잠언 14장 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography
Danish OT1871 + NT1907 with original orthography · 덴마크어 · 잠언 (Proverbs) · 35절 · 대역: King James Version
| 절 | Danish OT1871 + NT1907 with original orthography | King James Version |
|---|---|---|
| 1 | Kvinders Visdom har bygget sit Hus; men Daarskaben bryder det ned med sine Hænder. | Every wise woman buildeth her house: but the foolish plucketh it down with her hands. |
| 2 | Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren; men den, som gaar paa Krogveje, foragter ham. | He that walketh in his uprightness feareth the Lord: but he that is perverse in his ways despiseth him. |
| 3 | I Daarens Mund er Hovmods Ris; men de vises Læber skulle bevare dem selv. | In the mouth of the foolish is a rod of pride: but the lips of the wise shall preserve them. |
| 4 | Hvor ingen Øksne ere, der er Krybben ren; men megen Indtægt kommer ved Oksens Kraft. | Where no oxen are, the crib is clean: but much increase is by the strength of the ox. |
| 5 | Et trofast Vidne lyver ikke; men et falsk Vidne udblæser Løgne. | A faithful witness will not lie: but a false witness will utter lies. |
| 6 | Spotteren søger Visdom, og han finder den ikke; men for den forstandige er Kundskab let. | A scorner seeketh wisdom, and findeth it not: but knowledge is easy unto him that understandeth. |
| 7 | Gak bort fra en Mand, som er en Daare; thi du vil ikke have fundet Kundskab paa hans Læber. | Go from the presence of a foolish man, when thou perceivest not in him the lips of knowledge. |
| 8 | Den kloges Visdom er, at han forstaar sig paa sin Vej; men Daarers Taabelighed er, at de blive bedragne. | The wisdom of the prudent is to understand his way: but the folly of fools is deceit. |
| 9 | Daarerne spottes af deres eget Skyldoffer; men med de oprigtige er Velbehageligheden. | Fools make a mock at sin: but among the righteous there is favour. |
| 10 | Hjertet kender sin Sjæls Bitterhed, og en fremmed skal ikke blande sig i dets Glæde. | The heart knoweth his own bitterness; and a stranger doth not intermeddle with his joy. |
| 11 | De ugudeliges Hus skal ødelægges; men de retsindiges Telt skal blomstre. | The house of the wicked shall be overthrown: but the tabernacle of the upright shall flourish. |
| 12 | Der er en Vej, som kan synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden. | There is a way which seemeth right unto a man, but the end thereof are the ways of death. |
| 13 | Selv under Latteren føler Hjertet Smerte, og til sidst bliver Glæden Bedrøvelse. | Even in laughter the heart is sorrowful; and the end of that mirth is heaviness. |
| 14 | Den, hvis Hjerte er afveget, skal mættes ved sine Veje, men den gode Mand ved det, han har i Eje. | The backslider in heart shall be filled with his own ways: and a good man shall be satisfied from himself. |
| 15 | Den uerfarne tror alting, men den kloge agter paa sin Gang. | The simple believeth every word: but the prudent man looketh well to his going. |
| 16 | Den vise frygter og viger fra ondt; men en Daare er overmodig, og tryg. | A wise man feareth, and departeth from evil: but the fool rageth, and is confident. |
| 17 | Den, som er hastig til Vrede, gør Daarlighed, og den underfundige Mand hades. | He that is soon angry dealeth foolishly: and a man of wicked devices is hated. |
| 18 | De uvidende arve Daarlighed; men de kloge favne Kundskab. | The simple inherit folly: but the prudent are crowned with knowledge. |
| 19 | De onde maa bøje sig for de godes Ansigt og de ugudelige for den retfærdiges Porte. | The evil bow before the good; and the wicked at the gates of the righteous. |
| 20 | Selv for sin Ven er den fattige forhadt; men mange ere de, som elske den rige. | The poor is hated even of his own neighbour: but the rich hath many friends. |
| 21 | Hvo som foragter sin Næste, synder; men den, som forbarmer sig over de elendige, er lyksalig. | He that despiseth his neighbour sinneth: but he that hath mercy on the poor, happy is he. |
| 22 | Fare ikke de vild, som optænke ondt? men de, som optænke godt, finde Miskundhed og Troskab. | Do they not err that devise evil? but mercy and truth shall be to them that devise good. |
| 23 | I alt besværligt Arbejde er der Fordel; men hvor det bliver ved Læbers Ord, fører det kun til Mangel. | In all labour there is profit: but the talk of the lips tendeth only to penury. |
| 24 | De vises Rigdom er deres Krone; men Daarers Taabelighed bliver Taabelighed. | The crown of the wise is their riches: but the foolishness of fools is folly. |
| 25 | Et sanddru Vidne redder Sjæle, men den, som udblæser Løgn, er svigefuld. | A true witness delivereth souls: but a deceitful witness speaketh lies. |
| 26 | I Herrens Frygt har en et stærkt Værn, og for hans Børn skal der være en Tilflugt. | In the fear of the Lord is strong confidence: and his children shall have a place of refuge. |
| 27 | Herrens Frygt er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer. | The fear of the Lord is a fountain of life, to depart from the snares of death. |
| 28 | At have meget Folk er en Konges Ære; men hvor Folket er borte, er det en Fyrstes Fordærvelse. | In the multitude of people is the king’s honour: but in the want of people is the destruction of the prince. |
| 29 | Den langmodige har megen Forstand; men den, som er hastig i Sindet, forraader Daarskab. | He that is slow to wrath is of great understanding: but he that is hasty of spirit exalteth folly. |
| 30 | Et blidt Hjerte er Liv for Legemet; men Hidsighed er Raaddenhed for Benene, | A sound heart is the life of the flesh: but envy the rottenness of the bones. |
| 31 | Hvo som fortrykker den ringe, forhaaner hans Skaber; men hvo som forbarmer sig over den fattige, ærer ham. | He that oppresseth the poor reproacheth his Maker: but he that honoureth him hath mercy on the poor. |
| 32 | Den ugudelige styrtes for sin Ondskab; men den retfærdige har Fortrøstning i sin Død. | The wicked is driven away in his wickedness: but the righteous hath hope in his death. |
| 33 | I den forstandiges Hjerte hviler Visdommen; men i Daarers Indre giver den sig til Kende. | Wisdom resteth in the heart of him that hath understanding: but that which is in the midst of fools is made known. |
| 34 | Retfærdighed ophøjer et Folk; men Synden er Folkenes Skændsel | Righteousness exalteth a nation: but sin is a reproach to any people. |
| 35 | Kongens Velbehag er til en klog Tjener, men hans Vrede er over den, som gør Skam. | The king’s favour is toward a wise servant: but his wrath is against him that causeth shame. |
- 📚 Danish OT1871 + NT1907 with original orthography 책 목록
- 개역개정판 (1998)로
- 개역한글판 (1961)로
- 표준새번역 (1993)로
- King James Version로
- 🌐 다른 언어·판
Danish OT1871 + NT1907 with original orthography — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗
King James Version — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: GPL