I have never eaten any thing that is common or unclean.
15 Og Røsten sagde atter anden Gang til ham: hvad Gud haver renset, holde du ikke for ureent! And the voice spake unto him again the second time, What God hath cleansed, that call not thou common.
16 Men dette skete tre Gange, og Dugen blev igjen optagen til Himmelen. This was done thrice: and the vessel was received up again into heaven.
17 Men der Peter tvivlede ved sig selv, hvad dette Syn, som han havde seet, maatte betyde, see, da stode de Mænd for Døren, som vare udsendte af Cornelius, som havde opspurgt Simons Huus. Now while Peter doubted in himself what this vision which he had seen should mean, behold, the men which were sent from Cornelius had made enquiry for Simon’s house, and stood before the gate,
18 Og de raabte og spurgte, om Simon, med Tilnavn Peter, var der til Herberge? And called, and asked whether Simon, which was surnamed Peter, were lodged there.
19 Men idet Peter grublede over Synet, sagde Aanden til ham: see, tre Mænd lede efter dig. While Peter thought on the vision, the Spirit said unto him, Behold, three men seek thee.
20 Staa derfor op, stig ned, og drag med dem uden at tvivle; thi jeg haver udsendt dem. Arise therefore, and get thee down, and go with them, doubting nothing: for I have sent them.
21 Men Peter steg ned til Mændene, som vare sendte til ham fra Cornelius, og sagde: see, jeg er den, som I lede efter; hvad er Aarsagen, hvorfor I ere her? Then Peter went down to the men which were sent unto him from Cornelius; and said, Behold, I am he whom ye seek: what is the cause wherefore ye are come?
22 Men de sagde: Cornelius, en Høvedsmand, en retfærdig Mand, og som frygter Gud, som haver godt Vidnesbyrd af alt Jødernes Folk, haver faaet guddommelig Befaling ved en hellig Engel, at han skulde lade dig hente til sit Huus, og høre dine Ord. And they said, Cornelius the centurion, a just man, and one that feareth God, and of good report among all the nation of the Jews, was warned from God by an holy angel to send for thee into his house, and to hear words of thee.
23 Da kaldte han dem ind og gav dem Herberge. Men den anden Dag drog Peter ud med dem, og nogle af Brødrene fra Joppe gik med ham. Then called he them in, and lodged them. And on the morrow Peter went away with them, and certain brethren from Joppa accompanied him.
24 Og den anden Dag kom de til Cæsarea. Men Cornelius ventede paa dem, og havde sammenkaldt sine Paarørende og nærmeste Venner. And the morrow after they entered into Cesarea. And Cornelius waited for them, and had called together his kinsmen and near friends.
25 Men som det skete, at Peter gik ind, mødte Cornelius ham, og faldt ned for hans Fødder, og tilbad. And as Peter was coming in, Cornelius met him, and fell down at his feet, and worshipped him.
26 Men Peter reiste ham op og sagde: staa op! jeg er og selv et Menneske. But Peter took him up, saying, Stand up; I myself also am a man.
27 Og der han havde talet med ham, gik han ind og fandt Mange, som vare komne sammen. And as he talked with him, he went in, and found many that were come together.
28 Og han sagde til dem: I vide, hvor utilbørligt det er for en jødisk Mand, at omgaaes med eller komme til En, som er af et fremmed Folk; men mig haver Gud viist, ikke at kalde noget Menneske vanhelligt eller ureent. And he said unto them, Ye know how that it is an unlawful thing for a man that is a Jew to keep company, or come unto one of another nation; but God hath shewed me that I should not call any man common or unclean.
29 Derfor kom jeg og uden Modsigelse, der jeg blev kaldet hid; og nu spørger jeg Eder, hvorfor I kaldte mig? Therefore came I unto you without gainsaying, as soon as I was sent for: I ask therefore for what intent ye have sent for me?
30 Og Cornelius sagde: for fire Dage siden fastede jeg indtil denne Time, og ved den niende Time bad jeg i mit Huus; og see, en Mand stod for mig i et skinnende Klædebon, And Cornelius said, Four days ago I was fasting until this hour; and at the ninth hour I prayed in my house, and, behold, a man stood before me in bright clothing,
31 og han sagde: Cornelius! din Bøn er hørt, og dine Almisser ere ihukommede for Gud. And said, Cornelius, thy prayer is heard, and thine alms are had in remembrance in the sight of God.
32 Send derfor til Joppe, og lad kalde til dig Simon med Tilnavn Peter, han er til Herberge i Simons den Garvers Huus, ved Havet; han skal tale til dig, naar han kommer. Send therefore to Joppa, and call hither Simon, whose surname is Peter; he is lodged in the house of one Simon a tanner by the sea side: who, when he cometh, shall speak unto thee.
33 Derfor sendte jeg strax til dig, og du gjorde vel, at du kom. Nu ere vi derfor alle tilstede for Guds Aasyn, at høre Alt, hvad dig er befalet af Gud. Immediately therefore I sent to thee; and thou hast well done that thou art come. Now therefore are we all here present before God, to hear all things that are commanded thee of God.
34 Men Peter oplod Munden og sagde: jeg befinder i Sandhed, at Gud anseer ikke Personer; Then Peter opened his mouth, and said, Of a truth I perceive that God is no respecter of persons:
35 men hvo iblandt alle Folk, som ham frygter og gjør Retfærdighed, er ham behagelig. But in every nation he that feareth him, and worketh righteousness, is accepted with him.
36 Hvad den Lære angaaer, som han udsendte til Israels Børn, der han lod forkynde Fred ved Jesus Christus, (han er Alles Herre!) The word which God sent unto the children of Israel, preaching peace by Jesus Christ: (he is Lord of all:)
37 da vide I, hvad der er skeet over al Judæa, og begyndte fra Galilæa, efter den Daab, som Johannes prædikede, That word, I say, ye know, which was published throughout all Judea, and began from Galilee, after the baptism which John preached;
38 anlangende Jesus af Nazareth, hvorledes Gud salvede ham med den Hellig Aand og Kraft; hvilken drog omkring og gjorde vel og helbredede Alle, som vare overvældede af Djævelen; thi Gud var med ham. How God anointed Jesus of Nazareth with the Holy Ghost and with power: who went about doing good, and healing all that were oppressed of the devil; for God was with him.
39 Og vi ere Vidner til alt det, som han haver gjort i Jødernes Land og i Jerusalem, hvilken de sloge ihjel og hængte paa et Træ. And we are witnesses of all things which he did both in the land of the Jews, and in Jerusalem; whom they slew and hanged on a tree:
40 Ham opreiste Gud paa den tredie Dag og lod ham aabenbares, Him God raised up the third day, and shewed him openly;
41 ikke for alt Folket, men for de Vidner, som vare forud beskikkede af Gud, for os, vi som aade og drak med ham, efter at han var opstanden fra de Døde. Not to all the people, but unto witnesses chosen before of God, even to us, who did eat and drink with him after he rose from the dead.
42 Og han haver budet os at prædike for Folket og at vidne, at han er den af Gud bestemte Levendes og Dødes Dommer. And he commanded us to preach unto the people, and to testify that it is he which was ordained of God to be the Judge of quick and dead.
43 Denne give alle Propheterne Vidnesbyrd, at hver den, som troer paa ham, skal faae Syndernes Forladelse ved hans Navn. To him give all the prophets witness, that through his name whosoever believeth in him shall receive remission of sins.
44 Der Peter endnu talede dise Ord, faldt den Hellig Aand paa alle dem, som hørte Ordet. While Peter yet spake these words, the Holy Ghost fell on all them which heard the word.
45 Og de Troende af Omskærelsen, saa mange, som vare komne med Peter, bleve meget forfærdede over, at den Hellig Aands Gave blev og udøst over Hedningerne; And they of the circumcision which believed were astonished, as many as came with Peter, because that on the Gentiles also was poured out the gift of the Holy Ghost.
46 thi de hørte dem tale med fremmede Tungemaal og prise Gud. For they heard them speak with tongues, and magnify God. Then answered Peter,
47 Da svarede Peter: mon Nogen kan formene Vandet, at disse ikke skulle døbes, som have annammet den Hellig Aand, ligesom og vi? Can any man forbid water, that these should not be baptized, which have received the Holy Ghost as well as we?
48 Og han befoel, at de skulde døbes i Herrens Navn. Da bade de ham at blive der nogle Dage. And he commanded them to be baptized in the name of the Lord. Then prayed they him to tarry certain days.

Danish New Testament from 1819 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗
King James Version — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: GPL