로그인

잠언 27장 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography

Danish OT1871 + NT1907 with original orthography · 덴마크어 · 잠언 (Proverbs) · 27절 · 대역: King James Version

절Danish OT1871 + NT1907 with original orthographyKing James Version
1 Ros dig ikke af den Dag i Morgen; thi du ved ikke, hvad Dagen vil føde. Boast not thyself of to morrow; for thou knowest not what a day may bring forth.
2 Lad en fremmed rose dig og ikke din egen Mund; en anden og ikke dine egne Læber! Let another man praise thee, and not thine own mouth; a stranger, and not thine own lips.
3 Stenen er svar, og Sandet er tungt; men Daarens Fortørnelse er svarere end begge. A stone is heavy, and the sand weighty; but a fool’s wrath is heavier than them both.
4 Hidsighed er grum, og Vrede strømmer over; men hvo kan staa for Skinsyge? Wrath is cruel, and anger is outrageous; but who is able to stand before envy?
5 Aabenbar Irettesættelse er bedre end skjult Kærlighed. Open rebuke is better than secret love.
6 Saar af en Elsker ere vel mente, men den hadefuldes Kys ere rigelige. Faithful are the wounds of a friend; but the kisses of an enemy are deceitful.
7 En mæt Sjæl vrager Honningkage; men alt besk er sødt for en hungrig Sjæl. The full soul loatheth an honeycomb; but to the hungry soul every bitter thing is sweet.
8 Ligesom en Spurv, der flagrer om borte fra sin Rede, saa er en Mand, der vanker omkring borte fra sit Sted. As a bird that wandereth from her nest, so is a man that wandereth from his place.
9 Olie og Røgelse glæde Hjertet, og en Vens Sødhed glæder, naar den kommer fra hans Sjæls Raad. Ointment and perfume rejoice the heart: so doth the sweetness of a man’s friend by hearty counsel.
10 Forlad ikke din Ven og din Faders Ven, og gak ikke i din Broders Hus paa din Nøds Dag; bedre er en Nabo nær hos end en Broder langt borte. Thine own friend, and thy father’s friend, forsake not; neither go into thy brother’s house in the day of thy calamity: for better is a neighbour that is near than a brother far off.
11 Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den, som forhaaner mig. My son, be wise, and make my heart glad, that I may answer him that reproacheth me.
12 Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde. A prudent man foreseeth the evil, and hideth himself; but the simple pass on, and are punished.
13 Naar en gaar i Borgen for en fremmed, tag saa hans Klæder, og tag Pant af ham for den fremmede Kvindes Skyld. Take his garment that is surety for a stranger, and take a pledge of him for a strange woman.
14 Hvo som velsigner sin Næste med høj Røst aarle om Morgenen, ham skal det regnes for en Forbandelse. He that blesseth his friend with a loud voice, rising early in the morning, it shall be counted a curse to him.
15 Et vedholdende Tagdryp paa en Regndag og en trættekær Kvinde ligne hinanden. A continual dropping in a very rainy day and a contentious woman are alike.
16 Hver som søger at skjule hende, skjuler Vind, og hans højre Haand griber i Olie. Whosoever hideth her hideth the wind, and the ointment of his right hand, which bewrayeth itself.
17 Jern skærpes ved Jern, og en Mand skærpes over for hans Næstes Ansigt. Iron sharpeneth iron; so a man sharpeneth the countenance of his friend.
18 Hvo, som bevarer et Figentræ, skal æde Frugt deraf, og hvo der tager Vare paa sin Herre, skal æres. Whoso keepeth the fig tree shall eat the fruit thereof: so he that waiteth on his master shall be honoured.
19 Ligesom i Vandet Ansigt er imod Ansigt, saa er et Menneskes Hjerte imod et Menneske. As in water face answereth to face, so the heart of man to man.
20 Dødsriget og Afgrunden kunne ikke mættes, saa kunne og Menneskens Øjne ikke mættes. Hell and destruction are never full; so the eyes of man are never satisfied.
21 Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet, og en Mand prøves efter, hvad han roser. As the fining pot for silver, and the furnace for gold; so is a man to his praise.
22 Dersom du vilde støde en Daare i Morteren med Støderen midt iblandt Gryn, skal hans Daarskab dog ikke vige fra ham. Though thou shouldest bray a fool in a mortar among wheat with a pestle, yet will not his foolishness depart from him.
23 Du skal grant kende dine Faars Udseende; sæt din Hu til Hjordene! Be thou diligent to know the state of thy flocks, and look well to thy herds.
24 Thi Gods er ikke evindelig, og mon en Krone varer. Ira Slægt til Slægt? For riches are not for ever: and doth the crown endure to every generation?
25 Naar Høet er bortført, saa lader Græsset sig se igen, og Urterne paa Bjergene sankes. The hay appeareth, and the tender grass sheweth itself, and herbs of the mountains are gathered.
26 Lammene ere til dine Klæder, og Bukke ere en Ager værd. The lambs are for thy clothing, and the goats are the price of the field.
27 Og du har Gedemælk nok til Føde for dig, til Føde for dit Hus, og Livs Ophold til dine Piger. And thou shalt have goats’ milk enough for thy food, for the food of thy household, and for the maintenance for thy maidens.

Danish OT1871 + NT1907 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗
King James Version — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: GPL