시편 49편 Danish
Danish · 덴마크어 · 시편 (Psalms) · 20절
- 1 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme.
- 2 Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
- 3 baade høj og lav, baade rig og fattig!
- 4 Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
- 5 jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, raader min Gaade til Strengeleg.
- 6 Hvorfor skulle jeg frygte i de onde Dage, naar mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
- 7 de, som stoler paa deres Gods og bryster sig af deres store Rigdom?
- 8 Visselig, ingen kan købe sin Sjæl fri og give Gud en Løsesum
- 9 — Prisen for hans Sjæl blev for høj, for evigt maatte han opgive det — saa han kunde blive i Live
- 10 og aldrig faa Graven at se;
- 11 nej, han skal se den; Vismænd dør, baade Daare og Taabe gaar bort. Deres Gods maa de afstaa til andre,
- 12 deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
- 13 Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgaar.
- 14 Saa gaar det dem, der tror sig trygge, saa ender det for dem, deres Tale behager. — Sela.
- 15 I Dødsriget drives de ned som Faar, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder paa dem ved Gry, deres Skikkelse gaar Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig.
- 16 Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Haand, thi han tager mig til sig. — Sela.
- 17 Frygt ej, naar en Mand bliver rig, naar hans Huses Herlighed øges;
- 18 thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.
- 19 Priser han end i Live sig selv: »De lover dig for din Lykke!« —
- 20 han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig faar Lyset at skue. Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgaar.
Danish — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗