잠언 23장 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography
Danish OT1871 + NT1907 with original orthography · 덴마크어 · 잠언 (Proverbs) · 35절
- 1 Naar du sidder til Bords hos en Hersker, da agt vel paa, hvad der staar for dit Ansigt,
- 2 og at du sætter en Kniv paa din Strube, hvis du har Begærlighed.
- 3 Fat ikke Lyst til hans Livretter, da det er bedragerisk Mad.
- 4 Anstreng dig ikke for at blive rig, brug ej din Forstand dertil!
- 5 Skulde du lade dine Øjne flyve efter det, da det ikke er der? thi det skal gøre sig Vinger som en Ørn, der flyver imod Himmelen.
- 6 Æd ikke Brød hos den, der har et ondt Øje, og hav ikke Lyst til hans Livretter!
- 7 Thi ligesom han tænker i sit Hjerte, saa er han; han siger til dig: Æd og drik; men hans Hjerte er ikke med dig.
- 8 Din Mundfuld, som du har spist, skal du udspy og have spildt dine liflige Ord.
- 9 Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.
- 10 Flyt ikke det gamle Landemærke, og kom ikke paa de faderløses Agre!
- 11 Thi deres Løser er stærk; han skal udføre deres Sag imod dig.
- 12 Vend dit Hjerte til Undervisning og dine Øren til Kundskabs Ord!
- 13 Vægre dig ikke ved at tugte den unge; thi slaar du ham med Riset, dør han ikke deraf.
- 14 Du skal slaa ham med Riset og fri hans Sjæl fra Dødsriget.
- 15 Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal ogsaa mit Hjerte glæde sig,
- 16 og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale Retvished.
- 17 Lad dit Hjerte ikke være misundeligt imod Syndere, men bliv hver Dag i Herrens Frygt!
- 18 Thi kommer der en Eftertid, saa vil din Forhaabning ikke tilintetgøres.
- 19 Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaa lige frem ad Vejen.
- 20 Vær ikke iblandt Vindrankere, iblandt dem, som fraadse i Kød.
- 21 Thi en Dranker og Fraadser skal blive fattig; og Søvn klæder en i Pjalter.
- 22 Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.
- 23 Køb Sandhed, og sælg den ej, saa og Visdom, Lærdom og Forstand.
- 24 Den retfærdiges Fader skal fryde sig; den, som avler en viis, skal glædes ved ham.
- 25 Lad din Fader og din Moder glædes, og lad hende, som fødte dig, fryde sig!
- 26 Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øjne have Behag i mine Veje.
- 27 Thi Skøgen er en dyb Grav og den fremmede Kvinde en snæver Brønd.
- 28 Hun ligger paa Lur som efter Rov og formerer Tallet paa de troløse iblandt Menneskene.
- 29 Hvo har Ak? hvo har Ve? hvo har Trætter? hvo har Bekymring? hvo har Saar uden Skel? hvo har røde Øjne?
- 30 De, som sidde længe ved Vinen, de, som gaa ind at prøve den stærke Drik.
- 31 Se ikke til Vinen, hvor den er rød, hvor den perler i Bægeret; glat gaar den ned.
- 32 Til sidst skal den bide som en Slange og stikke som en Basilisk;
- 33 dine Øjne ville se efter fremmede Kvinder, og dit Hjerte vil tale forvendte Ting;
- 34 og du vil blive som den, der sover midt paa Havet, og som den, der sover paa Toppen af Masten:
- 35 „De sloge mig, det smertede mig ikke; de stødte mig, jeg fornam det ikke; naar skal jeg opvaagne? jeg vil søge den endnu engang.‟
- 📚 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography 책 목록
- 개역개정판 (1998)로
- 개역한글판 (1961)로
- 표준새번역 (1993)로
- King James Version로
- KJV 와 나란히
- 🌐 다른 언어·판
Danish OT1871 + NT1907 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗