누가복음 23장 Danish New Testament from 1819 with original orthography
Danish New Testament from 1819 with original orthography · 덴마크어 · 누가복음 (Luke) · 56절 · 대역: King James Version
| 절 | Danish New Testament from 1819 with original orthography | King James Version |
|---|---|---|
| 1 | Og deres ganske Hob stod op og førte ham for Pilatus. | And the whole multitude of them arose, and led him unto Pilate. |
| 2 | Men de begyndte at anklage ham og sagde: denne have vi fundet at forvende Folket og forbyde at give Keiseren Skat, og sige sig selv at være Christus, en Konge. | And they began to accuse him, saying, We found this fellow perverting the nation, and forbidding to give tribute to Cesar, saying that he himself is Christ a King. |
| 3 | Men Pilatus spurgte ham og sagde: er du den Jødernes Konge? Men han svarede ham og sagde: du siger det. | And Pilate asked him, saying, Art thou the King of the Jews? And he answered him and said, Thou sayest it. |
| 4 | Men Pilatus sagde til de Ypperstepræster og til Folket: jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske. | Then said Pilate to the chief priests and to the people, I find no fault in this man. |
| 5 | Men de holdt hardt ved og sagde: han oprør Folket, idet han lærer over al Judæa, fra Galilæa af, hvor han begyndte. | And they were the more fierce, saying, He stirreth up the people, teaching throughout all Jewry, beginning from Galilee to this place. |
| 6 | Men der Pilatus hørte om Galilæa spurgte han, om dette Menneske var en Galilæer. | When Pilate heard of Galilee, he asked whether the man were a Galilean. |
| 7 | Og der han fik at vide, at han hørte under Herodes’ Magt, sendte han ham til Herodes, som og selv var i Jerusalem i de samme Dage. | And as soon as he knew that he belonged unto Herod’s jurisdiction, he sent him to Herod, who himself also was at Jerusalem at that time. |
| 8 | Men der Herodes saae Jesus, blev han meget glad: thi han havde længe siden gjerne villet see ham, fordi han havde hørt meget om ham, og haabede at skulle see et Tegn skee af ham. | And when Herod saw Jesus, he was exceeding glad: for he was desirous to see him of a long season, because he had heard many things of him; and he hoped to have seen some miracle done by him. |
| 9 | Og han gjorde ham mange Spørgsmaal; men han svarede ham Intet. | Then he questioned with him in many words; but he answered him nothing. |
| 10 | Men de Ypperstepræster og Skriftkloge stode og anklagede ham heftig. | And the chief priests and scribes stood and vehemently accused him. |
| 11 | Men der Herodes med sine Krigsfolk havde forhaanet og bespottet ham, kastede han et hvidt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igjen. | And Herod with his men of war set him at nought, and mocked him, and arrayed him in a gorgeous robe, and sent him again to Pilate. |
| 12 | Paa den Dag bleve Pilatus og Herodes hinandens Venner; thi de var før i Fjendskab med hinanden. | And the same day Pilate and Herod were made friends together: for before they were at enmity between themselves. |
| 13 | Men Pilatus sammenkaldte de Ypperstepræster og de Øverste og Folket, | And Pilate, when he had called together the chief priests and the rulers and the people, |
| 14 | og sagde til dem: I have ført dette Menneske til mig som den, der afvender Folket; og see, jeg haver forhørt ham for Eder, og finder ingen Skyld hos dette Menneske i det, som I anklage ham for. | Said unto them, Ye have brought this man unto me, as one that perverteth the people: and, behold, I, having examined him before you, have found no fault in this man touching those things whereof ye accuse him: |
| 15 | Herodes ikke heller; thi jeg sendte Eder til ham, og see, han haver Intet gjort, som han er skyldig at døe for. | No, nor yet Herod: for I sent you to him; and, lo, nothing worthy of death is done unto him. |
| 16 | Derfor vil jeg revse ham og lade ham løs. | I will therefore chastise him, and release him. |
| 17 | Men han var forbunden til at lade dem Een løs ved Høitiden. | (For of necessity he must release one unto them at the feast.) |
| 18 | Men de raabte i den ganske Hob og sagde: bort med denne, men lad os Barrabas løs! | And they cried out all at once, saying, Away with this man, and release unto us Barabbas: |
| 19 | (Denne var Kastet i Fængsel for et Oprør, som skete i Staden, og var for et Mord.) | (Who for a certain sedition made in the city, and for murder, was cast into prison.) |
| 20 | Da raabte Pilatus atter til dem, og vilde lade Jesus løs. | Pilate therefore, willing to release Jesus, spake again to them. |
| 21 | Men de tilraabte ham og sagde: korsfæst, korsfæst ham! | But they cried, saying, Crucify him, crucify him. |
| 22 | Men han sagde tredie Gang til dem: hvad Ondt haver da denne gjort? Jeg finder ingen Dødsskyld hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs. | And he said unto them the third time, Why, what evil hath he done? I have found no cause of death in him: I will therefore chastise him, and let him go. |
| 23 | Men de trængte paa med stort Skrig og begjerede, at han skulde korsfæstes; og deres og de Ypperstepræsters Skrig fik Overhaand. | And they were instant with loud voices, requiring that he might be crucified. And the voices of them and of the chief priests prevailed. |
| 24 | Og Pilatus dømte, at deres Begjering skulde skee. | And Pilate gave sentence that it should be as they required. |
| 25 | Men han løsgav dem den, de begjerede, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie. | And he released unto them him that for sedition and murder was cast into prison, whom they had desired; but he delivered Jesus to their will. |
| 26 | Og der de førte ham ud, toge de fat paa en vis Simon fra Cyrene, som kom fra Marken, og de lagde Korset paa ham, at han skulde bære det efter Jesus. | And as they led him away, they laid hold upon one Simon, a Cyrenian, coming out of the country, and on him they laid the cross, that he might bear it after Jesus. |
| 27 | Men en stor Hob Folk og Kvinder fulgte ham, som baade beklagede og begræd ham. | And there followed him a great company of people, and of women, which also bewailed and lamented him. |
| 28 | Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: I Jerusalems Døttre! græder ikke over mig, men græder over Eder selv og over Eders Børn. | But Jesus turning unto them said, Daughters of Jerusalem, weep not for me, but weep for yourselves, and for your children. |
| 29 | Thi see, de Dage komme, paa hvilke man skal sige: salige ere de Ufrugtsommelige og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikke gave Die. | For, behold, the days are coming, in the which they shall say, Blessed are the barren, and the wombs that never bare, and the paps which never gave suck. |
| 30 | Da skulle de begynde at sige til Bjergene: falder over os! og til Høiene: skjuler os! | Then shall they begin to say to the mountains, Fall on us; and to the hills, Cover us. |
| 31 | Thi gjør man dette med det grønne Træ, hvad vil da skee med det tørre. | For if they do these things in a green tree, what shall be done in the dry? |
| 32 | Men der bleve og to andre Misdædere førte ud for at henrettes med ham. | And there were also two other, malefactors, led with him to be put to death. |
| 33 | Og der de vare komne til det Sted, som kaldes Hovedpandested, korsfæstede de ham der og Misdæderne, den ene ved den høire, men den anden ved den venstre Side. | And when they were come to the place, which is called Calvary, there they crucified him, and the malefactors, one on the right hand, and the other on the left. |
| 34 | Men Jesus sagde: Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gjøre. Men de skiftede hans Klæder og kastede Lod derom. | Then said Jesus, Father, forgive them; for they know not what they do. And they parted his raiment, and cast lots. |
| 35 | Og Folket stod og saae til; men de Øverste spottede ham tilligemed dem og sagde: han haver frelst Andre, han frelse sig selv, dersom han er den Christus, den Guds Udvalgte. | And the people stood beholding. And the rulers also with them derided him, saying, He saved others; let him save himself, if he be Christ, the chosen of God. |
| 36 | Men og Stridsmændene spottede ham, traadte til og rakte ham Eddike og sagde: | And the soldiers also mocked him, coming to him, and offering him vinegar, |
| 37 | dersom du er den Jødernes Konge, da frels dig selv. | And saying, If thou be the king of the Jews, save thyself. |
| 38 | Men der var og sat en Overskrift over ham, skreven paa Græsk og Latin og Hebraisk: denne er den Jødernes Konge. | And a superscription also was written over him in letters of Greek, and Latin, and Hebrew, THIS IS THE KING OF THE JEWS. |
| 39 | Men een af Misdæderne, som vare ophængte, bespottede ham og sagde: er du den Christus, da frels dig selv og os. | And one of the malefactors which were hanged railed on him, saying, If thou be Christ, save thyself and us. |
| 40 | Men den anden svarede og straffede ham og sagde: frygter ei heller du for Gud, da du er under samme Dom? | But the other answering rebuked him, saying, Dost not thou fear God, seeing thou art in the same condemnation? |
| 41 | Og vi vel med Rette, thi vi saae det, vore Gjerninger have forskyldt; men denne handlede intet Uskikkeligt. | And we indeed justly; for we receive the due reward of our deeds: but this man hath done nothing amiss. |
| 42 | Og han sagde til Jesus: Herre! kom mig i hu, naar du kommer i dit Rige. | And he said unto Jesus, Lord, remember me when thou comest into thy kingdom. |
| 43 | Og Jesus sagde til ham: sandelig siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradiis. | And Jesus said unto him, Verily I say unto thee, To day shalt thou be with me in paradise. |
| 44 | Men det var ved den sjette Time, og der blev et Mørke over det ganske Land indtil den niende Time. | And it was about the sixth hour, and there was a darkness over all the earth until the ninth hour. |
| 45 | Og Solen blev formørket, og Forhænget i Templet splittedes midt ad. | And the sun was darkened, and the veil of the temple was rent in the midst. |
| 46 | Og Jesus raabte med høi Røst og sagde: Fader! i dine Hænder befaler jeg min Aand; og der han det sagde, udgav han Aanden. | And when Jesus had cried with a loud voice, he said, Father, into thy hands I commend my spirit: and having said thus, he gave up the ghost. |
| 47 | Men der Høvedsmanden saae det, som skete, gav han Gud Æren og sagde: i Sandhed, dette Menneske var retfærdigt. | Now when the centurion saw what was done, he glorified God, saying, Certainly this was a righteous man. |
| 48 | Og alle de Folk, som vare komne sammen til dette Syn, der de saae, hvad der var skeet, sloge sig for deres Bryst, og vendte tilbage. | And all the people that came together to that sight, beholding the things which were done, smote their breasts, and returned. |
| 49 | Men alle hans Kyndinge stode langt borte, saa og de Kvinder, som havde fulgt med ham fra Galilæa, og saae dette. | And all his acquaintance, and the women that followed him from Galilee, stood afar off, beholding these things. |
| 50 | Og see, en Mand ved Navn Joseph, som var en Raadsherre, en god og retfærdig Mand, | And, behold, there was a man named Joseph, a counsellor; and he was a good man, and a just: |
| 51 | (denne havde ikke samtykt i deres Raad og Gjerning), han var fra Arimathæa, en jødisk Stad, og han ventede ogsaa selv Guds Rige; | (The same had not consented to the counsel and deed of them;) he was of Arimathea, a city of the Jews: who also himself waited for the kingdom of God. |
| 52 | han gik til Pilatus, og begjerede Jesu Legeme. | This man went unto Pilate, and begged the body of Jesus. |
| 53 | Og han tog det ned, og svøbte det i et fiint Linklæde, og lagde det i en Grav, som var huggen i en Klippe, hvor endnu ikke Nogen var lagt. | And he took it down, and wrapped it in linen, and laid it in a sepulchre that was hewn in stone, wherein never man before was laid. |
| 54 | Og det var Beredelsens Dag, og Sabbaten stundede til. | And that day was the preparation, and the sabbath drew on. |
| 55 | Men og Kvinderne, som vare komne med ham fra Galilæa, fulgte efter og saae Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt. | And the women also, which came with him from Galilee, followed after, and beheld the sepulchre, and how his body was laid. |
| 56 | Men de vendte tilbage og beredte vellugtende Urter og Salver; og Sabbaten over holdt de sig stille efter Loven. | And they returned, and prepared spices and ointments; and rested the sabbath day according to the commandment. |
- 📚 Danish New Testament from 1819 with original orthography 책 목록
- 개역개정판 (1998)로
- 개역한글판 (1961)로
- 표준새번역 (1993)로
- King James Version로
- 🌐 다른 언어·판
Danish New Testament from 1819 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗
King James Version — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: GPL