잠언 24장 Danish
Danish · 덴마크어 · 잠언 (Proverbs) · 34절
- 1 Misund ej onde Folk, hav ikke lyst til at være med dem;
- 2 thi deres Hjerte pønser paa Vold, deres Læbers Ord volder Men.
- 3 Ved Visdom bygges et Hus, ved Indsigt holdes det oppe,
- 4 ved Kundskab fyldes Kamrene med alskens kosteligt, herligt Gods.
- 5 Vismand er større end Kæmpe, kyndig Mand mer end Kraftkarl.
- 6 Thi Krig skal du føre efter modent Overlæg, vel staar det til, hvor mange giver Raad.
- 7 Visdom er Daaren for høj, han aabner ej Munden i Porten.
- 8 Den, der har ondt i Sinde, kaldes en rænkefuld Mand.
- 9 Hvad en Daare har for, er Synd, en Spotter er Folk en Gru.
- 10 Taber du Modet paa Trængslens Dag, da er din Kraft kun ringe.
- 11 Frels dem, der slæbes til Døden, red dem, der vakler hen for at dræbes.
- 12 Siger du: »Se, jeg vidste det ikke« — mon ej han, der vejer Hjerter, kan skønne? Han, der tager Vare paa din Sjæl, han ved det, han gengælder Mennesker, hvad de har gjort.
- 13 Spis Honning, min Søn, det er godt, og Kubens Saft er sød for din Gane;
- 14 vid, at saa er og Visdom for Sjælen! Naar du finder den, har du en Fremtid, dit Haab bliver ikke til intet.
- 15 Lur ej paa den retfærdiges Bolig, du gudløse, ødelæg ikke hans Hjem;
- 16 thi syv Gange falder en retfærdig og staar op, men gudløse styrter i Fordærv.
- 17 Falder din Fjende, saa glæd dig ikke, snubler han, juble dit Hjerte ikke,
- 18 at ikke HERREN skal se det med Mishag og vende sin Vrede fra ham.
- 19 Græm dig ej over Ugerningsmænd, misund ikke de gudløse;
- 20 thi den onde har ingen Fremtid, gudløses Lampe gaar ud.
- 21 Frygt HERREN og Kongen, min Søn, indlad dig ikke med Folk, som gør Oprør;
- 22 thi brat kommer Ulykke fra dem, uventet Fordærv fra begge.
- 23 Ogsaa følgende Ordsprog er af vise Mænd. Partiskhed i Retten er ilde.
- 24 Mod den, som kender en skyldig fri, er Folkeslags Banden, Folkefærds Vrede;
- 25 men dem, der dømmer med Ret, gaar det vel, dem kommer Lykkens Velsignelse over.
- 26 Et Kys paa Læberne giver den, som kommer med ærligt Svar.
- 27 Fuldfør din Gerning udendørs, gør dig færdig ude paa Marken og byg dig siden et Hus!
- 28 Vidn ikke falsk mod din Næste, vær ikke letsindig med dine Læber;
- 29 sig ikke: »Jeg gør mod ham, som han gjorde mod mig, jeg gengælder hver hans Gerning.«
- 30 Jeg kom forbi en lad Mands Mark og et uforstandigt Menneskes Vingaard;
- 31 se, den var overgroet af Tidsler, ganske skjult af Nælder; Stendiget om den laa nedbrudt.
- 32 Jeg skued og skrev mig det bag Øre, jeg saa og tog Lære deraf:
- 33 Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:
- 34 Som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.
Danish — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗