누가복음 24장 Danish
Danish · 덴마크어 · 누가복음 (Luke) · 53절 · 대역: King James Version
| 절 | Danish | King James Version |
|---|---|---|
| 1 | Men paa den første Dag i Ugen meget aarle kom de til Graven og bragte de vellugtende Urter, som de havde beredt. | Now upon the first day of the week, very early in the morning, they came unto the sepulchre, bringing the spices which they had prepared, and certain others with them. |
| 2 | Og de fandt Stenen bortvæltet fra Graven. | And they found the stone rolled away from the sepulchre. |
| 3 | Men da de gik derind, fandt de ikke den Herres Jesu Legeme. | And they entered in, and found not the body of the Lord Jesus. |
| 4 | Og det skete, da de vare tvivlraadige om dette, se, da stode to Mænd for dem i straalende Klædebon. | And it came to pass, as they were much perplexed thereabout, behold, two men stood by them in shining garments: |
| 5 | Men da de bleve forfærdede og bøjede deres Ansigter imod Jorden, sagde de til dem: „Hvorfor lede I efter den levende iblandt de døde? | And as they were afraid, and bowed down their faces to the earth, they said unto them, Why seek ye the living among the dead? |
| 6 | Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i Hu, hvorledes han talte til eder, medens han endnu var i Galilæa, og sagde, | He is not here, but is risen: remember how he spake unto you when he was yet in Galilee, |
| 7 | at Menneskesønnen burde overgives i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes og opstaa paa den tredje Dag.‟ | Saying, The Son of man must be delivered into the hands of sinful men, and be crucified, and the third day rise again. |
| 8 | Og de kom hans Ord i Hu. | And they remembered his words, |
| 9 | Og de vendte tilbage fra Graven og kundgjorde alle disse Ting for de elleve og for alle de andre. | And returned from the sepulchre, and told all these things unto the eleven, and to all the rest. |
| 10 | Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs Moder, og de øvrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting. | It was Mary Magdalene, and Joanna, and Mary the mother of James, and other women that were with them, which told these things unto the apostles. |
| 11 | Og disse Ord kom dem for som løs Tale; og de troede dem ikke. | And their words seemed to them as idle tales, and they believed them not. |
| 12 | Men Peter stod op og løb til Graven; og da han kiggede derind, ser han Linklæderne alene liggende der, og han gik hjem i Undren over det, som var sket. | Then arose Peter, and ran unto the sepulchre; and stooping down, he beheld the linen clothes laid by themselves, and departed, wondering in himself at that which was come to pass. |
| 13 | Og se, to af dem vandrede paa den samme Dag til en Landsby, som laa tresindstyve Stadier fra Jerusalem, dens Navn var Emmaus. | And, behold, two of them went that same day to a village called Emmaus, which was from Jerusalem about threescore furlongs. |
| 14 | Og de talte med hinanden om alle disse Ting, som vare skete. | And they talked together of all these things which had happened. |
| 15 | Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden indbyrdes, da kom Jesus selv nær og vandrede med dem. | And it came to pass, that, while they communed together and reasoned, Jesus himself drew near, and went with them. |
| 16 | Men deres Øjne holdtes til, saa de ikke kendte ham. | But their eyes were holden that they should not know him. |
| 17 | Men han sagde til dem: „Hvad er dette for Ord, som I skifte med hinanden paa Vejen?‟ Og de standsede bedrøvede. | And he said unto them, What manner of communications are these that ye have one to another, as ye walk, and are sad? |
| 18 | Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: „Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse Dage?‟ | And the one of them, whose name was Cleopas, answering said unto him, Art thou only a stranger in Jerusalem, and hast not known the things which are come to pass there in these days? |
| 19 | Og han sagde til dem: „Hvilket?‟ Men de sagde til ham: „Det med Jesus af Nazareth, som var en Profet, mægtig i Gerning og Ord for Gud og alt Folket; | And he said unto them, What things? And they said unto him, Concerning Jesus of Nazareth, which was a prophet mighty in deed and word before God and all the people: |
| 20 | og hvorledes Ypperstepræsterne og vore Raadsherrer have overgivet ham til Dødsdom og korsfæstet ham. | And how the chief priests and our rulers delivered him to be condemned to death, and have crucified him. |
| 21 | Men vi haabede, at han var den, som skulde forløse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete. | But we trusted that it had been he which should have redeemed Israel: and beside all this, to day is the third day since these things were done. |
| 22 | Men ogsaa nogle af vore Kvinder have forfærdet os, idet de kom aarle til Graven, | Yea, and certain women also of our company made us astonished, which were early at the sepulchre; |
| 23 | og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde ogsaa set et Syn af Engle, der sagde, at han lever. | And when they found not his body, they came, saying, that they had also seen a vision of angels, which said that he was alive. |
| 24 | Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det saaledes, som Kvinderne havde sagt; men ham saa de ikke.‟ | And certain of them which were with us went to the sepulchre, and found it even so as the women had said: but him they saw not. |
| 25 | Og han sagde til dem: „O I uforstandige og senhjertede til at tro paa alt det, som Profeterne have talt! | Then he said unto them, O fools, and slow of heart to believe all that the prophets have spoken: |
| 26 | Burde ikke Kristus lide dette og indgaa til sin Herlighed?‟ | Ought not Christ to have suffered these things, and to enter into his glory? |
| 27 | Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham. | And beginning at Moses and all the prophets, he expounded unto them in all the scriptures the things concerning himself. |
| 28 | Og de nærmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som han vilde gaa videre. | And they drew nigh unto the village, whither they went: and he made as though he would have gone further. |
| 29 | Og de nødte ham meget og sagde: „Bliv hos os; thi det er mod Aften, og Dagen hælder.‟ Og han gik ind for at blive hos dem. | But they constrained him, saying, Abide with us: for it is toward evening, and the day is far spent. And he went in to tarry with them. |
| 30 | Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog han Brødet, velsignede og brød det og gav dem det. | And it came to pass, as he sat at meat with them, he took bread, and blessed it, and brake, and gave to them. |
| 31 | Da bleve deres Øjne aabnede, og de kendte ham; og han blev usynlig for dem. | And their eyes were opened, and they knew him; and he vanished out of their sight. |
| 32 | Og de sagde til hinanden: „Brændte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os paa Vejen og oplod os Skrifterne?‟ | And they said one to another, Did not our heart burn within us, while he talked with us by the way, and while he opened to us the scriptures? |
| 33 | Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde: | And they rose up the same hour, and returned to Jerusalem, and found the eleven gathered together, and them that were with them, |
| 34 | „Herren er virkelig opstanden og set af Simon.‟ | Saying, The Lord is risen indeed, and hath appeared to Simon. |
| 35 | Og de fortalte, hvad der var sket paa Vejen, og hvorledes han blev kendt af dem, idet han brød Brødet. | And they told what things were done in the way, and how he was known of them in breaking of bread. |
| 36 | Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og han siger til dem: „Fred være med eder!‟ | And as they thus spake, Jesus himself stood in the midst of them, and saith unto them, Peace be unto you. |
| 37 | Da forskrækkedes de og betoges af Frygt og mente, at de saa en Aand. | But they were terrified and affrighted, and supposed that they had seen a spirit. |
| 38 | Og han sagde til dem: „Hvorfor ere I forfærdede? og hvorfor opstiger der Tvivl i eders Hjerter? | And he said unto them, Why are ye troubled? and why do thoughts arise in your hearts? |
| 39 | Ser mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler paa mig og ser; thi en Aand har ikke Kød og Ben, som I se, at jeg har.‟ | Behold my hands and my feet, that it is I myself: handle me, and see; for a spirit hath not flesh and bones, as ye see me have. |
| 40 | Og da han havde sagt dette, viste han dem sine Hænder og sine Fødder. | And when he had thus spoken, he shewed them his hands and his feet. |
| 41 | Men da de af Glæde herover endnu ikke kunde tro og undrede sig, sagde han til dem: „Have I her noget at spise?‟ | And while they yet believed not for joy, and wondered, he said unto them, Have ye here any meat? |
| 42 | Og de gave ham et Stykke af en stegt Fisk. | And they gave him a piece of a broiled fish, and of an honeycomb. |
| 43 | Og han tog det og spiste det for deres Øjne. | And he took it, and did eat before them. |
| 44 | Men han sagde til dem: „Dette er mine Ord, som jeg talte til eder, medens jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammen opfyldes, som ere skrevne om mig i Mose Lov og Profeterne og Psalmerne.‟ | And he said unto them, These are the words which I spake unto you, while I was yet with you, that all things must be fulfilled, which were written in the law of Moses, and in the prophets, and in the psalms, concerning me. |
| 45 | Da oplod han deres Forstand til at forstaa Skrifterne. | Then opened he their understanding, that they might understand the scriptures, |
| 46 | Og han sagde til dem: „Saaledes er der skrevet, at Kristus skulde lide og opstaa fra de døde paa den tredje Dag, | And said unto them, Thus it is written, and thus it behoved Christ to suffer, and to rise from the dead the third day: |
| 47 | og at der i hans Navn skal prædikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folkeslagene og begyndes fra Jerusalem. | And that repentance and remission of sins should be preached in his name among all nations, beginning at Jerusalem. |
| 48 | I ere Vidner om disse Ting. | And ye are witnesses of these things. |
| 49 | Og se, jeg sender min Faders Forjættelse over eder; men I skulle blive i Staden, indtil I blive iførte Kraft fra det høje.‟ | And, behold, I send the promise of my Father upon you: but tarry ye in the city of Jerusalem, until ye be endued with power from on high. |
| 50 | Men han førte dem ud til hen imod Bethania, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem. | And he led them out as far as to Bethany, and he lifted up his hands, and blessed them. |
| 51 | Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen. | And it came to pass, while he blessed them, he was parted from them, and carried up into heaven. |
| 52 | Og efter at have tilbedet ham vendte de tilbage til Jerusalem med stor Glæde. | And they worshipped him, and returned to Jerusalem with great joy: |
| 53 | Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud. | And were continually in the temple, praising and blessing God. Amen. |
Danish — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗
King James Version — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: GPL