잠언 23장 Danish
Danish · 덴마크어 · 잠언 (Proverbs) · 35절
- 1 Naar du sidder til Bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,
- 2 og sæt dig en Kniv paa Struben, i Fald du er alt for sulten.
- 3 Attraa ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld Kost.
- 4 Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!
- 5 Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.
- 6 Spis ej den misundeliges Brød, attraa ikke hans lækre Retter;
- 7 thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: »Spis og drik!« men hans Hjerte er ikke med dig.
- 8 Den Bid, du har spist, maa du udspy, du spilder dine fagre Ord.
- 9 Tal ikke for Taabens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.
- 10 Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke paa faderløses Mark;
- 11 thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.
- 12 Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.
- 13 Spar ej Drengen for Tugt; naar du slaar ham med Riset, undgaar han Døden;
- 14 du slaar ham vel med Riset, men redder hans Liv fra Dødsriget.
- 15 Min Søn, er dit Hjerte viist, saa glæder mit Hjerte sig ogsaa,
- 16 og mine Nyrer jubler, naar dine Læber taler, hvad ret er!
- 17 Dit Hjerte være ikke skinsygt paa Syndere, men stadig ivrigt i HERRENS Frygt;
- 18 en Fremtid har du visselig da, dit Haab bliver ikke til intet.
- 19 Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gaa den lige Vej.
- 20 Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der fraadser i Kød;
- 21 thi Dranker og Fraadser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.
- 22 Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!
- 23 Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.
- 24 Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;
- 25 din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!
- 26 Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!
- 27 Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd;
- 28 ja, som en Stimand ligger hun paa Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.
- 29 Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Saar uden Grund, hvem har sløve Øjne?
- 30 De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.
- 31 Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider saa glat,
- 32 men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;
- 33 dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;
- 34 du har det, som laa du midt i Havet, som laa du oppe paa en Mastetop.
- 35 »De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; naar engang jeg vaagner igen, saa søger jeg atter til Vinen!«
Danish — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗