욥기 31장 Danish
Danish · 덴마크어 · 욥기 (Job) · 40절 · 대역: King James Version
| 절 | Danish | King James Version |
|---|---|---|
| 1 | Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se paa en Jomfru; | I made a covenant with mine eyes; why then should I think upon a maid? |
| 2 | hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje? | For what portion of God is there from above? and what inheritance of the Almighty from on high? |
| 3 | Har ikke den lovløse Vanheld i Vente, Udaadsmændene Modgang? | Is not destruction to the wicked? and a strange punishment to the workers of iniquity? |
| 4 | Ser han ej mine Veje og tæller alle mine Skridt? | Doth not he see my ways, and count all my steps? |
| 5 | Har jeg holdt til med Løgn, og hasted min Fod til Svig — | If I have walked with vanity, or if my foot hath hasted to deceit; |
| 6 | paa Rettens Vægtskaal veje han mig, saa Gud kan kende min Uskyld — | Let me be weighed in an even balance, that God may know mine integrity. |
| 7 | er mit Skridt bøjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine Øjne, hang noget ved mine Hænder, | If my step hath turned out of the way, and mine heart walked after mine eyes, and if any blot hath cleaved to mine hands; |
| 8 | da gid jeg maa saa og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode! | Then let me sow, and let another eat; yea, let my offspring be rooted out. |
| 9 | Blev jeg en Daare paa Grund af en Kvinde, og har jeg luret ved Næstens Dør, | If mine heart have been deceived by a woman, or if I have laid wait at my neighbour’s door; |
| 10 | saa dreje min Hustru Kværn for en anden, og andre bøje sig over hende! | Then let my wife grind unto another, and let others bow down upon her. |
| 11 | Thi sligt var Skændselsdaad, Brøde, der drages for Retten, | For this is an heinous crime; yea, it is an iniquity to be punished by the judges. |
| 12 | ja, Ild, der æder til Afgrunden og sætter hele min Høst i Brand! | For it is a fire that consumeth to destruction, and would root out all mine increase. |
| 13 | Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, naar de trættede med mig, | If I did despise the cause of my manservant or of my maidservant, when they contended with me; |
| 14 | hvad skulde jeg da gøre, naar Gud stod op, hvad skulde jeg svare, naar han saa efter? | What then shall I do when God riseth up? and when he visiteth, what shall I answer him? |
| 15 | Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skød, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv? | Did not he that made me in the womb make him? and did not one fashion us in the womb? |
| 16 | Har jeg afslaaet ringes Ønske, ladet Enkens Øjne vansmægte, | If I have withheld the poor from their desire, or have caused the eyes of the widow to fail; |
| 17 | var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf — | Or have eaten my morsel myself alone, and the fatherless hath not eaten thereof; |
| 18 | nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende fra min Moders Skød. | (For from my youth he was brought up with me, as with a father, and I have guided her from my mother’s womb;) |
| 19 | Har jeg set en Stakkel blottet for Klæder, en fattig savne et Tæppe — | If I have seen any perish for want of clothing, or any poor without covering; |
| 20 | visselig nej, hans Hofter velsigned mig, naar han varmed sig i Uld af mine Lam. | If his loins have not blessed me, and if he were not warmed with the fleece of my sheep; |
| 21 | Har jeg løftet min Baand mod en faderløs, fordi jeg var vis paa Medhold i Retten, | If I have lifted up my hand against the fatherless, when I saw my help in the gate: |
| 22 | saa falde min Skulder fra Nakken, saa rykkes min Arm af Led! | Then let mine arm fall from my shoulder blade, and mine arm be broken from the bone. |
| 23 | Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og naar han rejste sig, magted jeg intet! | For destruction from God was a terror to me, and by reason of his highness I could not endure. |
| 24 | Har jeg slaaet min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fortrøstning, | If I have made gold my hope, or have said to the fine gold, Thou art my confidence; |
| 25 | var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Haand fik sanket saa meget, | If I rejoiced because my wealth was great, and because mine hand had gotten much; |
| 26 | saa jeg, hvorledes Sollyset straaled, eller den herligt skridende Maane, | If I beheld the sun when it shined, or the moon walking in brightness; |
| 27 | og lod mit Hjerte sig daare i Løn, saa jeg hylded dem med Kys paa min Haand — | And my heart hath been secretly enticed, or my mouth hath kissed my hand: |
| 28 | ogsaa det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe. | This also were an iniquity to be punished by the judge: for I should have denied the God that is above. |
| 29 | Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, naar han ramtes af Vanheld — | If I rejoiced at the destruction of him that hated me, or lifted up myself when evil found him: |
| 30 | nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, saa jeg bandende kræved hans Sjæl. | Neither have I suffered my mouth to sin by wishing a curse to his soul. |
| 31 | Har min Husfælle ej maattet sige: »Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord« — | If the men of my tabernacle said not, Oh that we had of his flesh! we cannot be satisfied. |
| 32 | nej, den fremmede laa ej ude om Natten, jeg aabned min Dør for Vandringsmænd. | The stranger did not lodge in the street: but I opened my doors to the traveller. |
| 33 | Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gør, saa jeg dulgte min Brøde i Brystet | If I covered my transgressions as Adam, by hiding mine iniquity in my bosom: |
| 34 | af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrænders Ringeagt, saa jeg blev inden Døre i Stilhed! — | Did I fear a great multitude, or did the contempt of families terrify me, that I kept silence, and went not out of the door? |
| 35 | Ak, var der dog en, der hørte paa mig! Her er mit Bomærke — lad den Almægtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlæg! | Oh that one would hear me! behold, my desire is, that the Almighty would answer me, and that mine adversary had written a book. |
| 36 | Sandelig, tog jeg det paa min Skulder, kransed mit Hoved dermed som en Krone, | Surely I would take it upon my shoulder, and bind it as a crown to me. |
| 37 | svared ham for hvert eneste Skridt og mødte ham som en Fyrste. | I would declare unto him the number of my steps; as a prince would I go near unto him. |
| 38 | Har min Mark maattet skrige over mig og alle Furerne græde, | If my land cry against me, or that the furrows likewise thereof complain; |
| 39 | har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv, | If I have eaten the fruits thereof without money, or have caused the owners thereof to lose their life: |
| 40 | saa gro der Tjørn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender Jobs Ord. | Let thistles grow instead of wheat, and cockle instead of barley. The words of Job are ended. |
Danish — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗
King James Version — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: GPL