로그인

마태복음 27장 Danish New Testament from 1819 with original orthography

Danish New Testament from 1819 with original orthography · 덴마크어 · 마태복음 (Matthew) · 66절 · 대역: King James Version

절Danish New Testament from 1819 with original orthographyKing James Version
1 Men der det var blevet Morgen, holdt alle de Ypperstepræster og Folkets Ældste Raad imod Jesus, at de kunde aflive ham. When the morning was come, all the chief priests and elders of the people took counsel against Jesus to put him to death:
2 Og de bandt ham og førte ham hen, og overantvordede Landshøvdingen Pontius Pilatus ham. And when they had bound him, they led him away, and delivered him to Pontius Pilate the governor.
3 Der Judas, som ham forraadte, da saae, at han var fordømt, angrede det ham, og han bar de tredive Sølvpenninge til de Ypperstepræster og Ældste igjen og sagde: Then Judas, which had betrayed him, when he saw that he was condemned, repented himself, and brought again the thirty pieces of silver to the chief priests and elders,
4 jeg haver syndet, at jeg forraadte uskyldigt Blod. Men de sagde: hvad kommer det os ved? see du dertil. Saying, I have sinned in that I have betrayed the innocent blood. And they said, What is that to us? see thou to that.
5 Og han kastede Sølvpenningene i Templet, veg bort, og gik hen og hængte sig. And he cast down the pieces of silver in the temple, and departed, and went and hanged himself.
6 Men de Ypperstepræster toge Sølvpenningene og sagde; det er ikke tilladt at lægge dem i Templets Kiste, thi det er Blodpenge. And the chief priests took the silver pieces, and said, It is not lawful for to put them into the treasury, because it is the price of blood.
7 Men de holdt Raad og kjøbte den Pottemagers Ager derfor, til at jorde Fremmede udi. And they took counsel, and bought with them the potter’s field, to bury strangers in.
8 Derfor blev den Ager kaldet Blodager indtil denne Dag. Wherefore that field was called, The field of blood, unto this day.
9 Da fuldkommedes det, som talet er ved Propheten Jeremias, som siger: og de toge de tredive Sølvpenninge, den Vurderedes Værd, hvilken Israels Børn vurderede, Then was fulfilled that which was spoken by Jeremy the prophet, saying, And they took the thirty pieces of silver, the price of him that was valued, whom they of the children of Israel did value;
10 og de gave dem for en Pottemagers Ager, som Herren befoel mig. And gave them for the potter’s field, as the Lord appointed me.
11 Men Jesus stod for Landshøvdingen; og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: er du Jødernes Konge? Men Jesus sagde til ham: du siger det. And Jesus stood before the governor: and the governor asked him, saying, Art thou the King of the Jews? And Jesus said unto him, Thou sayest.
12 Og der han blev anklaget af de Ypperstepræster og Ældste, svarede han Intet. And when he was accused of the chief priests and elders, he answered nothing.
13 Da sagde Pilatus til ham: hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig? Then said Pilate unto him, Hearest thou not how many things they witness against thee?
14 Og han svarede ham end ikke til eet Ord, saa at Landshøvdingen forundrede sig saare. And he answered him to never a word; insomuch that the governor marvelled greatly.
15 Men paa Høitiden pleiede Landshøvdingen at give Folket een Fange løs, hvilken de vilde. Now at that feast the governor was wont to release unto the people a prisoner, whom they would.
16 Men de havde da en mærkelig Fange, som hedte Barrabas. And they had then a notable prisoner, called Barabbas.
17 Derfor, der de vare forsamlede, sagde Pilatus til dem: hvilken ville I, at jeg skal give Eder løs: Barrabas? eller Jesus, som kaldes Christus? Therefore when they were gathered together, Pilate said unto them, Whom will ye that I release unto you? Barabbas, or Jesus which is called Christ?
18 Thi han vidste, at de havde af Avind overantvordet ham. For he knew that for envy they had delivered him.
19 Men der han sad paa Domstolen, skikkede hans Hustru til ham og lod sige: befat dig intet med denne Retfærdige! thi jeg haver lidt meget i Dag i en Drøm for hans Skyld. When he was set down on the judgment seat, his wife sent unto him, saying, Have thou nothing to do with that just man: for I have suffered many things this day in a dream because of him.
20 Men de Ypperstepræster og de Ældste overtalede Folket, at de skulde begjere Barrabas, men omkomme Jesus. But the chief priests and elders persuaded the multitude that they should ask Barabbas, and destroy Jesus.
21 Men Landshøvdingen svarede og sagde til dem: hvilken ville I, at jeg skal give Eder løs af disse To? Men de sagde: Barrabas. The governor answered and said unto them, Whether of the twain will ye that I release unto you? They said, Barabbas.
22 Pilatus sagde til dem: hvad skal jeg da gjøre med Jesus, som kaldes Christus? De sagde alle til ham: lad ham korsfæstes! Pilate saith unto them, What shall I do then with Jesus which is called Christ? They all say unto him, Let him be crucified.
23 Men Landshøvdingen sagde: hvad Ondt haver han da gjort? Men de raabte end mere: lad ham korsfæstes! And the governor said, Why, what evil hath he done? But they cried out the more, saying, Let him be crucified.
24 Men der Pilatus saae, at han udrettede Intet, men at der blev større Bulder, tog han Vand, og toede Hænderne for Folket og sagde: jeg er uskyldig i denne Retfærdiges Blod; seer I dertil. When Pilate saw that he could prevail nothing, but that rather a tumult was made, he took water, and washed his hands before the multitude, saying, I am innocent of the blood of this just person: see ye to it.
25 Og det ganske Folk svarede og sagde: hans Blod komme over os, og over vore Børn! Then answered all the people, and said, His blood be on us, and on our children.
26 Da gav han dem Barrabas løs; men Jesus lod han hudstryge, og overantvordede ham, at han skulde korsfæstes. Then released he Barabbas unto them: and when he had scourged Jesus, he delivered him to be crucified.
27 Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus til sig i Domhuset, og samlede om ham den ganske Rode. Then the soldiers of the governor took Jesus into the common hall, and gathered unto him the whole band of soldiers.
28 Og de afklædte ham og kastede en Purpurkaabe om ham. And they stripped him, and put on him a scarlet robe.
29 Og de flettede en Krone af Torne og satte den paa hans Hoved, og et Rør i hans høire Haand; og de faldt paa Knæ for ham, og bespottede ham og sagde: hil være dig, du Jødernes Konge! And when they had platted a crown of thorns, they put it upon his head, and a reed in his right hand: and they bowed the knee before him, and mocked him, saying, Hail, King of the Jews!
30 Og de spyttede paa ham, og toge Røret og sloge paa hans Hoved. And they spit upon him, and took the reed, and smote him on the head.
31 Og der de havde bespottet ham, toge de Kaaben af han, og iførte ham hans egne Klæder, og førte ham hen at Korsfæstes. And after that they had mocked him, they took the robe off from him, and put his own raiment on him, and led him away to crucify him.
32 Men idet de gik ud, fandt de et Menneske fra Cyrene ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Kors. And as they came out, they found a man of Cyrene, Simon by name: him they compelled to bear his cross.
33 Og der de kom til et Sted, kaldet Golgatha, der er udlagt: Hovedpandested, And when they were come unto a place called Golgotha, that is to say, a place of a skull,
34 da gave de ham at drikke Eddike, blandet med Galde; og der han smagte det, vilde han ikke drikke. They gave him vinegar to drink mingled with gall: and when he had tasted thereof, he would not drink.
35 Men de, som havde korsfæstet ham, skiftede hans Klæder og kastede Lod om dem, at det skulde fuldkommes, som er sagt af Propheten: de skiftede mine Klæder og kastede Lod om min Klædebon. And they crucified him, and parted his garments, casting lots: that it might be fulfilled which was spoken by the prophet, They parted my garments among them, and upon my vesture did they cast lots.
36 Og de sadde der og toge vare paa ham. And sitting down they watched him there;
37 Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen mod ham skreven: denne er Jesus, den Jødernes Konge. And set up over his head his accusation written, THIS IS JESUS THE KING OF THE JEWS.
38 Da korsfæstede de med ham to Røvere, een ved den høire, og een ved den venstre Side. Then were there two thieves crucified with him, one on the right hand, and another on the left.
39 Men de, som gik forbi, bespottede ham, og rystede deres Hoveder og sagde: And they that passed by reviled him, wagging their heads,
40 du, som nedbryder Templet og bygger det i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset. And saying, Thou that destroyest the temple, and buildest it in three days, save thyself. If thou be the Son of God, come down from the cross.
41 Ligesaa bespottede de Ypperstepræster ham, med de Skriftkloge og Ældste, og sagde: Likewise also the chief priests mocking him, with the scribes and elders, said,
42 han haver frelst Andre, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, da stige han nu ned af Korset, saa ville vi troe ham; He saved others; himself he cannot save. If he be the King of Israel, let him now come down from the cross, and we will believe him.
43 han forlod sig paa Gud, han frie ham nu, om han haver Behag i ham; thi han haver sagt: jeg er Guds Søn. He trusted in God; let him deliver him now, if he will have him: for he said, I am the Son of God.
44 Men det Samme bebreidede og Røverne ham, som vare korsfæstede med ham. The thieves also, which were crucified with him, cast the same in his teeth.
45 Men fra den sjette Time blev et Mørke over det ganske Land, indtil de niende Time. Now from the sixth hour there was darkness over all the land unto the ninth hour.
46 Men ved den niende Time raabte Jesus med stor Røst og sagde: Eli! Eli! Lama Sabachtani? det er: min Gud! min Gud! hvorfor haver du forladt mig? And about the ninth hour Jesus cried with a loud voice, saying, Eli, Eli, lama sabachthani? that is to say, My God, my God, why hast thou forsaken me?
47 Men Nogle af dem, som der stode, da de hørte det, sagde de: han kalder paa Elias. Some of them that stood there, when they heard that, said, This man calleth for Elias.
48 Og strax løb Een af dem og tog en Svamp, og fyldte den med Eddike og stak den paa et Rør, og gav ham at drikke. And straightway one of them ran, and took a spunge, and filled it with vinegar, and put it on a reed, and gave him to drink.
49 Men de Andre sagde: holdt! lader os see, om Elias kommer og vil frelse ham. The rest said, Let be, let us see whether Elias will come to save him.
50 Men Jesus raabte atter med stor Røst, og udgav Aanden. Jesus, when he had cried again with a loud voice, yielded up the ghost.
51 Og see, Forhænget i Templet splittedes i to, fra det Øverste indtil det Nederste, og Jorden skjalv, og Klipperne revnede; And, behold, the veil of the temple was rent in twain from the top to the bottom; and the earth did quake, and the rocks rent;
52 og Gravene oplodes; og mange af de hensovne Helliges Legemer opstode, And the graves were opened; and many bodies of the saints which slept arose,
53 og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse, og kom ind i den hellige Stad, og aabenbaredes for Mange. And came out of the graves after his resurrection, and went into the holy city, and appeared unto many.
54 Men Høvedsmanden og de, som vare med ham og bevogtede Jesus, der de saae det Jordskjælv, og hvad der skete, frygtede de saare og sagde: sandelig, denne var Guds Søn. Now when the centurion, and they that were with him, watching Jesus, saw the earthquake, and those things that were done, they feared greatly, saying, Truly this was the Son of God.
55 Men der vare mange Kvinder, som langt fra saae det an, hvilke have fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham. And many women were there beholding afar off, which followed Jesus from Galilee, ministering unto him:
56 Iblandt disse vare Maria Magdalene, og Maria, Jakobs og Joses’ Moder, og Zebedæus’ Sønners Moder. Among which was Mary Magdalene, and Mary the mother of James and Joses, and the mother of Zebedee’s children.
57 Men der det var blevet Aften, kom en rig Mand af Arimathæa, ved Navn Joseph, hvilken og selv havde været Jesu Discipel. When the even was come, there came a rich man of Arimathea, named Joseph, who also himself was Jesus’ disciple:
58 Denne gik til Pilatus, og begjerede Jesu Legeme. Da befoel Pilatus, at man skulde overantvorde ham Legemet. He went to Pilate, and begged the body of Jesus. Then Pilate commanded the body to be delivered.
59 Og Joseph tog Legemet og svøbte det i et reent fiint Linklæde, And when Joseph had taken the body, he wrapped it in a clean linen cloth,
60 og lagde det i sin nye Grav, hvilken han havde ladet hugge i en Klippe, og væltede en stor Steen for Indgangen til Graven, og gik bort. And laid it in his own new tomb, which he had hewn out in the rock: and he rolled a great stone to the door of the sepulchre, and departed.
61 Men Maria Magdalene var der og den anden Maria; og de satte sig tvert over for Graven. And there was Mary Magdalene, and the other Mary, sitting over against the sepulchre.
62 Men den anden Dag, som fulgte paa Beredelsens Dag, forsamledes de Ypperstepræster og Pharisæer til Pilatus, Now the next day, that followed the day of the preparation, the chief priests and Pharisees came together unto Pilate,
63 og sagde: Herre! vi komme ihu, at denne Forfører sagde, der han endnu levede: efter tre Dage opreises jeg. Saying, Sir, we remember that that deceiver said, while he was yet alive, After three days I will rise again.
64 Befal derfor, at man med Flid forvarer Graven indtil den tredie Dag, at ikke hans Disciple skulle komme om Natten og stjæle ham, og sige til Folket: han er opreist fra de Døde; og da vil det sidste Bedrag blive værre end det første. Command therefore that the sepulchre be made sure until the third day, lest his disciples come by night, and steal him away, and say unto the people, He is risen from the dead: so the last error shall be worse than the first.
65 Men Pilatus sagde til dem: der have I Vagten; gaaer hen, forvarer med Flid, som I bedst vide. Pilate said unto them, Ye have a watch: go your way, make it as sure as ye can.
66 Men de gik hen, og forvarede med Flid Graven ved Vagten, der de havde beseglet Stenen. So they went, and made the sepulchre sure, sealing the stone, and setting a watch.

Danish New Testament from 1819 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗
King James Version — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: GPL