로그인

고린도전서 11장 Danish New Testament from 1819 with original orthography

Danish New Testament from 1819 with original orthography · 덴마크어 · 고린도전서 (1 Corinthians) · 34절 · 대역: King James Version

절Danish New Testament from 1819 with original orthographyKing James Version
1 Vorder mine Efterfølgere, ligesom og jeg er Christi! Be ye followers of me, even as I also am of Christ.
2 Men jeg roser Eder, Brødre! at I i Alt komme mig ihu og bevare Anordningerne, saasom jeg haver overantvordet Eder. Now I praise you, brethren, that ye remember me in all things, and keep the ordinances, as I delivered them to you.
3 Men jeg vil, at I skulle betænke, at Christus er enhver Mands Hoved; men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Christi Hoved. But I would have you know, that the head of every man is Christ; and the head of the woman is the man; and the head of Christ is God.
4 Hver Mand, som beder eller propheterer, og haver Noget paa Hovedet, beskæmmer sit Hoved. Every man praying or prophesying, having his head covered, dishonoureth his head.
5 Men hver Kvinde, som beder eller propheterer, med ubedækket Hoved, beskæmmer sit Hoved; thi det er det Samme, som var hun raget. But every woman that prayeth or prophesieth with her head uncovered dishonoureth her head: for that is even all one as if she were shaven.
6 Thi dersom en Kvinde ikke bedækker sig, kan hun og lade Haaret afklippe; men er det Kvinden usømmeligt at klippes eller rages, da bedække hun sig. For if the woman be not covered, let her also be shorn: but if it be a shame for a woman to be shorn or shaven, let her be covered.
7 Thi en Mand bør ikke bedække Hovedet, efterdi han er Guds Billede og Ære; men Kvinden er Mandens ære. For a man indeed ought not to cover his head, forasmuch as he is the image and glory of God: but the woman is the glory of the man.
8 Thi Manden er ikke af Kvinden, men Kvinden af Manden; For the man is not of the woman; but the woman of the man.
9 ei heller er Manden skabt for Kvindens Skyld, men Kvinden for Mandens Skyld. Neither was the man created for the woman; but the woman for the man.
10 Derfor bør Kvinden have Ærbødighedstegn paa Hovedet for Englenes Skyld. For this cause ought the woman to have power on her head because of the angels.
11 Dog er hverken Manden uden Kvinden, ei heller Kvinden uden Manden i Herren. Nevertheless neither is the man without the woman, neither the woman without the man, in the Lord.
12 Thi ligesom Kvinden er af Manden, saa er og Manden ved Kvinden; men alle Ting af Gud. For as the woman is of the man, even so is the man also by the woman; but all things of God.
13 Dømmer selv: lader det vel for en Kvinde, at bede med blottet Hoved til Gud? Judge in yourselves: is it comely that a woman pray unto God uncovered?
14 Eller lærer ikke Naturen selv Eder, at dersom en Mand lader Haaret voxe langt, er det ham en Vanære? Doth not even nature itself teach you, that, if a man have long hair, it is a shame unto him?
15 Men dersom en Kvinde lader Haaret voxe langt, er det hende en Ære; thi Haaret er givet hende til et Skjul. But if a woman have long hair, it is a glory to her: for her hair is given her for a covering.
16 Men er der Nogen, som haver Lyst til at trættes herom, da have vi ikke saadan Skik, og Guds Menigheder ei heller. But if any man seem to be contentious, we have no such custom, neither the churches of God.
17 Men idet jeg formaner herom, roser jeg ikke, at I komme sammen ei til det Bedre, men til det Værre. Now in this that I declare unto you I praise you not, that ye come together not for the better, but for the worse.
18 For det Første hører jeg, at naar I komme sammen i Menigheden, er der Splidagtighed iblandt Eder; og for en Deel troer jeg det. For first of all, when ye come together in the church, I hear that there be divisions among you; and I partly believe it.
19 Thi der maa og være Partier iblandt Eder, at de Retskafne iblandt Eder kunne blive aabenbare. For there must be also heresies among you, that they which are approved may be made manifest among you.
20 Naar I da komme sammen, da er dette ikke at æde Herrens Nadvere. When ye come together therefore into one place, this is not to eat the Lord’s supper.
21 Thi under Maaltidet tager Enhver sin egen Nadvere forud, og den Ene hungrer, den Anden overvælder sig. For in eating every one taketh before other his own supper: and one is hungry, and another is drunken.
22 Have I ikke Huse til at æde og drikke udi? eller foragte I Guds Menighed og beskæmme dem, som Intet have? Hvad skal jeg siger Eder? skal jeg rose Eder? I dette roser jeg Eder ikke. What? have ye not houses to eat and to drink in? or despise ye the church of God, and shame them that have not? What shall I say to you? shall I praise you in this? I praise you not.
23 Thi jeg annammede det fra Herren, som jeg og haver overantvordet Eder: at den Herre Jesus i den Nat, der han blev forraadet, tog Brødet, For I have received of the Lord that which also I delivered unto you, That the Lord Jesus the same night in which he was betrayed took bread:
24 takkede og brød det, og sagde: tager, æder; dette er mit Legeme, som brydes for Eder; dette gjører til min Ihukommelse! And when he had given thanks, he brake it, and said, Take, eat: this is my body, which is broken for you: this do in remembrance of me.
25 Desligeste og Kalken, efterat han havde holdet Nadvere, og sagde: denne Kalk er det nye Testament i mit Blod; dette gjører, saa ofte som I det drikke, til min Ihukommelse! After the same manner also he took the cup, when he had supped, saying, This cup is the new testament in my blood: this do ye, as oft as ye drink it, in remembrance of me.
26 Thi saa ofte som I æde dette Brød og drikke denne Kalk, forkynder Herrens Død, indtil han kommer. For as often as ye eat this bread, and drink this cup, ye do shew the Lord’s death till he come.
27 Derfor, hvo som æder dette Brød eller drikker Herrens Kalk uværdeligen, skal være skyldig i Herrens Legeme og Blod. Wherefore whosoever shall eat this bread, and drink this cup of the Lord, unworthily, shall be guilty of the body and blood of the Lord.
28 Men hvert Menneske prøve sig selv, og saaledes æde han af Brødet og drikke af Kalken. But let a man examine himself, and so let him eat of that bread, and drink of that cup.
29 Thi hvo som æder og drikker uværdeligen, æder og drikker sig selv til Dom, idet han ikke gjør Forskjel paa Herrens Legeme. For he that eateth and drinketh unworthily, eateth and drinketh damnation to himself, not discerning the Lord’s body.
30 Derfor ere mange skrøbelige og svage iblandt Eder, og en Deel ere hensovede. For this cause many are weak and sickly among you, and many sleep.
31 Thi dersom vi dømte os selv, dømtes vi ikke. For if we would judge ourselves, we should not be judged.
32 Men naar vi dømmes af Herren, revses vi, at vi ikke med Verden skulle fordømmes. But when we are judged, we are chastened of the Lord, that we should not be condemned with the world.
33 Derfor, mine Brødre! naar I komme sammen til Maaltidet, da deler med hverandre. Wherefore, my brethren, when ye come together to eat, tarry one for another.
34 Men dersom Nogen hungrer, han æde hjemme, at I ikke skulle komme sammen til Dom. Det Øvrige skal jeg anordne, naar jeg kommer. And if any man hunger, let him eat at home; that ye come not together unto condemnation. And the rest will I set in order when I come.

Danish New Testament from 1819 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗
King James Version — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: GPL