잠언 8장 Danish
Danish · 덴마크어 · 잠언 (Proverbs) · 36절
- 1 Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin Røst?
- 2 Oppe paa Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;
- 3 ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang raaber den:
- 4 Jeg kalder paa eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.
- 5 I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Taaber, saa faa dog Forstand!
- 6 Hør, thi jeg fører ædel Tale, aabner mine Læber med retvise Ord;
- 7 ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.
- 8 Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;
- 9 de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt.
- 10 Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;
- 11 thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den.
- 12 Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og raader over Kundskab og Kløgt.
- 13 HERRENS Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.
- 14 Jeg ejer Raad og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.
- 15 Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;
- 16 ved mig kan Fyrster raade og Stormænd dømme Jorden.
- 17 Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.
- 18 Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.
- 19 Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.
- 20 Jeg vandrer paa Retfærds Vej, midt hen ad Rettens Stier
- 21 for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forraadshuse.
- 22 Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;
- 23 jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;
- 24 jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;
- 25 førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,
- 26 førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.
- 27 Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.
- 28 Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,
- 29 da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,
- 30 da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Aasyn leged jeg altid,
- 31 leged paa hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.
- 32 Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter paa mine Veje!
- 33 Hør paa Tugt og bliv vise, lad ikke haant derom!
- 34 Lykkelig den, der hører paa mig, saa han daglig vaager ved mine Døre og vogter paa mine Dørstolper.
- 35 Thi den, der finder mig; finder Liv og opnaar Yndest hos HERREN;
- 36 men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.
Danish — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗