잠언 31장 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography
Danish OT1871 + NT1907 with original orthography · 덴마크어 · 잠언 (Proverbs) · 31절
- 1 Lemuels, en Konges, Ord; et varslende Ord, hvormed hans Moder underviste ham.
- 2 Hvad? min Søn! og hvad? mit Livs Søn! og hvad? mine Løfters Søn!
- 3 Giv ikke Kvinderne din Kraft, og giv dig ikke ind paa en Vej, der ødelægger Konger.
- 4 Det bør ikke Konger, Lemuel! det bør ikke Konger at drikke Vin, ej heller Fyrster at drikke stærk Drik,
- 5 at han ikke skal drikke og glemme det, som er Lov, og forvende alle elendige Folks Ret.
- 6 Giver stærk Drik til den, som er ved at omkomme, og Vin til den, som er beskelig bedrøvet i Sjælen,
- 7 at han maa drikke og glemme sin Armod og ikke mere komme sin Møje i Hu.
- 8 Oplad din Mund for den stumme til alle forladte Børns Ret.
- 9 Oplad din Mund, døm Retfærdighed, og skaf den elendige og fattige Ret!
- 10 Hvo finder en duelig Hustru? hun er langt mere værd end Perler.
- 11 Hendes Mands Hjerte forlader sig paa hende, og Indtægt mangler ikke.
- 12 Hun gør ham godt og intet ondt i alle sit Livs Dage.
- 13 Hun søger efter Uld og Hør og arbejder gerne med sine Hænder.
- 14 Hun er ligesom en Købmands Skibe, hun lader sit Brød komme langvejs fra.
- 15 Og hun staar op, medens det endnu er Nat, og giver sit Hus Mad og sine Piger deres bestemte Arbejde.
- 16 Hun tænker paa Agerland og faar det; af sine Hænders Frugt planter hun en Vingaard.
- 17 Hun omgjorder sine Lænder med Kraft og gør sine Arme stærke.
- 18 Hun skønner, at hendes Handel er god; hendes Lampe slukkes ikke om Natten.
- 19 Hun udstrækker sine Hænder til Rokken, og hendes Hænder tage fat paa Tenen.
- 20 Hun udbreder sin Haand til den elendige og udstrækker sine Hænder til den fattige.
- 21 Hun frygter ikke for sit Hus, naar der er Sne; thi hele hendes Hus er klædt i karmesinrødt Tøj.
- 22 Hun gør sig Tæpper; fint Linned og Purpur er hendes Klædning.
- 23 Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder sammen med de ældste i Landet.
- 24 Hun gør kosteligt Linklæde og sælger det og bringer Købmanden Bælter til Salgs.
- 25 Kraft og Herlighed er hendes Klædebon, og hun ler ad den kommende Tid.
- 26 Hun oplader sin Mund med Visdom, og Kærligheds Lov er paa hendes Tunge.
- 27 Hun ser efter, hvorledes det gaar til i hendes Hus, og æder ikke Ladheds Brød.
- 28 Hendes Sønner staa op og prise hende; hendes Husbond roser hende ogsaa:
- 29 „Mange Døtre forhverve Formue; men du staar over dem alle sammen‟.
- 30 Yndighed er Bedrag, og Skønhed er Forfængelighed; men en Kvinde, som frygter Herren, hun skal roses.
- 31 Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gerninger skulle prise hende i Portene.
- 📚 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography 책 목록
- 개역개정판 (1998)로
- 개역한글판 (1961)로
- 표준새번역 (1993)로
- King James Version로
- KJV 와 나란히
- 🌐 다른 언어·판
Danish OT1871 + NT1907 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗