로그인

마태복음 26장 Danish New Testament from 1819 with original orthography

Danish New Testament from 1819 with original orthography · 덴마크어 · 마태복음 (Matthew) · 75절 · 대역: King James Version

절Danish New Testament from 1819 with original orthographyKing James Version
1 Og det skete, der Jesus havde endt alle disse Ord, sagde han til sine Disciple: And it came to pass, when Jesus had finished all these sayings, he said unto his disciples,
2 I vide, at om to Dage er det Paaske, og Menneskens Søn skal forraades til at korsfæstes. Ye know that after two days is the feast of the passover, and the Son of man is betrayed to be crucified.
3 Da forsamledes de Ypperstepræster og Skriftkloge og Folkets Ældste i den Ypperstepræstes Pallads; han hedte Caiphas. Then assembled together the chief priests, and the scribes, and the elders of the people, unto the palace of the high priest, who was called Caiaphas,
4 Og de holdt Raad, at de kunde gribe Jesus med List og ihjelslaae ham. And consulted that they might take Jesus by subtilty, and kill him.
5 Men de sagde: ikke paa Høitiden, at der ikke skal blive Larm iblandt Folket. But they said, Not on the feast day, lest there be an uproar among the people.
6 Men der Jesus var i Bethania udi Simon den Spedalskes Huus, Now when Jesus was in Bethany, in the house of Simon the leper,
7 da kom en Kvinde til ham, som havde en Alabasters Krukke med meget kostelig Salve, og udøste den paa hans Hoved, der han sad tilbords. There came unto him a woman having an alabaster box of very precious ointment, and poured it on his head, as he sat at meat.
8 Men der hans Disciple det saae, bleve de fortrydelige og sagde: hvortil tjener denne Spilde? But when his disciples saw it, they had indignation, saying, To what purpose is this waste?
9 Thi denne Salve kunde været solgt til en høi Priis og givet til de Fattige. For this ointment might have been sold for much, and given to the poor.
10 Men der Jesus det mærkte, sagde han til dem: hvi gjøre I denne Kvinde Fortred? Hun haver jo gjort en god Gjerning imod mig. When Jesus understood it, he said unto them, Why trouble ye the woman? for she hath wrought a good work upon me.
11 Thi I have altid Fattige hos Eder; men mig have I ikke altid. For ye have the poor always with you; but me ye have not always.
12 Thi at hun udgød denne Salve paa mit Legeme, det haver hun gjort for at flye mig tiljorde. For in that she hath poured this ointment on my body, she did it for my burial.
13 Sandelig siger jeg Eder, hvorsomhelst dette Evangelium bliver prædiket i den ganske Verden, skal og det, hun haver gjort, omtales til hendes Ihukommelse. Verily I say unto you, Wheresoever this gospel shall be preached in the whole world, there shall also this, that this woman hath done, be told for a memorial of her.
14 Da gik een af de Tolv, ved Navn Judas Ischariotes, hen til de Ypperstepræster, Then one of the twelve, called Judas Iscariot, went unto the chief priests,
15 og sagde: hvad ville I give mig, saa vil jeg forraade Eder ham? Men de udtællede ham tredive Sølvpenninge. And said unto them, What will ye give me, and I will deliver him unto you? And they covenanted with him for thirty pieces of silver.
16 Og fra den Stund søgte han beleilig Tid til at forraade ham. And from that time he sought opportunity to betray him.
17 Men paa den første Dag af de usyrede Brøds Høitid gik Disciplene til Jesus, og sagde til ham; hvor vil du, at vi skulle berede for dig at æde Paaskelammet? Now the first day of the feast of unleavened bread the disciples came to Jesus, saying unto him, Where wilt thou that we prepare for thee to eat the passover?
18 Men han sagde: gaaer ind i Staden til en vis Mand, og siger til ham: Mesteren siger; min Tid er nær; jeg vil holde Paaske hos dig med mine Disciple. And he said, Go into the city to such a man, and say unto him, The Master saith, My time is at hand; I will keep the passover at thy house with my disciples.
19 Og Disciplene gjorde, ligesom Jesus befoel dem, og beredte Paaskelammet. And the disciples did as Jesus had appointed them; and they made ready the passover.
20 Men der det var blevet Aften, satte han sig tilbords med de Tolv. Now when the even was come, he sat down with the twelve.
21 Og der de aade, sagde han: sandelig siger jeg Eder, at Een af Eder skal forraade mig. And as they did eat, he said, Verily I say unto you, that one of you shall betray me.
22 Og de bleve saare bedrøvede, og begyndte hver især at sige til ham: Herre, er det mig? And they were exceeding sorrowful, and began every one of them to say unto him, Lord, is it I?
23 Men han svarede og sagde: den, som dyppede Haanden tilligemed mig i Fadet, han skal forraade mig. And he answered and said, He that dippeth his hand with me in the dish, the same shall betray me.
24 Menneskens Søn gaaer vel bort, som der er skrevet om ham; men vee det Menneske, ved hvilket Menneskens Søn bliver forraadt! Det var dette Menneske bedre, om han aldrig var født. The Son of man goeth as it is written of him: but woe unto that man by whom the Son of man is betrayed! it had been good for that man if he had not been born.
25 Men Judas, som ham forraadte, svarede og sagde: er det mig, Mester? Han sagde til ham: du haver sagt det. Then Judas, which betrayed him, answered and said, Master, is it I? He said unto him, Thou hast said.
26 Men der de aade, tog Jesus Brødet og takkede, brød det og gav Disciplene det, og sagde: tager, æder; dette er mit Legeme. And as they were eating, Jesus took bread, and blessed it, and brake it, and gave it to the disciples, and said, Take, eat; this is my body.
27 Og han tog Kalken og takkede, gav dem den og sagde: drikker Alle deraf; And he took the cup, and gave thanks, and gave it to them, saying, Drink ye all of it;
28 thi dette er mit Blod, det nye Testamentes, hvilket udgydes for Mange til Syndernes Forladelse. For this is my blood of the new testament, which is shed for many for the remission of sins.
29 Men jeg siger Eder, at jeg skal herefter ikke mere drikke af denne Viintræets Frugt, indtil den Dag, da jeg skal drikke den nye med Eder i min Faders Rige. But I say unto you, I will not drink henceforth of this fruit of the vine, until that day when I drink it new with you in my Father’s kingdom.
30 Og der de havde sjunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget. And when they had sung an hymn, they went out into the mount of Olives.
31 Da siger Jesus til dem: i denne Nat skulle I alle forarges paa mig; thi der er skrevet: jeg skal slaae Hyrden, og Hjordens Faar skulle adspredes. Then saith Jesus unto them, All ye shall be offended because of me this night: for it is written, I will smite the shepherd, and the sheep of the flock shall be scattered abroad.
32 Men efterat jeg er opstanden, vil jeg gaae forud for Eder til Galilæa. But after I am risen again, I will go before you into Galilee.
33 Men Peter svarede og sagde til ham: dersom de og alle skulle forarges paa dig, saa vil jeg dog aldrig forarges. Peter answered and said unto him, Though all men shall be offended because of thee, yet will I never be offended.
34 Jesus sagde til ham: sandelig siger jeg dig, at i denne Nat, førend Hanen galer, skal du fornegte mig tre Gange. Jesus said unto him, Verily I say unto thee, That this night, before the cock crow, thou shalt deny me thrice.
35 Peter sagde til ham; dersom jeg og skulde døe med dig, vil jeg ikke fornegte dig. Ligesaa sagde og alle Disciplene. Peter said unto him, Though I should die with thee, yet will I not deny thee. Likewise also said all the disciples.
36 Da kom Jesus med dem til en Gaard, som kaldes Gethsemane, og sagde til Disciplene: sætter Eder her, medens jeg gaaer derhen og beder. Then cometh Jesus with them unto a place called Gethsemane, and saith unto the disciples, Sit ye here, while I go and pray yonder.
37 Og han tog Peter og de to Zebedæus’ Sønner til sig, og begyndte at bedrøves og svarligen at ængstes. And he took with him Peter and the two sons of Zebedee, and began to be sorrowful and very heavy.
38 Da siger han til dem: min Sjæl er ganske bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager med mig. Then saith he unto them, My soul is exceeding sorrowful, even unto death: tarry ye here, and watch with me.
39 Og han gik lidet frem, faldt paa sit Ansigt, og bad og sagde: min Fader er det muligt, da gaae denne Kalk fra mig; dog ikke som jeg vil, men som du vil. And he went a little further, and fell on his face, and prayed, saying, O my Father, if it be possible, let this cup pass from me: nevertheless not as I will, but as thou wilt.
40 Og han kom til Disciplene, og fandt dem sovende, og sagde til Peter: saa kunde I da ikke vaage een Time med mig! And he cometh unto the disciples, and findeth them asleep, and saith unto Peter, What, could ye not watch with me one hour?
41 Vaager og beder, at I ikke falde i Fristelse! Aanden er vel redebon, men Kjødet er skrøbeligt. Watch and pray, that ye enter not into temptation: the spirit indeed is willing, but the flesh is weak.
42 Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde; min Fader! er det ikke muligt, at denne Kalk kan gaae fra mig, uden jeg skal drikke den, da skee din Villie. He went away again the second time, and prayed, saying, O my Father, if this cup may not pass away from me, except I drink it, thy will be done.
43 Og han kom og fandt dem atter sovende; thi deres Øine vare betyngede. And he came and found them asleep again: for their eyes were heavy.
44 Og han lod dem blive, og gik atter hen, og bad tredie Gang, og talede de samme Ord. And he left them, and went away again, and prayed the third time, saying the same words.
45 Da kom han til sine Disciple og sagde til dem: sove I fremdeles og hvile Eder? See, Timen er nær, og Menneskens Søn skal forraades i Synderes Hænder. Then cometh he to his disciples, and saith unto them, Sleep on now, and take your rest: behold, the hour is at hand, and the Son of man is betrayed into the hands of sinners.
46 Staaer op, lader os gaae; see, han er nær, som forraader mig. Rise, let us be going: behold, he is at hand that doth betray me.
47 Og der han endnu talede, see, da kom Judas, een af de tolv, og en stor Skare med ham, med Sværd og Stænger, fra de Ypperstepræster og Folkets Ældste. And while he yet spake, lo, Judas, one of the twelve, came, and with him a great multitude with swords and staves, from the chief priests and elders of the people.
48 Men den, som ham forraadte, havde givet dem et Tegn og sagt: hvilken jeg monne kysse, den er det; griber ham! Now he that betrayed him gave them a sign, saying, Whomsoever I shall kiss, that same is he: hold him fast.
49 Og han traadte strax til Jesus og sagde: hil være dig, Rabbi! og kyssede ham. And forthwith he came to Jesus, and said, Hail, master; and kissed him.
50 Men Jesus sagde til ham: Ven, hvorfor er du kommen? Da traadte de frem og lagde Hænder paa Jesus og grebe ham. And Jesus said unto him, Friend, wherefore art thou come? Then came they, and laid hands on Jesus, and took him.
51 Og see, Een af dem, som vare med Jesus, udrakte Haanden, og uddrog sit Sværd, og slog den Ypperstepræstes Tjener, og huggede hans Øre af. And, behold, one of them which were with Jesus stretched out his hand, and drew his sword, and struck a servant of the high priest’s, and smote off his ear.
52 Da sagde Jesus til ham: stik dit Sværd paa sit Sted; thi alle de, som tage Sværd, skulle omkomme ved Sværd. Then said Jesus unto him, Put up again thy sword into his place: for all they that take the sword shall perish with the sword.
53 Eller mener du, at jeg nu ikke kunde bede min Fader, at han skulde tilskikke mig mere end tolv Legioner Engle? Thinkest thou that I cannot now pray to my Father, and he shall presently give me more than twelve legions of angels?
54 Hvorledes skulde da Skrifterne fuldkommes, at det bør saaledes gaae til? But how then shall the scriptures be fulfilled, that thus it must be?
55 Paa den samme Tid sagde Jesus til Skaren: I ere udgangne ligesom til en Røver, med Sværd og Stænger at tage fat paa mig. Jeg haver siddet daglig hos Eder og lært i Templet, og I grebe mig ikke. In that same hour said Jesus to the multitudes, Are ye come out as against a thief with swords and staves for to take me? I sat daily with you teaching in the temple, and ye laid no hold on me.
56 Men det er altsammen skeet, at Propheternes Skrifter skulle fuldkommes. Da forlode alle Disciplene ham og flyede. But all this was done, that the scriptures of the prophets might be fulfilled. Then all the disciples forsook him, and fled.
57 Men de, som havde grebet Jesus, førte ham hen til den Ypperstepræst Caiphas, der hvor de Skrifkloge og Ældste vare forsamlede. And they that had laid hold on Jesus led him away to Caiaphas the high priest, where the scribes and the elders were assembled.
58 Men Peter fulgte langt fra efter ham indtil den Ypperstepræstes Pallads, og gik indenfor og sad hos Svendene, at see Enden. But Peter followed him afar off unto the high priest’s palace, and went in, and sat with the servants, to see the end.
59 Men de Ypperstepræster og de Ældste og det ganske Raad søgte falsk Vidnesbyrd mod Jesus, paa det de kunde aflive ham; og de fandt intet. Now the chief priests, and elders, and all the council, sought false witness against Jesus, to put him to death;
60 Og alligevel at der traadte mange falske Vidner frem, fandt de dog intet. Men paa det Sidste traadte to falske Vidner frem og sagde: But found none: yea, though many false witnesses came, yet found they none. At the last came two false witnesses,
61 denne har sagt: jeg kan nedbryde Guds Tempel og bygge det i tre Dage. And said, This fellow said, I am able to destroy the temple of God, and to build it in three days.
62 Og den Ypperstepræst stod op og sagde til ham: svarer du Intet? hvad vidne disse imod dig? And the high priest arose, and said unto him, Answerest thou nothing? what is it which these witness against thee?
63 Men Jesus taug. Og den Ypperstepræst svarede og sagde til ham: jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er den Christus, den levende Guds Søn. But Jesus held his peace. And the high priest answered and said unto him, I adjure thee by the living God, that thou tell us whether thou be the Christ, the Son of God.
64 Jesus sagde til ham: du haver sagt det; dog siger jeg Eder: nu herefter skulle I see Menneskens Søn sidde hos Kraftens høire Haand og komme i Himmelens Skyer. Jesus saith unto him, Thou hast said: nevertheless I say unto you, Hereafter shall ye see the Son of man sitting on the right hand of power, and coming in the clouds of heaven.
65 Da sønderrev den Ypperstepræst sine Klæder og sagde: han haver bespottet Gud; hvad have vi længere Vidner behov? see, nu have I hørt hans Bespottelse. Then the high priest rent his clothes, saying, He hath spoken blasphemy; what further need have we of witnesses? behold, now ye have heard his blasphemy.
66 Hvad tykkes Eder? Men de svarede og sagde: han er skyldig til Døden. What think ye? They answered and said, He is guilty of death.
67 Da spyttede de udi hans Ansigt og sloge ham paa Munden; men de Andre sloge ham med Kjeppe. Then did they spit in his face, and buffeted him; and others smote him with the palms of their hands,
68 Og de sagde: spaa os, Christus, hvo er den, der dig slog? Saying, Prophesy unto us, thou Christ, Who is he that smote thee?
69 Men Peter sad udenfor i Gaarden; og en Pige kom til ham og sagde: du haver og været med Jesus den Galilæer. Now Peter sat without in the palace: and a damsel came unto him, saying, Thou also wast with Jesus of Galilee.
70 Men han negtede det for dem alle og sagde: jeg veed ikke, hvad du siger. But he denied before them all, saying, I know not what thou sayest.
71 Men der han gik hen til Indgangen, saae en anden ham; og hun sagde til dem, som der vare: denne var og med Jesus af Nazareth. And when he was gone out into the porch, another maid saw him, and said unto them that were there, This fellow was also with Jesus of Nazareth.
72 Og han negtede det atter med en Ed, sigende: jeg kjender ikke det Menneske. And again he denied with an oath, I do not know the man.
73 Men lidet derefter gik de frem, som stode der, og sagde til Peter: sandelig, du er og een af dem, thi og dit Maal røber dig. And after a while came unto him they that stood by, and said to Peter, Surely thou also art one of them; for thy speech bewrayeth thee.
74 Da begyndte han at forbande sig og sværge: jeg kjender ikke det Menneske. Og strax goel Hanen. Then began he to curse and to swear, saying, I know not the man. And immediately the cock crew.
75 Og Peter kom Jesu Ord ihu, der han sagde til ham: førend Hanen galer, skal du fornegte mig tre Gange. Og han gik udenfor og græd bitterlig. And Peter remembered the word of Jesus, which said unto him, Before the cock crow, thou shalt deny me thrice. And he went out, and wept bitterly.

Danish New Testament from 1819 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗
King James Version — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: GPL