시편 50편 Danish
Danish · 덴마크어 · 시편 (Psalms) · 23절
- 1 En Salme af Asaf. Gud, Gud HERREN taled og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge;
- 2 fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Straaleglans
- 3 — vor Gud komme og tie ikke! — Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;
- 4 han stævned Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:
- 5 »Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!«
- 6 Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer. — Sela.
- 7 Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!
- 8 Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;
- 9 jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;
- 10 thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene paa de tusinde Bjerge;
- 11 jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede paa Markens Vrimmel.
- 12 Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!
- 13 Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod?
- 14 Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.
- 15 Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,
- 16 Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden,
- 17 naar du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?
- 18 Ser du en Tyv, slaar du Følge med ham, med Horkarle holder du til,
- 19 slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer paa Svig.
- 20 Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn;
- 21 det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart.
- 22 Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.
- 23 Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter paa Vejen, lader jeg se Guds Frelse.
Danish — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗