이사야 3장 Danish
Danish · 덴마크어 · 이사야 (Isaiah) · 26절
- 1 Thi se, Herren, Hærskarers HERRE, fratager Jerusalem og Juda støtte og Stav, hver Støtte af Brød og hver støtte af vand:
- 2 Helt og Krigsmand, Dommer og Profet, Spaamand og Ældste,
- 3 Halvhundredfører og Stormand, Raadsherre og Haandværksmester og den, der er kyndig i Trolddom.
- 4 Jeg giver dem Drenge til Øverster, Drengekaadhed skal herske over dem.
- 5 I Folket undertrykker den ene den anden, hver sin Næste; Dreng sætter sig op imod Olding, Usling mod Hædersmand.
- 6 Naar da en Mand tager fat paa en anden i hans Fædrenehus og siger: »Du har en Kappe, du skal være vor Hersker, under dig skal dette faldefærdige Rige staa!«
- 7 saa svarer han paa hin Dag: »Jeg vil ikke være Saarlæge! Jeg har hverken Brød eller Klæder i Huset, gør ikke mig til Folkets Overhoved!«
- 8 Thi Jerusalem snubler, og Juda falder, fordi de med Tunge og Gerning er mod HERREN i Trods mod hans Herligheds Øjne.
- 9 Deres Ansigtsudtryk vidner imod dem; de kundgør deres Synd som Sodoma, dølger intet. Ve deres Sjæl, de styrted sig selv i Vaade.
- 10 Salige de retfærdige, dem gaar det godt, deres Gerningers Frugt skal de nyde;
- 11 ve den gudløse, ham gaar det ilde; han faar, som hans Hænder har gjort.
- 12 Mit Folk har en Dreng ved Styret, og over det hersker Kvinder. Dine Ledere, mit Folk, leder vild, gør Vejen, du vandrer, vildsom.
- 13 Til Rettergang er HERREN traadt frem, han staar og vil dømme sit Folk.
- 14 HERREN møder til Doms med de Ældste i sit Folk og dets Fyrster: »Det er jer, som gnaved Vingaarden af, I har Rov fra den arme til Huse.
- 15 Hvor kan I træde paa mit Folk og male de arme sønder?« saa lyder det fra Herren, Hærskarers HERRE.
- 16 HERREN siger: Eftersom Zions Døtre bryster sig og gaar med knejsende Nakke og kælne Blikke, gaar med trippende Gang og med raslende Ankelkæder —
- 17 gør Herren Issen skaldet paa Zions Døtre og blotter deres Tindingers Lokker.
- 18 Paa hin Dag afriver Herren al deres Pynt: Ankelringe, Pandebaand, Halvmaaner,
- 19 Perler, Armbaand, Flor,
- 20 Hovedsmykker, Ankelkæder, Bælter, Lugtedaaser, Trylleringe,
- 21 Fingerringe, Næseringe,
- 22 Festklæder, Underdragter, Sjaler, Tasker,
- 23 Spejle, Lin, Hovedbaand og Slør.
- 24 For Vellugt kommer der Stank, i Stedet for Bælte Reb, for Fletninger skaldet Isse, for Stadsklæder Sæk om Hofte, for Skønhedsmærke Brændemærke.
- 25 Dine Mænd skal falde for Sværd, dit unge Mandskab i Strid.
- 26 Hendes Porte skal sukke og klage og hun sidde ensom paa Jorden.
Danish — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗