로그인

욥기 39장 Danish

Danish · 덴마크어 · 욥기 (Job) · 30절 · 대역: King James Version

🖍 이 판을 읽기 도구로 읽기 📖 무료성경
절DanishKing James Version
1 Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers Hunger, Knowest thou the time when the wild goats of the rock bring forth? or canst thou mark when the hinds do calve?
2 naar de dukker sig i deres Huler; ligger paa Lur i Krat? Canst thou number the months that they fulfil? or knowest thou the time when they bring forth?
3 Hvem skaffer Ravnen Æde, naar Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde? They bow themselves, they bring forth their young ones, they cast out their sorrows.
4 Kender du Tiden, da Stengeden føder, tager du Vare paa Hindenes Veer, Their young ones are in good liking, they grow up with corn; they go forth, and return not unto them.
5 tæller du mon deres Drægtigheds Maaneder, kender du Tiden, de føder? Who hath sent out the wild ass free? or who hath loosed the bands of the wild ass?
6 De lægger sig ned og føder og kaster Kuldet, Whose house I have made the wilderness, and the barren land his dwellings.
7 Ungerne trives, gror til i det frie, løber bort og kommer ej til dem igen. He scorneth the multitude of the city, neither regardeth he the crying of the driver.
8 Hvem slap Vildæslet løs, hvem løste mon Steppeæslets Reb, The range of the mountains is his pasture, and he searcheth after every green thing.
9 som jeg gav Ørkenen til Hjem, den salte Steppe til Bolig? Will the unicorn be willing to serve thee, or abide by thy crib?
10 Det ler ad Byens Larm og hører ej Driverens Skælden; Canst thou bind the unicorn with his band in the furrow? or will he harrow the valleys after thee?
11 det ransager Bjerge, der har det sin Græsgang, det leder hvert Græsstraa op. Wilt thou trust him, because his strength is great? or wilt thou leave thy labour to him?
12 Er Vildoksen villig at trælle for dig, vil den staa ved din Krybbe om Natten? Wilt thou believe him, that he will bring home thy seed, and gather it into thy barn?
13 Binder du Reb om dens Hals, pløjer den Furerne efter dig? Gavest thou the goodly wings unto the peacocks? or wings and feathers unto the ostrich?
14 Stoler du paa dens store Kræfter; overlader du den din Høst? Which leaveth her eggs in the earth, and warmeth them in dust,
15 Tror du, den kommer tilbage og samler din Sæd paa Loen? And forgetteth that the foot may crush them, or that the wild beast may break them.
16 Mon Strudsens Vinge er lam, eller mangler den Dækfjer og Dun, She is hardened against her young ones, as though they were not hers: her labour is in vain without fear;
17 siden den betror sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Sandet, Because God hath deprived her of wisdom, neither hath he imparted to her understanding.
18 tænker ej paa, at en Fod kan knuse dem, Vildtet paa Marken træde dem sønder? What time she lifteth up herself on high, she scorneth the horse and his rider.
19 Haard ved Ungerne er den, som var de ej dens; spildt er dens Møje, det ængster den ikke. Hast thou given the horse strength? hast thou clothed his neck with thunder?
20 Thi Gud lod den glemme Visdom og gav den ej Del i Indsigt. Canst thou make him afraid as a grasshopper? the glory of his nostrils is terrible.
21 Naar Skytterne kommer, farer den bort, den ler ad Hest og Rytter. He paweth in the valley, and rejoiceth in his strength: he goeth on to meet the armed men.
22 Giver du Hesten Styrke, klæder dens Hals med Manke He mocketh at fear, and is not affrighted; neither turneth he back from the sword.
23 og lærer den Græshoppens Spring? Dens stolte Prusten indgyder Rædsel. The quiver rattleth against him, the glittering spear and the shield.
24 Den skraber muntert i Dalen, gaar Brynjen væligt i Møde; He swalloweth the ground with fierceness and rage: neither believeth he that it is the sound of the trumpet.
25 den ler ad Rædselen, frygter ikke og viger ikke for Sværdet; He saith among the trumpets, Ha, ha; and he smelleth the battle afar off, the thunder of the captains, and the shouting.
26 Koggeret klirrer over den, Spydet og Køllen blinker; Doth the hawk fly by thy wisdom, and stretch her wings toward the south?
27 den sluger Vejen med gungrende Vildskab, den tøjler sig ikke, naar Hornet lyder; Doth the eagle mount up at thy command, and make her nest on high?
28 et Stød i Hornet, straks siger den: Huj! Den vejrer Kamp i det fjerne, Kampskrig og Førernes Raab. She dwelleth and abideth on the rock, upon the crag of the rock, and the strong place.
29 Skyldes det Indsigt hos dig, at Falken svinger sig op og breder sin Vinge mod Sønden? From thence she seeketh the prey, and her eyes behold afar off.
30 Skyldes det Bud fra dig, at Ørnen flyver højt og bygger sin højtsatte Rede? Den bygger og bor paa Klipper, paa Klippens Tinde og Borg; den spejder derfra efter Æde, viden om skuer dens Øjne. Ungerne svælger i Blod; hvor Valen findes, der er den! Og HERREN svarede Job og sagde: Vil den trættekære tvistes med den Almægtige? Han, som revser Gud, han svare herpaa! Da svarede Job HERREN og sagde: Se, jeg er ringe, hvad skal jeg svare? Jeg lægger min Haand paa min Mund! Een Gang har jeg talt, gentager det ikke, to Gange, men gør det ej mer! Her young ones also suck up blood: and where the slain are, there is she.

Danish — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗
King James Version — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: GPL