잠언 8장 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography
Danish OT1871 + NT1907 with original orthography · 덴마크어 · 잠언 (Proverbs) · 36절
- 1 Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst?
- 2 Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;
- 3 ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den:
- 4 Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.
- 5 I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.
- 6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.
- 7 Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.
- 8 I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.
- 9 De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.
- 10 Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.
- 11 Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
- 12 Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad.
- 13 Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.
- 14 Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
- 15 Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret.
- 16 Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden.
- 17 Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.
- 18 Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed.
- 19 Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv.
- 20 Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,
- 21 til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre.
- 22 Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid.
- 23 Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var.
- 24 Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til.
- 25 Før Bjergene bleve nedsænkede, før Højene bleve til, er jeg født.
- 26 Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv.
- 27 Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;
- 28 der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;
- 29 der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:
- 30 Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider;
- 31 jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.
- 32 Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.
- 33 Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!
- 34 Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.
- 35 Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren.
- 36 Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.
- 📚 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography 책 목록
- 개역개정판 (1998)로
- 개역한글판 (1961)로
- 표준새번역 (1993)로
- King James Version로
- KJV 와 나란히
- 🌐 다른 언어·판
Danish OT1871 + NT1907 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗