고린도전서 11장 Danish New Testament from 1819 with original orthography

Danish New Testament from 1819 with original orthography · 덴마크어 · 고린도전서 (1 Corinthians) · 34절

언어 판 책 장 대역 (나란히) 바로 가기

1 Vorder mine Efterfølgere, ligesom og jeg er Christi!
2 Men jeg roser Eder, Brødre! at I i Alt komme mig ihu og bevare Anordningerne, saasom jeg haver overantvordet Eder.
3 Men jeg vil, at I skulle betænke, at Christus er enhver Mands Hoved; men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Christi Hoved.
4 Hver Mand, som beder eller propheterer, og haver Noget paa Hovedet, beskæmmer sit Hoved.
5 Men hver Kvinde, som beder eller propheterer, med ubedækket Hoved, beskæmmer sit Hoved; thi det er det Samme, som var hun raget.
6 Thi dersom en Kvinde ikke bedækker sig, kan hun og lade Haaret afklippe; men er det Kvinden usømmeligt at klippes eller rages, da bedække hun sig.
7 Thi en Mand bør ikke bedække Hovedet, efterdi han er Guds Billede og Ære; men Kvinden er Mandens ære.
8 Thi Manden er ikke af Kvinden, men Kvinden af Manden;
9 ei heller er Manden skabt for Kvindens Skyld, men Kvinden for Mandens Skyld.
10 Derfor bør Kvinden have Ærbødighedstegn paa Hovedet for Englenes Skyld.
11 Dog er hverken Manden uden Kvinden, ei heller Kvinden uden Manden i Herren.
12 Thi ligesom Kvinden er af Manden, saa er og Manden ved Kvinden; men alle Ting af Gud.
13 Dømmer selv: lader det vel for en Kvinde, at bede med blottet Hoved til Gud?
14 Eller lærer ikke Naturen selv Eder, at dersom en Mand lader Haaret voxe langt, er det ham en Vanære?
15 Men dersom en Kvinde lader Haaret voxe langt, er det hende en Ære; thi Haaret er givet hende til et Skjul.
16 Men er der Nogen, som haver Lyst til at trættes herom, da have vi ikke saadan Skik, og Guds Menigheder ei heller.
17 Men idet jeg formaner herom, roser jeg ikke, at I komme sammen ei til det Bedre, men til det Værre.
18 For det Første hører jeg, at naar I komme sammen i Menigheden, er der Splidagtighed iblandt Eder; og for en Deel troer jeg det.
19 Thi der maa og være Partier iblandt Eder, at de Retskafne iblandt Eder kunne blive aabenbare.
20 Naar I da komme sammen, da er dette ikke at æde Herrens Nadvere.
21 Thi under Maaltidet tager Enhver sin egen Nadvere forud, og den Ene hungrer, den Anden overvælder sig.
22 Have I ikke Huse til at æde og drikke udi? eller foragte I Guds Menighed og beskæmme dem, som Intet have? Hvad skal jeg siger Eder? skal jeg rose Eder? I dette roser jeg Eder ikke.
23 Thi jeg annammede det fra Herren, som jeg og haver overantvordet Eder: at den Herre Jesus i den Nat, der han blev forraadet, tog Brødet,
24 takkede og brød det, og sagde: tager, æder; dette er mit Legeme, som brydes for Eder; dette gjører til min Ihukommelse!
25 Desligeste og Kalken, efterat han havde holdet Nadvere, og sagde: denne Kalk er det nye Testament i mit Blod; dette gjører, saa ofte som I det drikke, til min Ihukommelse!
26 Thi saa ofte som I æde dette Brød og drikke denne Kalk, forkynder Herrens Død, indtil han kommer.
27 Derfor, hvo som æder dette Brød eller drikker Herrens Kalk uværdeligen, skal være skyldig i Herrens Legeme og Blod.
28 Men hvert Menneske prøve sig selv, og saaledes æde han af Brødet og drikke af Kalken.
29 Thi hvo som æder og drikker uværdeligen, æder og drikker sig selv til Dom, idet han ikke gjør Forskjel paa Herrens Legeme.
30 Derfor ere mange skrøbelige og svage iblandt Eder, og en Deel ere hensovede.
31 Thi dersom vi dømte os selv, dømtes vi ikke.
32 Men naar vi dømmes af Herren, revses vi, at vi ikke med Verden skulle fordømmes.
33 Derfor, mine Brødre! naar I komme sammen til Maaltidet, da deler med hverandre.
34 Men dersom Nogen hungrer, han æde hjemme, at I ikke skulle komme sammen til Dom. Det Øvrige skal jeg anordne, naar jeg kommer.

Danish New Testament from 1819 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗