마태복음 27장 Danish New Testament from 1819 with original orthography

Danish New Testament from 1819 with original orthography · 덴마크어 · 마태복음 (Matthew) · 66절

언어 판 책 장 대역 (나란히) 바로 가기

1 Men der det var blevet Morgen, holdt alle de Ypperstepræster og Folkets Ældste Raad imod Jesus, at de kunde aflive ham.
2 Og de bandt ham og førte ham hen, og overantvordede Landshøvdingen Pontius Pilatus ham.
3 Der Judas, som ham forraadte, da saae, at han var fordømt, angrede det ham, og han bar de tredive Sølvpenninge til de Ypperstepræster og Ældste igjen og sagde:
4 jeg haver syndet, at jeg forraadte uskyldigt Blod. Men de sagde: hvad kommer det os ved? see du dertil.
5 Og han kastede Sølvpenningene i Templet, veg bort, og gik hen og hængte sig.
6 Men de Ypperstepræster toge Sølvpenningene og sagde; det er ikke tilladt at lægge dem i Templets Kiste, thi det er Blodpenge.
7 Men de holdt Raad og kjøbte den Pottemagers Ager derfor, til at jorde Fremmede udi.
8 Derfor blev den Ager kaldet Blodager indtil denne Dag.
9 Da fuldkommedes det, som talet er ved Propheten Jeremias, som siger: og de toge de tredive Sølvpenninge, den Vurderedes Værd, hvilken Israels Børn vurderede,
10 og de gave dem for en Pottemagers Ager, som Herren befoel mig.
11 Men Jesus stod for Landshøvdingen; og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: er du Jødernes Konge? Men Jesus sagde til ham: du siger det.
12 Og der han blev anklaget af de Ypperstepræster og Ældste, svarede han Intet.
13 Da sagde Pilatus til ham: hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig?
14 Og han svarede ham end ikke til eet Ord, saa at Landshøvdingen forundrede sig saare.
15 Men paa Høitiden pleiede Landshøvdingen at give Folket een Fange løs, hvilken de vilde.
16 Men de havde da en mærkelig Fange, som hedte Barrabas.
17 Derfor, der de vare forsamlede, sagde Pilatus til dem: hvilken ville I, at jeg skal give Eder løs: Barrabas? eller Jesus, som kaldes Christus?
18 Thi han vidste, at de havde af Avind overantvordet ham.
19 Men der han sad paa Domstolen, skikkede hans Hustru til ham og lod sige: befat dig intet med denne Retfærdige! thi jeg haver lidt meget i Dag i en Drøm for hans Skyld.
20 Men de Ypperstepræster og de Ældste overtalede Folket, at de skulde begjere Barrabas, men omkomme Jesus.
21 Men Landshøvdingen svarede og sagde til dem: hvilken ville I, at jeg skal give Eder løs af disse To? Men de sagde: Barrabas.
22 Pilatus sagde til dem: hvad skal jeg da gjøre med Jesus, som kaldes Christus? De sagde alle til ham: lad ham korsfæstes!
23 Men Landshøvdingen sagde: hvad Ondt haver han da gjort? Men de raabte end mere: lad ham korsfæstes!
24 Men der Pilatus saae, at han udrettede Intet, men at der blev større Bulder, tog han Vand, og toede Hænderne for Folket og sagde: jeg er uskyldig i denne Retfærdiges Blod; seer I dertil.
25 Og det ganske Folk svarede og sagde: hans Blod komme over os, og over vore Børn!
26 Da gav han dem Barrabas løs; men Jesus lod han hudstryge, og overantvordede ham, at han skulde korsfæstes.
27 Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus til sig i Domhuset, og samlede om ham den ganske Rode.
28 Og de afklædte ham og kastede en Purpurkaabe om ham.
29 Og de flettede en Krone af Torne og satte den paa hans Hoved, og et Rør i hans høire Haand; og de faldt paa Knæ for ham, og bespottede ham og sagde: hil være dig, du Jødernes Konge!
30 Og de spyttede paa ham, og toge Røret og sloge paa hans Hoved.
31 Og der de havde bespottet ham, toge de Kaaben af han, og iførte ham hans egne Klæder, og førte ham hen at Korsfæstes.
32 Men idet de gik ud, fandt de et Menneske fra Cyrene ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Kors.
33 Og der de kom til et Sted, kaldet Golgatha, der er udlagt: Hovedpandested,
34 da gave de ham at drikke Eddike, blandet med Galde; og der han smagte det, vilde han ikke drikke.
35 Men de, som havde korsfæstet ham, skiftede hans Klæder og kastede Lod om dem, at det skulde fuldkommes, som er sagt af Propheten: de skiftede mine Klæder og kastede Lod om min Klædebon.
36 Og de sadde der og toge vare paa ham.
37 Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen mod ham skreven: denne er Jesus, den Jødernes Konge.
38 Da korsfæstede de med ham to Røvere, een ved den høire, og een ved den venstre Side.
39 Men de, som gik forbi, bespottede ham, og rystede deres Hoveder og sagde:
40 du, som nedbryder Templet og bygger det i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset.
41 Ligesaa bespottede de Ypperstepræster ham, med de Skriftkloge og Ældste, og sagde:
42 han haver frelst Andre, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, da stige han nu ned af Korset, saa ville vi troe ham;
43 han forlod sig paa Gud, han frie ham nu, om han haver Behag i ham; thi han haver sagt: jeg er Guds Søn.
44 Men det Samme bebreidede og Røverne ham, som vare korsfæstede med ham.
45 Men fra den sjette Time blev et Mørke over det ganske Land, indtil de niende Time.
46 Men ved den niende Time raabte Jesus med stor Røst og sagde: Eli! Eli! Lama Sabachtani? det er: min Gud! min Gud! hvorfor haver du forladt mig?
47 Men Nogle af dem, som der stode, da de hørte det, sagde de: han kalder paa Elias.
48 Og strax løb Een af dem og tog en Svamp, og fyldte den med Eddike og stak den paa et Rør, og gav ham at drikke.
49 Men de Andre sagde: holdt! lader os see, om Elias kommer og vil frelse ham.
50 Men Jesus raabte atter med stor Røst, og udgav Aanden.
51 Og see, Forhænget i Templet splittedes i to, fra det Øverste indtil det Nederste, og Jorden skjalv, og Klipperne revnede;
52 og Gravene oplodes; og mange af de hensovne Helliges Legemer opstode,
53 og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse, og kom ind i den hellige Stad, og aabenbaredes for Mange.
54 Men Høvedsmanden og de, som vare med ham og bevogtede Jesus, der de saae det Jordskjælv, og hvad der skete, frygtede de saare og sagde: sandelig, denne var Guds Søn.
55 Men der vare mange Kvinder, som langt fra saae det an, hvilke have fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham.
56 Iblandt disse vare Maria Magdalene, og Maria, Jakobs og Joses’ Moder, og Zebedæus’ Sønners Moder.
57 Men der det var blevet Aften, kom en rig Mand af Arimathæa, ved Navn Joseph, hvilken og selv havde været Jesu Discipel.
58 Denne gik til Pilatus, og begjerede Jesu Legeme. Da befoel Pilatus, at man skulde overantvorde ham Legemet.
59 Og Joseph tog Legemet og svøbte det i et reent fiint Linklæde,
60 og lagde det i sin nye Grav, hvilken han havde ladet hugge i en Klippe, og væltede en stor Steen for Indgangen til Graven, og gik bort.
61 Men Maria Magdalene var der og den anden Maria; og de satte sig tvert over for Graven.
62 Men den anden Dag, som fulgte paa Beredelsens Dag, forsamledes de Ypperstepræster og Pharisæer til Pilatus,
63 og sagde: Herre! vi komme ihu, at denne Forfører sagde, der han endnu levede: efter tre Dage opreises jeg.
64 Befal derfor, at man med Flid forvarer Graven indtil den tredie Dag, at ikke hans Disciple skulle komme om Natten og stjæle ham, og sige til Folket: han er opreist fra de Døde; og da vil det sidste Bedrag blive værre end det første.
65 Men Pilatus sagde til dem: der have I Vagten; gaaer hen, forvarer med Flid, som I bedst vide.
66 Men de gik hen, og forvarede med Flid Graven ved Vagten, der de havde beseglet Stenen.

Danish New Testament from 1819 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗