잠언 11장 Danish
Danish · 덴마크어 · 잠언 (Proverbs) · 31절
- 1 Falske Vægtskaale er HERREN en Gru, fuldvægtigt Lod er efter hans Sind.
- 2 Kommer Hovmod, kommer og Skændsel, men med ydmyge følger der Visdom.
- 3 Retsindiges Uskyld leder dem trygt, troløses falskhed lægger dem øde.
- 4 Ej hjælper Rigdom paa Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden.
- 5 Den lydefris Retfærd jævner hans Vej, for sin Gudløshed falder den gudløse.
- 6 Retsindiges Retfærd bringer dem Frelse, troløse fanges i egen Attraa.
- 7 Ved Døden brister den gudløses Haab, Daarers Forventning brister.
- 8 Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hans Sted.
- 9 Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab.
- 10 Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløses Undergang.
- 11 Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund.
- 12 Mand uden Vid ser ned paa sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.
- 13 Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, den paalidelige skjuler Sagen.
- 14 Uden Styre staar et Folk for Fald, vel staar det til, hvor mange giver Raad.
- 15 Den gaar det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader Haandslag.
- 16 Yndefuld Kvinde vinder Manden Ære; hader hun Retsind, volder hun Skændsel. De lade maa savne Gods, flittige vinder sig Rigdom.
- 17 Kærlig Mand gør vel mod sin Sjæl, den grumme er haard ved sit eget Kød.
- 18 Den gudløse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfærd saar, faar virkelig Løn.
- 19 At hige efter Retfærd er Liv, at jage efter ondt er Død.
- 20 De svigefulde er HERREN en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer.
- 21 Visselig undgaar den onde ej Straf, de retfærdiges Æt gaar fri.
- 22 Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan skønne.
- 23 Retfærdiges Ønske bliver kun til Lykke, gudløse har kun Vrede i Vente.
- 24 En strør om sig og gør dog Fremgang, en anden nægter sig alt og mangler.
- 25 Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.
- 26 Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over den, som sælger.
- 27 Hvo der jager efter godt, han søger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over.
- 28 Hvo der stoler paa sin Rigdom, falder, retfærdige grønnes som Løv.
- 29 Den, der øder sit Hus, høster Vind, Daare bliver Vismands Træl.
- 30 Retfærds Frugt er et Livets Træ, Vismand indfanger Sjæle.
- 31 En retfærdig reddes med Nød og næppe, endsige en gudløs, en, der synder.
Danish — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗