잠언 9장 Danish
Danish · 덴마크어 · 잠언 (Proverbs) · 18절
- 1 Visdommen bygged sig Hus, rejste sig støtter syv,
- 2 slagted sit Kvæg og blanded sin Vin, hun har ogsaa dækket sit Bord;
- 3 hun har sendt sine Terner ud, byder ind paa Byens højeste Steder:
- 4 Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:
- 5 Kom og smag mit Brød og drik den Vin, jeg har blandet!
- 6 Lad Tankeløshed fare, saa skal I leve, skrid frem ad Forstandens Vej! —
- 7 Tugter man en Spotter, henter man sig Haan; revser man en gudløs, høster man Skam;
- 8 revs ikke en Spotter, at han ikke skal hade dig, revs den vise, saa elsker han dig;
- 9 giv til den vise, saa bliver han visere, lær den retfærdige, saa øges hans Viden.
- 10 HERRENS Frygt er Visdoms Grundlag, at kende den HELLIGE, det er Forstand. —
- 11 Thi mange bliver ved mig dine Dage, dine Livsaars Tal skal øges.
- 12 Er du viis, er det til Gavn for dig selv; spotter du, bærer du ene Følgen!
- 13 Daarskaben, hun slaar sig løs og lokker og kender ikke til Skam;
- 14 hun sidder ved sit Huses Indgang, troner paa Byens Høje
- 15 og byder dem ind, der kommer forbi, vandrende ad deres slagne Vej:
- 16 Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:
- 17 Stjaalen Drik er sød, lønligt Brød er lækkert!
- 18 Han ved ej, at Skyggerne dvæler der, hendes Gæster er i Dødsrigets Dyb.
Danish — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗