시편 71편 Danish
Danish · 덴마크어 · 시편 (Psalms) · 24절
- 1 HERRE, jeg lider paa dig, lad mig aldrig i evighed skuffes.
- 2 Frels mig og udfri mig i din Retfærdighed, du bøje dit Øre til mig;
- 3 red mig og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; thi du er min Klippe og Borg!
- 4 Min Gud, fri mig ud af gudløses Haand, af Niddings og Voldsmands Kløer;
- 5 thi du er mit Haab, o Herre! Fra min Ungdom var HERREN min Tillid;
- 6 fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger var du fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang.
- 7 For mange staar jeg som mærket af Gud, men du er min stærke Tilflugt;
- 8 min Mund er fuld af din Lovsang, af din Ære Dagen lang.
- 9 Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu Kraften svinder;
- 10 thi mine Fjender taler om mig, de, der lurer paa min Sjæl, holder Raad:
- 11 »Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!«
- 12 Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, min Gud;
- 13 lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der staar mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!
- 14 Men jeg, jeg vil altid haabe, blive ved at istemme din Pris;
- 15 min Mund skal vidne om din Retfærd, om din Frelse Dagen lang; thi jeg kender ej Ende derpaa.
- 16 Jeg vil minde om den Herre HERRENS Vælde, lovsynge din Retfærd, kun den alene.
- 17 Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg forkyndt til nu.
- 18 Indtil Alderdommens Tid og de graanende Haar svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter.
- 19 Din Vælde og din Retfærdighed naar til Himlen, o Gud; du, som øvede store Ting, hvo er din Lige, Gud?
- 20 Du, som lod os skue mangefold Trængsel og Nød, du kalder os atter til Live og drager os atter af Jordens Dyb;
- 21 du vil øge min Storhed og atter trøste mig.
- 22 Til Gengæld vil jeg til Harpespil prise din Trofasthed, min Gud, lege paa Citer for dig, du Israels Hellige;
- 23 juble skal mine Læber — ja, jeg vil lovsynge dig — og min Sjæl, som du udløste;
- 24 ogsaa min Tunge skal Dagen igennem forkynde din Retfærd, thi Skam og Skændsel faar de, som vil mig ilde.
Danish — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗