누가복음 24장 Danish New Testament from 1819 with original orthography
Danish New Testament from 1819 with original orthography · 덴마크어 · 누가복음 (Luke) · 53절
- 1 Men paa den første Dag i Ugen meget aarle kom de til Graven, og bare de vellugtende Salver, som de havde beredt; og nogle Andre kom med dem.
- 2 Men de fandt Stenen afvæltet fra Graven.
- 3 Og de gik ind, og fandt ikke den Herre Jesu Legeme.
- 4 Og det skete, der de vare tvivlraadige derover, see, da stode to Mænd for dem i skinnende Klæder.
- 5 Men der de bleve forfærdede og bøiede Ansigtet mod Jorden, sagde de til dem: hvi lede I efter den Levende iblandt de Døde?
- 6 Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i hu, hvorledes han talede til Eder, der han endnu var i Galilæa, og sagde:
- 7 det bør Menneskens Søn at overantvordes i syndige Menneskers Hænder, og korsfæstes og opstaae tredie Dag.
- 8 Og de kom hans Ord i hu.
- 9 Og de gik fra Graven igjen, og kundgjorde alle disse Ting for de Elleve og for alle de Andre.
- 10 Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobus’ Moder, og de øvrige Kvinder med dem, som sagde Apostlerne disse Ting.
- 11 Og deres Ord syntes for dem som en løs Tale, og de troede dem ikke.
- 12 Men Peter stod op og løb til Graven; og der han kigede derind, saae han Linklæderne liggende alene, og gik bort og forundrede sig over det, som skeet var.
- 13 Og see, to af dem gik paa den samme Dag til en By, som var tresindstyve Stadier fra Jerusalem, hvis Navn var Emaus.
- 14 Og de talede med hverandre om alle disse Ting, som vare skete.
- 15 Og det begav sig, der de talede og bespurgte sig med hverandre, kom og Jesus selv nær og vandrede med dem.
- 16 Men deres Øine holdtes til, saa de ikke kjendte ham.
- 17 Men han sagde til dem: hvad ere disse for Taler, som I føre med hverandre paa Veien, og hvi see I saa bedrøvede ud.
- 18 Men een af dem, som hedte Cleophas, svarede og sagde til ham: er du alene fremmed i Jerusalem, og veed ikke de Ting, som ere skete i den i disse Dage?
- 19 Og han sagde til dem: hvilke? Men de sagde til ham: angaaende Jesus af Nazareth, som var en Prophet, mægtig i Gjerning og Ord for Gud og alt Folket;
- 20 og hvorledes de Ypperstepræster og vore Øverster have overantvordet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.
- 21 Men vi haabede, at han var den, som skulde forløse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredie Dag, siden det skete.
- 22 Saa have og nogle af vore Kvinder, som vare aarle ved Graven, forfærdet os;
- 23 thi der de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde og seet et Syn af Engle, hvilke sagde: han lever.
- 24 Og nogle af Vore gik hen til Graven og fandt det saaledes, som og Kvinderne havde sagt; men ham saae de ikke.
- 25 Og han sagde til dem: o I Daarer og Seenhjertede til at troe alt det, som Propheterne have sagt.
- 26 Burde det ikke Christus at lide dette og at indgaae til sin Herlighed?
- 27 Og han begyndte fra Moses og fra alle Propheter, og udlagde dem i alle Skrifterne det, som var skrevet om ham.
- 28 Og de kom nær til Byen, som de gik til; og han lod, som han vilde gaae længere.
- 29 Og de nødte ham meget og sagde: bliv hos os, thi det er mod Aften, og Dagen helder; og han gik ind for at blive hos dem.
- 30 Og det skete, da han sad med dem tilbords, tog han Brødet, velsignede, og brød det, og gav dem.
- 31 Da bleve deres Øine aabnede, og de kjendte ham, og han blev usynlig for dem.
- 32 Og de sagde til hverandre: brændte ikke vore Hjerter i os, der han talede til os paa Veien, og der han oplod os Skrifterne?
- 33 Og de stode op i den samme Time, og vendte tilbage til Jerusalem, og fandt forsamlede de Elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde:
- 34 Herren er sandelig opstanden, og seet af Simon.
- 35 Og de fortalte de Ting, som vare skete paa Veien, og hvorledes han blev kjendt af dem, idet han brød Brødet.
- 36 Men der de talede dette, stod Jesus selv midt iblandt dem, og han sagde til dem: Fred være med Eder!
- 37 Da forfærdedes de, og betoges af Frygt, og meente, at de saae en Aand.
- 38 Og han sagde til dem: hvi ere I saa bestyrtede? og hvi opstige saadanne Tanker i Eders Hjerter?
- 39 Seer mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler paa mig og seer; thi en Aand haver ikke Kjød og Been, som I see, at jeg haver.
- 40 Og der han det sagde, viste han dem Hænderne og Fødderne.
- 41 Men der de for Glæde endnu ikke troede, og forundrede sig, sagde han til dem: have I her Noget at æde?
- 42 Men de gave ham et Stykke af en stegt Fisk og af en Honningkage.
- 43 Og han tog det og aad det for deres Øine.
- 44 Men han sagde til dem: dette er, hvad jeg sagde Eder, der jeg endnu var hos Eder, at de Ting bør allesammen at fuldkommes, som ere skrevne i Moses’ Lov og Propheterne og Psalmerne om mig.
- 45 Da oplod han deres Forstand, at de forstode Skrifterne.
- 46 Og han sagde til dem: saaledes er skrevet, og saaledes burde det Christus at lide og at opstaae fra de Døde tredie Dag;
- 47 og i hans Navn at prædikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folk, hvilket skulde begynde fra Jerusalem.
- 48 Men I ere Vidner til disse Ting.
- 49 Og see, jeg sender min Faders Forjættelse over Eder; men I skulle blive I Jerusalems Stad, indtil I blive iførte med Kraft af det Høie.
- 50 Men han førte dem hen ud indtil Bethanien, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.
- 51 Og det skete, der han velsignede dem, skiltes han fra dem og foer op til Himmelen.
- 52 Og de tilbade ham, og vendte tilbage til Jerusalem med stor Glæde.
- 53 Og de vare stedse i Templet og lovede og priste Gud. Amen.
- 📚 Danish New Testament from 1819 with original orthography 책 목록
- 개역개정판 (1998)로
- 개역한글판 (1961)로
- 표준새번역 (1993)로
- King James Version로
- KJV 와 나란히
- 🌐 다른 언어·판
Danish New Testament from 1819 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗